Store forskelle i udskrivning af uhensigtsmæssige lægemidler

Der findes på apotekerhylderne en række potentielt uhensigtsmæssige lægemidler (STOPP-lægemidler), som nogle patienter ikke bør behandles med i bestemte sammenhænge, eller som de fleste i hvert fald ikke bør behandles med i lang tid.

Alligevel bliver lægemidlerne udskrevet af de danske praktiserende læger – nogle mere end andre. Nogle læger er måske endda lidt for flittige med receptblokken.

Det antyder ny forskning i hvert fald, hvor forskere kan se, at de praktiserende læger, som udskriver flest af de uhensigtsmæssige lægemidler, udskriver tre gange så mange som dem, der udskriver færrest.

Det vil fremadrettet være interessant at lave en større undersøgelse af, hvad der ligger til grund for, at nogle læger udskriver mere, end de måske bør gøre

Anders Prior, praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

»Vi havde forventet, at der ville være en variation, men ikke at den ville være så høj. Udskrivning af disse lægemidler kan sagtens være lægefagligt forsvarligt og begrundet, men det er klart, at hvis nogle praktiserende læger udskriver meget mere af denne type lægemidler, kan det indikere noget uhensigtsmæssigt. Det er da et rødt flag, der så bliver rejst, og som bør undersøges nærmere,« fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc og praktiserende læge Anders Prior fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i BMJ Open.

Udskriver tre gange så meget

I studiet har forskerne meget simpelt kigget på medicinforbruget blandt alle voksne danskere, som i 2016 var knyttet til en praktiserende læge. Det drejede sig om i alt 4,2 mio. danskere hos 1.906 danske læger.

Forskerne gjorde det, at de trak data ud af Lægemiddelstatistikregisteret og fandt frem til antallet af udskrivninger på potentiel uhensigtsmæssig medicin.

Efterfølgende kunne forskerne for hver borger se, hvilken praktiserende læge de hørte under, og på den måde finde frem til, hvor ofte de praktiserende læger hver især udskrev recepter på uhensigtsmæssig medicin.

Forskerne trak også data fra forskellige sundhedsregistre og registre hos Danmarks Statistik for at danne sig et overblik over, om nogle læger havde flere ældre borgere, flere multisyge borgere eller flere borgere, som var socioøkonomisk belastede.

Selv da forskerne justerede deres data for sygdom, alder, socioøkonomiske faktorer og endda tilfældig variation, fandt de stadig, at de læger, som udskrev flest recepter på uhensigtsmæssig medicin, udskrev recepter på op til tre gange så meget medicin som de læger, der udskrev færrest recepter på uhensigtsmæssig medicin.

Budskabet er, at vi ser en variation, som er større, end vi havde forventet. Det må nødvendigvis være med til at skabe en debat om, hvorfor vi ser den forskel, og hvad det har af betydning

Anders Prior, praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

For benzodiazepiner blev der blandt nogle læger udskrevet 3,05 gange så meget som hos andre læger, mens tallet for NSAID’er var 2,3 gange så meget.

»Langvarigt forbrug af de to typer medicin varierede klart mest i udskrivningen, så der var stor forskel på, hvor meget de forskellige læger udskrev. Samtidig kunne vi ikke forklare det med forskelle i patientsammensætning. Vi så den samme tendens med nogle former for hjertemedicin og nyremedicin, der også klassificeres som uhensigtsmæssige i bestemte sammenhænge,« forklarer Anders Prior.

Forskeren forklarer, at de i studiet ikke bare har set på, om lægemidlerne er blevet udskrevet af en læge, hvilket kan være helt på sin plads, men at lægemidlerne er blevet udskrevet til de samme patienter over flere måneder, hvilket ikke falder inden for anbefalingerne.

Studier skal finde årsag til forskel

Anders Prior mener, at det vil være relevant at undersøge, hvorfor nogle læger udskriver mere uhensigtsmæssig medicin end andre.

En oplagt forklaring er, at behandlingsbilledet bliver mere og mere komplekst, i takt med at mange ældre bliver multisyge og får udskrevet medicin mod flere forskellige sygdomme af både deres egen læge og af læger på hospitalernes specialafdelinger.

Om STOPP/START

‘Screening Tool of Older People’s Prescriptions/Screening Tool to Alert doctors to Right Treatment’ (STOPP/START) blev første gang publiceret i 2007 og tager udgangspunkt i behandlingen af den geriatriske patient. STOPP/START-listen kan bruges ved medicingennemgang for den geriatriske patient, da den identificerer potentielt uhensigtsmæssige lægemidler (STOPP) og undladte hensigtsmæssige lægemidler (START). Listen indeholder 81 STOPP-kriterier og 34 START-kriterier. Kriterierne er inddelt i sektioner baseret på organsystemer og lægemiddelgrupper.

Kilde: Sundhed.dk

Det kan blandt andet derfor være svært for en praktiserende læge, som skal håndtere hele patientens sygdomsbillede, at stoppe behandlingen med medicin, der er blevet udskrevet af en specialafdeling på et hospital. Derudover har læger ofte ikke tid til at gennemgå folks medicinlister grundigt nok til at justere dem, ligesom guidelines til forskellige sygdomme kan pege i flere forskellige retninger.

»Men så kan der også være forskelle på forskellige praktiserende læger og deres tilgang til udskrivning af medicin samt patienternes forventninger og krav. Det vil fremadrettet være interessant at lave en større undersøgelse af, hvad der ligger til grund for, at nogle læger udskriver mere, end de måske bør gøre,« siger Anders Prior.

Han fortæller, at han selv vil undersøge nærmere, hvad det har af konsekvenser for patienterne, når nogle bliver behandlet med flere uhensigtsmæssige lægemidler end andre.

»I det her studie er data anonymiseret, så vi kan ikke bare ringe til lægerne og spørge dem, hvorfor de udskriver flere af den her type lægemidler, end andre læger gør. Men budskabet er, at vi ser en variation, som er større, end vi havde forventet. Det må nødvendigvis være med til at skabe en debat om, hvorfor vi ser den forskel, og hvad det har af betydning,« siger Anders Prior.