Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Statsministeren: Læger i områder med mange sunde borgere skal have flere patienter

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Groft sagt, og det er groft sagt: Der, hvor der er flest danskere, der er syge, er der også færrest læger. Det burde jo være lige omvendt,« sagde Mette Frederiksen fra talerstolen til afslutningsdebatten i Folketinget.

Under afslutningsdebatten i Folketinget gjorde Statsminister Mette Frederiksen (S) det klart, at regeringen bakker op om, at praktiserende læger i områder med mange raske patienter skal have flere patienter. Regeringen ønsker også at kigge på lægernes honorar. 


Onsdag morgen 29. maj holdt statsminister Mette Frederiksen (S) tale om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i Danmark under afslutningsdebatten i Folketinget.

Og fra at der blev ringet med klokken i salen, skulle der blot en enkelt reference til fra filmen Blinkende Lygter før, at Mette Frederiksen rettede sit fokus mod manglen på læger i udkantsområderne.

»Groft sagt, og det er groft sagt: Der, hvor der er flest danskere, der er syge, er der også færrest læger. Det burde jo være lige omvendt,« sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Nogle læger skal have flere patienter

Herefter gjorde statsministeren det klart, at regeringen efter sommerferien – når Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger foreligger – agter at arbejde for, at flere læger kommer ud i de områder af landet, hvor de mest syge patienter er.

Derfor vil regeringen blandt andet foreslå, ligesom Danske Regioner også har gjort det, at differentiere patientantallet, så læger i områder med mange sunde borgere skal tage flere patienter end det nuværende mindstekrav på ca. 1.600 patienter.

Tilsvarende skal læger i områder med mange syge patienter tage færre.

Mette Frederiksen brugte Lolland som et eksempel på den åbenlyse ulighed, der hersker i sundhedsvæsenet.

På Lolland bor der, ifølge Mette Frederiksen, rigtig mange danskere, som har haft fysisk krævende jobs, har hjerte-kar-sygdomme og hvor middellevealderen er fem år kortere end i Rudersdal Kommune.

Alligevel har de få resterende læger på øen næsten alle lukket for patienttilgang.

Flere penge til behandling af de syge

Fra talerstolen nævnte Mette Frederiksen også, at regeringen foreslår at ændre lægens honorar, ‘så vi som samfund betaler mere, når man behandler mange af de mest syge patienter og mindre, når man behandler dem, som er mindre syge’.

»Selvom vi har gjort noget politisk, så skal vi gøre mere,« sagde Mette Frederiksen.

Under talen nævnte hun også, at vi som samfund har brugt mange år på at opruste den høje specialiserede behandling på sygehusene. Men det betyder også, at det halter andre steder.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere