Sophie Løhde til bekymrede læger: Husk lige at klappe hesten

Glæde. Stolthed. Og en enorm lettelse.

Det er nogle af de følelser, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) sidder tilbage med, efter at hun for tre uger siden kunne stille sig frem og annoncere, at hun og resten af regeringen havde indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform.

Allergladest er Sophie Løhde for, at aftalen i det hele taget kom i mål.

»Vi har snakket om behovet for en sundhedsreform de seneste otte-ti år under skiftende regeringer med skiftende parlamentariske støttepartier, og ingen er rigtigt kommet i mål med opgaven. Så det, at vi for alvor kom over målstregen, er i virkeligheden det, jeg er allermest glad for. For det betyder også, at vi nu kan gå i gang med at tage de næste store skridt for fremtidens sundhedsvæsen, vel vidende, at det også bliver en stor og svær opgave,« siger sundhedsministeren.

At sidde og mærke efter om alt nu også føles helt rigtigt, er dog ikke det, hun bruger allermest tid på i øjeblikket. For én ting er at indgå en aftale. En anden er at få alle detaljer i aftalen forhandlet på plads.

»Det er jo en af de mest detaljerede og omfattende aftaletekster, der nogensinde er set på sundhedsområdet. Men selvfølgelig skal der også aftales noget løbende, og der skal stadig indgås rigtigt mange politiske forlig mellem regeringen, regionerne og kommunerne. For eksempel når der skal aftales en ny finansieringsordning for regionerne og fordelingskriteriet for bloktilskuddet,« siger Sophie Løhde.

Derfor er kalenderen allerede spækket med nye møder. I går, dvs. mandag i denne uge, havde ministeren for eksempel møde med Danske Regioner omkring fordelingen af ydernumre til almen praksis på den korte bane, hvor udviklingen skal være at få flere speciallæger derhen i landet, hvor der er dårligst lægedækning.

»Der skal indgås utroligt mange aftaler, og vi er ved at danne os et overblik i forhold til at sikre os, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge og på den klogeste mulige måde,« siger hun.

Reformen i reformen

At det var regionerne, hun havde møde med i går, betyder ikke, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med reformen er sat udenfor indflydelse, understreger hun.

Jeg ved godt, at nogen tænker, at nu vil jeg stille krav om, der skal være åbent kl. 22 om søndagen og til kl. 18 om lørdagen, og jeg skal komme efter dig. Det er jo ikke det, der ligger i det fra den ene dag til den anden

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister

»En af de forandringer, vi laver med reformen, er et mere smidigt aftalesystem. Men vi bevarer også et aftalebaseret grundlag for at fastlægge vilkårene for de alment praktiserende læger. Så reformen ændrer ikke på, at der stadig skal indgås aftaler mellem Danske Regioner og PLO om økonomiske vilkår, før funktioner og opgaver i den kommende opgavebeskrivelse kan forpligte de praktiserende læger,« understreger ministeren.

Hun underkender dog ikke, at der bliver tale om store forandringer for de praktiserende læger.

»Jeg har jo kaldt det almene medicinske tilbud for en reform i reformen. Og det gælder dermed også de alment praktiserende læger. De løfter i dag en stor og vigtig opgave i vores sundhedsvæsen, og for fremtiden vil vi have, at de skal spille en endnu større og vigtigere rolle.«

Derfor skal der være flere af dem. Mindst 5.000, som der står i sundhedsreformen, og gerne allerede i 2035.

»Forudsætningen for at indfri de forventninger, vi har til almen praksis, er blandt andet, at vi nu også leverer på at sikre den markante kapacitetsudvidelse, der er behov for,« siger Sophie Løhde.

Klap lige hesten

Hvad en større og vigtigere rolle præcist betyder, og hvad den kommende opgavebeskrivelse vil indeholde, vil ministeren ikke uddybe endnu. Nu skal forhandlingerne gå sin gang.

Men allerede på pressemødet, da reformen blev præsenteret i midten af november, var der spørgsmål om, hvorvidt et udvidet tilbud i almen praksis så også vil betyde, at de praktiserende læger fremover skal holde åbent udenfor normal åbningstid.

»Der vil blive sat en tydelig retning med en ny national opgavebeskrivelse. Men jeg gør meget ud af at sige, at nu skal man lige huske at klappe hesten. Jeg ved godt, at nogen tænker, at nu vil jeg stille krav om, der skal være åbent kl. 22 om søndagen og til kl. 18 om lørdagen, og jeg skal komme efter dig. Det er jo ikke det, der ligger i det fra den ene dag til den anden.«

Om det så vil ske i fremtiden, står fortsat uklart. Men sikkert er det, at lægerne selv vil få indflydelse på deres fremtidige arbejdsvilkår.

»Det er derfor, at jeg understreger, at når det handler om at fastsætte de økonomiske vilkår i forhold til funktioner og opgavebeskrivelse, så ændrer reformen ikke ved, at der fortsat skal indgås aftaler mellem Danske Regioner og PLO. Så kan man godt komme nu og sige, at der skal være nogle ting, der skal indgå i en national opgavebeskrivelse, men det vil jo så afhænge af, hvem der vil byde ind og levere på opgaven. Uanset hvad skal vi efterfølgende ud og aftale os til det, før det kan indfries,« påpeger Sophie Løhde, der derfor maner til ro blandt lægerne.

»Ja, det er en stor reform af almen praksis, og man kan godt vælge at fokusere på, at nogle ting ikke er, som man ønsker. Men nogle af de eksempler, der har været rejst, har altså været uden for skiven, hvis du spørger mig. Derfor gør jeg også meget ud af at stille mig op på lægemøder og andre steder og tage dialogen omkring de her ting.«

Ingen detailstyring af sundhedsråd

Udover ‘reformen i reformen’, som angår de praktiserende lægers arbejdsvilkår, så er en af de store ting de 17 nye sundhedsråd – dem, som er blevet kaldt motoren i det fremtidige sundhedsvæsen.

Vi har tillid til, at man er bedre til at beslutte og tilrettelægge lokalt, hvad der er det rigtige gøre

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister

Det er sundhedsrådene, der skal binde det sekundære og primære sundhedsvæsen sammen og sørge for, at borgerne ikke martres af diverse sektorovergange, når de flytter sig fra frem og tilbage mellem sygehus, egen læge og kommunal pleje.

De praktiserende læger får dog ikke plads i sundhedsrådene, hvor der kun er plads til folkevalgte politikere fra regionerne og kommunerne. Det har fået PLO’s formand, Jørgen Skadborg, til blandt andet i Dagens Medicin at appellere til, at de praktiserende læger ikke bliver glemt, når motoren sættes i gang.

Det er nemlig helt afgørende for sundhedsreformens succes, at de praktiserende læger også bliver hørt, ikke mindst fordi sundhedsrådene får ansvaret for at styrke almen praksis og sikre kapaciteten i nære sundhedstilbud, mener PLO-formanden.

»Det er vigtigt for PLO, at vi sikres indflydelse på udviklingen af de lokale sundhedstilbud i de 17 nye sundhedsråd, der skal oprettes. Vi får ikke plads i rådene, men det er afgørende, at almen praksis bliver en fast del af de samarbejdsfora, der skal udarbejde løsningerne og mødes og kvalificere beslutninger, før de realiseres,« skriver Jørgen Skadborg således iPLO’s nyhedsbrev fra 21. November.

Ingen detailstyring fra Borgen

PLO-formandens ønske er, at der kommer en form for nationale retningslinjer i forhold til, hvad der skal ske i rådene, har han tidligere sagt til Dagens Medicin.

»Jeg håber, at vi ikke skal have 17 forskellige måder at gøre det her på. Samtidig med, at der stadig er respekt for, at der er meget forskellige samarbejdstraditioner lokalt og forskellige bemandingsforhold, der betyder, at mulighederne for at gøre ting faktisk er forskellige.«

Men hvordan organiseringen omkring sundhedsrådene skal være, kommer der ikke nationale retningslinjer for.

For aftalepartierne bag sundhedsreformen vil ikke sidde og detailstyre fra Christiansborg og gøre sig kloge på, hvad der er det bedste, uanset hvor i landet man befinder sig, lyder Sophie Løhdes svar.

»Vi lægger ikke op til at lovregulere, hvordan lokale samarbejdsfora og andet skal se ud. Tværtimod fjerner vi noget af den centrale regulering, der i dag findes på alle mulige niveauer i forhold til sundhedssamarbejdsudvalg, samarbejdsaftaler, og hvad ved jeg. Vi har tillid til, at man er bedre til at beslutte og tilrettelægge lokalt, hvad der er det rigtige gøre. Sundhedsrådene har mulighed for at nedsætte rådgivende underudvalg, som kan være med til at forberede specifikke spørgsmål til behandling i sundhedsrådene. Og her er der selvfølgelig mulighed for at trække på de praktiserende læger og deres kompetencer,« siger sundhedsministeren.

Ny ministertitel

Nu hvor sundhedsreformen er landet, er Sophie Løhde desuden klar til at tilføje endnu en ministertitel på sit visitkort, hvor der jo i dag også står indenrigsminister. Nemlig titlen som implementeringsminister, for det er det, det i høj grad kommer til at handle om for Sophie Løhde den næste lange tid. Det er det, hun nu kaster sin kærlighed ind i, som hun udtrykker det.

»Sundhedsreformen har sådan set en implementeringsminister. Det er undertegnede som indenrigs- og sundhedsminister. Og reformen understreger vigtigheden af, at vi er et samlet indenrigs- og sundhedsministerium. Der er mange ting, som vi ikke ville kunne lave, hvis ikke vi var et samlet ministerium i forhold til at have styr på de ting, der er tværgående og bevæger sig ned i kommunerne. Reformen har jo byrdemæssige konsekvenser for kommunerne, og derfor har vi også annonceret, at vi tager fat på arbejdet med forberedelse af en udligningsreform.«

I den forbindelse roser Sophie Løhde sundhedsstrukturkommissionen for, at de netop havde fokus på implementering som en selvstændig anbefaling, da de før sommer afleverede deres rapport.

»Det er vigtigt ikke at gøre, hvad man historisk mange gange har gjort før: at sige ’sikke en heroisk aftale’ og så slippe hånden på rattet for at gå videre med nye opgaver. Vi har her givet hinanden hånden på, at vi kommer til at følge implementeringen, og det indgår også som en stor del i vores aftaletekst.«

Hvor lang tid der så går, før man er i mål, er umuligt at sige, lyder det fra ministeren.

»Det kommer an på, hvor du laver nedslaget. Vi implementerer i forskellige tempi forskellige steder. Hvis vi sagde, at vi gjorde alting i morgen, så kan jeg garantere, at vi kommer til at fejle. Det her handler om at få løst opgaverne i den rigtige rækkefølge, selvom det kunne være dejligt, at alt var forandret i morgen. Men så god er verden ikke. Derfor appellerer jeg også til, at vi alle i sundhedsvæsenet har fokus på den vigtige opgave, der venter med implementeringen.«

En aftale, ikke et forlig

Aftalen om sundhedsreformen hedder ’Aftale om sundhedsreform 2024’, og det er netop en aftale, og ikke et politisk forlig. Og det er der en grund til, forklarer sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Vi har ikke tradition for at lave forlig på sundhedsområdet. Og heldigvis for det. For med et forlig hælder man utroligt meget beton ud over en aftalekreds. Det betyder, at hvis der er elementer, man får brug for at ændre undervejs, så kræver det enten, at forligskredsen er 100 pc. enige, eller at forliget skal opsiges. Og så er man nødt til at afvente et folketingsvalg, før man kan komme i gang igen. Og selvom jeg synes, at det er en god og stærk reform, så er det uundgåeligt, at der ikke vil være elementer, hvor der opstår noget uforudsigeligt undervejs. Hvor der er noget, vi ikke har taget højde for, og hvor vi får behov for at gøre noget.«