Spirometrier i almen praksis: Flyet, der aldrig lettede

Da regeringen, KL og Danske Regioner i 2015 satte fokus på tidlig opsporing af patienter med KOL og tilførte området 250 mio. kr., var almen praksis tiltænkt en nøglerolle.

Læger i almen praksis skulle lave nogle flere spirometrier, lød det, men det var ikke et krav for den enkelte læge, ligesom der også manglede en køreplan for, hvordan spirometrierne rent praktisk skulle udføres

Anders Løkke, specialeansvarlig overlæge, Vejle Sygehus

Et af de erklærede mål med lungeindsatsen var, at de praktiserende læger i perioden 2016-2019 skulle udføre 360.000 spirometrier flere end hidtil og opspore 90.000 nye patienter med KOL.

Men i dag står det klart, at den målsætning langtfra blev indfriet. Det viser en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Hvis man ser på udviklingen i forhold til den nationale lungestrategi, har man ikke nået målsætningen om at lave 360.000 ekstra spirometrier i almen praksis mellem 2016 og 2019. I perioden fra 2016 til 2019 er der lavet 135.099 ekstra spirometrier, hvis man bruger 2015 som basisår og inkluderer alle spirometrier fra Sygesikringsregisteret,« står der i VIVE-rapporten, som blev udgivet 18. november med sundhedsøkonom Morten Sall Jensen som hovedforfatter.

Flyet, der aldrig lettede

En af de eksperter, som har bidraget til rapporten, er Anders Løkke, specialeansvarlig overlæge for det lungemedicinske område på Vejle Sygehus.

Han mener, at lungesatsningen var fejlslagen fra starten af. Bl.a. fordi det ikke var præciseret, hvad pengene konkret skulle bruges på.

»Lungesatsningen fra 2016-2019 er historien om, at man satte sig ind i flyveren, men aldrig lettede,« siger Anders Løkke.

»Selvom det var positivt, at KOL kom på finansloven, så var bekymringen allerede dengang, at det ikke stod helt klart, hvad pengene skulle bruges på. Læger i almen praksis skulle lave nogle flere spirometrier, lød det, men det var ikke et krav for den enkelte læge, ligesom der også manglede en køreplan for, hvordan spirometrierne rent praktisk skulle udføres. Satsningen endte desværre, som vi havde frygtet,« siger Anders Løkke.

Området er dårligt belyst

Selvom VIVE’s analyse viser, at antallet af KOL-specifikke spirometrier landede langt fra det erklærede mål i den nationale lungestrategi fra 2015, skal selve antallet af KOL-specifikke spirometrier i almen praksis læses med forsigtighed.

Det skyldes, at spirometrier ikke alene er KOL-specifikke, idet de også kan bruges til opsporing og diagnosticering af astma og andre lungeinfektioner samt lungecancer – og det tager den nuværende monitorering ikke i tilstrækkelig grad højde for. Området kæmper derfor også med en manglende gennemsigtighed.

»Rapporten konkluderer, at det er svært at identificere KOL-relaterede spirometrier i almen praksis med de nuværende oplysninger i Sygesikringsregisteret og RUKS (Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme),« står der i rapporten, som kommer med tre anbefalinger til, hvordan området bedre kan belyses.

Rapportens tre anbefalinger

For det første anbefaler VIVE, at der indføres KOL-specifikke spirometri-ydelser i aftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner.

»Dette kunne f.eks. være en ydelse til opsporing af KOL og en ydelse til diagnostik/årskontrol af KOL,« skriver VIVE.

Der ønskes også en kobling af diagnoser og ydelser i almen praksis, når almen praksis indberetter ydelser til regionerne. Koblingen skal gøres tilgængelig i Sygesikringsregisteret.

Og endelig foreslås en samkørsel af data mellem DrKOL og Sygesikringsregisteret.

»Specielt den sidste anbefaling virker oplagt, da en del af almen praksis allerede indleverer spirometri-målinger og diagnosedata på KOL-patienter til DrKOL-registeret ved Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP),« skriver VIVE.

KOL – pandemiens store taber

Nyheden om den fejlslagne satsning og den manglende gennemsigtighed på lungeområdet lander på et tidspunkt, hvor antallet af spirometrier i almen praksis har trange kår.

Sundhedsstyrelsen udpegede i begyndelsen af pandemien i sine retningslinjer for håndteringen af COVID-19 spirometrier som undersøgelser, ‘der kan udgøre en smitterisiko’.

Og som Dagens Medicin har belyst i en række artikler, har det haft store konsekvenser for antallet af spirometrier i almen praksis – der i mere end ét år har været barberet ned til en tredjedel af det udførte antal undersøgelser i 2019.

En udvikling, der var godt hjulpet på vej af, at Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i en lang periode fastholdt, at det derfor var op til den enkelte praktiserende læge at vurdere, om lungefunktionsundersøgelser i almen praksis kan foretages eller ej.

Læs også:Antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis er fortsat i bund

Læs også: Nye tal bekymrer: Almen praksis laver meget få lungeundersøgelser