Seks erfaringer fra internationale studier på årets EASD

Årets højdepunkt for mange forskere inden for diabetesområdet må siges at være den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD). Her mødes forskere – om end i år kun digitalt – for at blive opdateret på det nyeste inden for deres forskningsfelt.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

I år var ingen undtagelse, hvor der var en stjerneparade af interessante nye forskningsresultater fra både ind- og udland.

På den hjemlige front var Danmark som altid ekstremt stærkt repræsenteret med et overflødighedshorn af forskningsresultater fra primært de danske Steno Diabetes Centre.

Kigger vi ud over de danske bidrag, gjorde de danske forskeres internationale kollegaer det også godt. Her kommer der seks highlights fra dette års kongres:

1: Antidepressiv medicin går ofte forud for diabetesdiagnose

En forbavsende stor del af personer, som får diagnosen type 2-diabetes, har i årene op til diagnosen været i behandling med antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin. Forskningen kom fra Skotland og var foretaget på data fra 266.186 skotter med type 2-diabetes. Resultaterne viste blandt andet, at tre ud af ti skotter med diagnosen type 2-diabetes forinden havde været i behandling med antidepressiv medicin i perioden op til diagnosen. For antipsykotisk medicin var det én ud af ti. Tendensen pegede også i retning af, at mænd oftere end kvinder tog psykofarmaka inden en diagnose med type 2-diabetes.

2: Yngre mænd med type 2-diabetes har forøget risiko for øjensygdom

Her var der tale om et registerstudie fra Oslo, hvor forskere kunne vise, at blandt 10.242 nordmænd med diagnosen type 2-diabetes havde mænd, der havde fået diagnosticeret sygdommen inden deres 40-årsfødselsdag, 72 pct. forøget risiko for også at have fået diagnosticeret diabetisk øjensygdom sammenlignet med en matchet gruppe af patienter, som først fik stillet deres diagnose, efter de var fyldt 60. Forskningsresultatet viste også, at diabetisk øjensygdom udviklede sig hurtigere efter en diagnose med type 2-diabetes blandt mænd sammenlignet med blandt kvinder.

3: Missede diabetesdiagnoser under COVID-19

Selvfølgelig var der under årets EASD også fokus på COVID-19, der om noget har sat dagsordenen det seneste halvandet år for personer med diabetes. Forskere fra Storbritannien kunne blandt andet fremlægge skræmmende tal, der viste, at den lange lockdown under pandemien ledte til 213.000 missede diagnoser for prædiabetes og 68.500 missede diagnoser for diabetes. De missede diagnoser er resultatet af 2,5 mio. annullerede eller udskudte tests af blodsukkerværdier hos både personer med diabetes, prædiabetes og uden en diagnose.

4: Højt niveau af insulinresistens øger risiko for slagtilfælde

Vores svenske naboer har i den grad også været på banen ved EASD, blandt andet med et forskningsresultat, der viste, at højere niveauer af insulinresistens leder til øget risiko for slagtilfælde. Igen var der tale om et registerstudie og denne gang med 104.697 personer med type 2-diabetes i Sverige. Resultatet af studiet, hvori forskerne havde benyttet målinger af eGDR som mål for insulinresistens, viste, at personer med de laveste eGDR-målinger ved baseline havde 40 pct. lavere risiko for i perioden at have oplevet et slagtilfælde sammenlignet med personer med de højeste eGDR-målinger. Studiet viste også, at personer med de laveste eGDR-målinger havde 28 pct. lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden efter et slagtilfælde sammenlignet med personer med de mest alvorlige niveauer af insulinresistens.

5: Kvinder får sjældnere anbefalede medicin for hjerte-kar-risiko

Et andet svensk studie kiggede på, om der var lighed mellem kønnene, når det gælder tilbud og forebyggende behandling for kardiovaskulær sygdom blandt patienter med type 2-diabetes. 10.000 personer med type 2-diabetes deltog i studiet, som viste, at kvinder i mindre grad end mænd bliver behandlet med den anbefalede medicin for hjerte-kar-risko i form af blandt andet ACE-hæmmere eller angiotensinreceptorblokkere til at behandle blodtrykket (80 pct. af kvinderne mod 83 pct. af mændene) eller statiner for at sænke kolesteroltallet (73 pct. mod 81 pct.). Alligevel var kvinderne i studiet mindre tilbøjelige til at opleve et alvorlige hjerte-kar-tilfælde, bortset fra slagtilfælde. Blandt andet havde kvinderne 46 pct. lavere risiko for hjerteanfald og død samt 38 pct. lavere risiko for at blive indlagt for hjertesvigt.

6: Indtag af komælk øger risiko for diabetes for babyer, mens amning mindsker risiko

Det sjette og sidste ‘takeaway’ fra EASD handler om mælk. Forskere – igen fra Sverige – kunne i et metastudie med data fra 152 tidligere studier sandsynliggøre, at et barns indtag af komælk øger risikoen for udvikling af type 1-diabetes, mens risikoen falder, hvis barnet bliver ammet. De specifikke tal fra studiet viser, at børn, der blev ammet i 6 til 12 måneder, havde 61 pct. lavere risiko for at udvikle type 1-diabetes sammenlignet med dem, som blev ammet i kortere tid. Omvendt havde de børn, som indtil de fyldte 15 år drak omkring ét glas mælk om dagen, 78 pct. højere risiko for at udvikle sygdommen sammenlignet med dem, der drak mindre mælk. Forskerne bag studiet spekulerer i, at aminosyrer i komælk kan få immunforsvaret til utilsigtet af angribe de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen.