Skal kommunale sygeplejersker have lov til selv at give borgere panodiler eller ej?

»I dag må en sygeplejerske ansat i en kommune ikke give en ældre mand to panodiler, hvis han har ondt i hovedet. Det er et eksempel på mangel på sund fornuft. Tid, der bruges forkert. Og styring i stedet for ledelse.«

Jeg ønsker, at man kigger på, hvor det vil være gavnligt og patientsikkert, at sygeplejersken kan få ansvaret for opgave

Inge Jekes, formand, Selskab for kommunale sygeplejersker

Sådan lød det fra Folketingets talerstol, da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag holdt sin åbningstale.

Statsministeren nævnte også nærhospitaler og et forsømt nært sundhedsvæsen, men det var de udtalelsen om de to panodiler, som Inge Jekes, formand for Selskab for kommunale sygeplejersker, særligt bed mærke i. Hun er nemlig træt af, at systemet er indrettet på en måde, hvor en kommunal sygeplejerske først skal ringe til en behandlingsansvarlig læge, før de må give en borger smertestillende medicin.

»Kommunale sygeplejersker ringer så mange gange til læger om ting, de ikke behøver at ringe om, fordi sygeplejerskerne allerede kender svaret på spørgsmålet. Det er spild af tid, og det er synd for borgerne, at de ikke kan få den rette hjælp, fordi der først er en læge, der skal sige god for, at vi f.eks. lægger et kateter, så blæren bliver tømt,« siger Inge Jekes.

Hun har ventet, siden der i 2019 var politisk flertal for at se på behovet for selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker i forbindelse med en kommende sundhedsreform.

»Jeg ønsker, at man kigger på, hvor det vil være gavnligt og patientsikkert, at sygeplejersken kan få ansvaret for opgaver. Nu sagde statsministeren det direkte fra talerstolen, så jeg tolker det som om, at der snart bliver gjort noget ved det,« siger Inge Jekes.

Anna Mette Nathan, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, er også positiv over for statsministerens udtalelse:

»Vi ser intet problem i, at sygeplejerskerne administrerer håndkøbsmedicin, det har vi fuld tiltro til, at de kan. Både i forhold til smertestillende eller eksempelvis midler mod forstoppelse, som er noget, vi får mange henvendelser på. Men praksis er, at ledelserne i flere kommuner har bestemt, at processen er sådan, så de praktiserende læger skal kontaktes først. Det er for bureaukratisk og spild af vores og sygeplejerskernes tid,« siger hun.

Bedre brug af ressourcer

I dag kan kommunale sygeplejersker godt selv give borgere smertestillende medicin, måle blodsukker eller infektionstal ved en borger, hvis der ligger en rammedelegation. Selve rammedelegationen virker fint, men det er bureakraitisk og besværligt i en hjemmepleje, hvor lægen for hver enkelt borger skal sige god for delegationen af opgave, mener Inge Jekes.

Hvis vi vil bruge ressourcerne bedre i sundhedsvæsenet, så er det her et oplagt sted at kigge, fordi sygeplejerskerne har kompetencerne til at gøre mere, end de har lov til i dag

Inge Jekes, formand, Selskab for kommunale sygeplejersker

»Jeg ser flere og flere opslag på Facebook, hvor kommunale sygeplejersker spørger, om andre også måler blodsukker hos borgere uden at kontakte lægen, og det er der rigtig mange, der gør, fordi de har kompetencerne til det. Men fordi systemet er, som det er, udfører de noget, de ikke har fået lov til, og sådan bør det ikke være,« siger Inge Jekes.

I forhold til opgaver som måling af blodsukker er Anna Mette Nathan mere påpasselig, da det er vigtigt, at lægen ved denne type undersøgelser er en del af processen:

»Med f.eks. måling af blodsukker eller andre undersøgelser, som der skal handles på, har vi en anden holdning. Der er behov for et entydigt behandleransvar, og derfor mener vi ikke, at sygeplejersken alene skal stå for diagnostiske undersøgelser. Vi er dem, der skal tage stilling til resultatet af en undersøgelse, og derfor skal det være os, der tager stilling til, om der overhovedet er indikation for undersøgelsen,« siger Anna Mette Nathan.

Spild af tid

I det store hele er det vigtigste for formanden for de kommunale sygeplejersker, at der snarest findes et bud på nogle opgaver, som kommunale sygeplejersker kan løse på egen hånd.

»Der bliver brugt alt for meget tid på at kontakte lægerne, og det går ud over borgerne, som skal vente på svar. Nogle gange er kommunale sygeplejersker nødt til at gå videre til næste opgave, mens de venter på svar fra lægen, og det sænker processen yderligere. Hvis vi vil bruge ressourcerne bedre i sundhedsvæsenet, så er det her et oplagt sted at kigge, fordi sygeplejerskerne har kompetencerne til at gøre mere, end de har lov til i dag,« lyder det fra Inge Jekes.

Anna Mette Nathan er enig i, at der mange steder kan optimeres ved at lade sygeplejerske arbejde mere selvstændigt inden for den ramme, som lægen har udstukket.

»Vi får mange henvendelser fra sygeplejersker om små justeringer i nogle typer medicin, hvor sygeplejersken i høj grad har kompetencerne til selv at vurdere justeringen. Vi er trygge ved, at de kontakter os, hvis noget er udover det forventede. Det er ikke vores eller patienternes behov, at de kontakter os alene pga. en administrativ procedure,« siger Anna Mette Nathan

Bedre data på tværs af sektorer

Sundhedsøkonom Jes Søgaard er også af den holdning, at læger og sygeplejersker bruger for meget tid på dokumentation og regelrytteri. Det glæder ham derfor, at statsministeren beskrev de to panodiler i kontekst, hvor hun også kom ind på, at regeringen lægger op til afbureaukratisering og mindre papirarbejde.

»Vi har igennem længere tid set stadig større dokumentationskrav i forbindelse med behandling og pleje i det danske sundhedsvæsen. Så får sundhedspersonalet mindre tid med patienterne, og det går ud over patientsikkerheden. Jeg støtter klart op om at lave nogle smidigere arbejdsgange og gå de mange regler igennem med en lusekam,« siger han.

For ham at se er der to løsninger på det, statsministeren siger. Den ene mulighed er, at sygeplejerskerne på nogle områder får lov at ordinere medicin. Det må man sundhedsfagligt finde ud af og evt. se på andre lande.

Den anden løsning går på at gøre det lettere at delegere ansvar fra en læge til en sygeplejerske i f.eks. en kommune.

»Både dataoverførsler og kommunikation mellem kommunale og regionale sundhedspersoner er træge og vanskelige. Det ville spare meget tid og mange frustrationer, hvis der kom et system, hvor sektorernes data talte bedre sammen, og hvor en sygehuslæge eller praktiserende læge kunne uddelegere en specifik opgave med et tryk på en knap. Men den slags dataoverførsler kræver en lovændring. Hvis vi fik lettere og bedre kommunikation ville man nok også undgå situationer, hvor kommunale sygeplejersker varetager behandlingsopgaver uden lægedelegering,« siger Jes Søgaard.