SSI-forsker: Miljøet skal i højere grad tænkes ind i kampen mod antibiotikaresistens

Hvert år dør millioner af mennesker på grund af antibiotikaresistens, som er et stigende problem og en global trussel mod menneskers sundhed.

Nu har et hold af forskere for første gang i et globalt studie forsøgt at estimere, hvordan luftforurening påvirker antibiotikaresistens og præmature dødsfald, der kan tilskrives antibiotikaresistens.

I studiet, som er offentliggjort i The Lancet Planetary Health, har forskerne indsamlet og analyseret data fra 116 lande i perioden fra 2000 til 2018.

Ved brug af såkaldt univariate og multivariable analyser fandt de en signifikant sammenhæng mellem antibiotikaresistens og luftforurening.

Anders Rhod Larsen, som er forsker og daglig leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens hos Statens Serum Institut (SSI), roser studiet.

»Det er et flot studie. De har indsamlet en masse data og lavet udførlige epidemiologiske og statistiske undersøgelser,« siger Anders Rhod Larsen.

Studiet understreger ifølge Anders Rhod Larsen, at der er behov for i højere grad at tænke miljø ind i arbejdet med antibiotikaresistens.

»Vi skal se antibiotikaresistens i et one health-perspektiv, og spredningen igennem miljøet har også en betydning. Det er et vigtigt budskab at få videre: At vi skal tænke antibiotikaresistens og antibiotikaresistente bakterier i en bred kontekst,« siger han.

Geografiske forskelle

I studiet har forskerne undersøgt såkaldte PM2.5, som er fine partikler, hvor massen er mindre end 2,5 μm. Partiklerne anses for at være meget sundhedsskadelige.

De indeholder forskellige elementer af antibiotikaresistente bakterier og gener, som bliver spredt, når partiklerne bliver inhaleret af mennesker, lyder det i studiet.

Geografisk fandt forskerne høje niveauer af antibiotikaresistens i Nordafrika, Mellemøsten og det sydlige Asien. Mens der i Europa og Nordamerika var lavere niveauer af resistente bakterier.

Der er ingen tvivl om, at luftforurening og antibiotikaresistens hænger sammen. Men det er svært at kvantificere præcis, hvor stor en indflydelse det har

Anders Rhod Larsen, forsker, SSI

Det er stadig forkert brug og overforbrug af antibiotika, som er de største årsager til antibiotikaresistens. Men studiet antyder, at luftforurening også spiller en rolle og er med til at forværre problemet.

Resultaterne viser en korrelation mellem luftforurening og antibiotikaresistens, samt at antibiotikaresistensen steg i takt med en stigende luftforurening med PM2.5. Dog viser forskerne ikke kausalitet.

Men selvom studiet ikke viser, at den stigende luftforurening er med til at forårsage en stigende antibiotikaresistens, er det stadig brugbart ifølge Anders Rhod Larsen.

»Det er svært for rigtig mange af os at finde ud af, hvordan vi skal inkludere miljøet i vores sammenhængsanalyser af antibiotikaresistens. En af de ting, som er rigtig godt ved det her studie, er, at det prøver at få det element ind,« siger han.

Overvågning af miljø

Han kalder studiet for »hypotesegenererende«.

»Der er ingen tvivl om, at luftforurening og antibiotikaresistens hænger sammen. Men det er svært at kvantificere præcis, hvor stor en indflydelse det har.«

»På den måde er studiet hypotesegenererende, da vi bliver nødt til at spørge os selv, hvordan sammenspillet mellem bakterier fra partikler i luften og human- og dyresundhed er,« siger Anders Rhod Larsen.Statens Serum Institut overvåger antibiotikaresistensen i mennesker og dyr. På instituttet taler de ifølge Anders Rhod Larsen meget om, hvordan de kan inkludere miljøet i deres overvågning.

»Vi har længe haft et ønske om at prøve at få et greb om miljøet i vores overvågning. I øjeblikket er det højt på vores agenda at kigge på spildevand. Det er en udløber af succesen med at bruge spildevand til at overvåge COVID, influenza og andre virusinfektioner.«

»En anden mulighed kunne være at tage luftprøver og ekstrahere bakterier og antibiotikaresistensgener,« siger Anders Rhod Larsen.

En kæmpe gevinst

Studiet viser ifølge forskerne bag en ny måde at bekæmpe antibiotikaresistens på: Ved at forsøge at kontrollere og nedbringe luftforureningen og niveauet af PM2.5.

Luftforurening er ifølge WHO en af de største miljømæssige trusler mod sundheden og kan forårsage lungekræft, hjertesygdomme og luftvejsinfektioner.

Dermed vil det være »en kæmpe gevinst«, hvis man kan få renere luft rundt omkring i verdenen, mener Anders Rhod Larsen.

»Vi ved, at luftforurening er et massivt sundhedsproblem, især i de stærkt forurenede områder i storbyerne i eksempelvis Sydøstasien.«

»Der er masser af gode grunde til at nedbringe luftforurening i forhold til human sundhed, og antibiotikaresistensen er en del af det,« siger Anders Rhod Larsen.

Om studiet

• Forskerne har indsamlet data fra ResistanceMap, European Centre for Disease Prevention and Control Surveillance Atlas og PLISA Health Information Platform for the Americas.

• Det endelige datasæt bestod af mere end 11,5 millioner testede prøver fra eksempelvis blod og cerebrospinalvæske.

• De rå antibiotikaresistente-data inkluderede blandt andet ni patogener som pneumokokker, stafylokokker og enterokokker.

• I studiet har forskerne udarbejdet en fremskrivning fra 2018 og frem til 2050 ud fra forskellige scenarier.

• I det scenarie, at der ikke bliver igangsat tiltag for at ændre noget, vil antibiotikaresistensen være steget med 17 pct. i 2050.

• Årlige dødsfald, som kan tilskrives antibiotikaresistens, vil ifølge fremskrivningen være steget med 56,4 pct. i 2050.

Kilde: The Lancet Planetary Health.