Almen praksis
Sådan vil PLO bekæmpe stråmandsklinikker
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Når nu Folketinget behandler sagen, har vi følt, at det var på sin plads, at vi også gav et bud på, hvordan problemet med stråmandsklinikker kan løses lovgivnings- og overenskomstmæssigt,« siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), om et notat fra PLO med konkrete forslag til at bekæmpe stråmandsklinikker.
Der skal stilles flere krav til praktiserende lægers ejerskab af landets lægeklinikker. Det mener PLO, der i et nyt notat har formuleret en række forslag til, hvordan almen praksis kommer de såkaldte 'stråmandsklinikker' til livs.
Flere forpligtelser til praktiserende læger om selv at ansætte og virke i egen lægepraksis og en ændring af sundhedslovens mulighed for at eje op til seks ydernumre.
Sådan lyder nogle af de konkrete forslag fra PLO i et nyt notat, som organisationen har sendt afsted til beslutningstagerne på sundhedsområdet.
Vi vil gerne prøve at anerkende, at der er nogle læger, som forsøger at drive lægeklinik på en lidt anden måde
Jørgen Skadborg, formand, PLO
Anledningen er et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om at bekæmpe udbredelsen af ‘stråmandsklinikker’ i almen praksis. Forslaget skal inden længe andenbehandles af Folketinget.
»Når nu Folketinget behandler sagen, har vi følt, at det var på sin plads, at vi også gav et bud på, hvordan problemet med stråmandsklinikker kan løses lovgivnings- og overenskomstmæssigt,« siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Stor forskel på partnerskaberne
Lægeklinikker, hvor praktiserende læger samarbejder med private virksomheder om driften, har de seneste år bredt sig til det meste af landet.
Samtidig er PLO’s modvilje over for fænomenet taget til i styrke, fordi organisationen frygter, at det på sigt vil bringe store kædedannelser med sig og undergrave den traditionelle familielægemodel i almen praksis.
Der er imidlertid stor forskel på de enkelte partnerskabskonstruktioner mellem læger og virksomheder. Nogle læger ejer blot ydernummeret og overlader resten af arbejdet til en virksomhed mod en del af fortjenesten – heraf navnet stråmandsklinik – mens andre læger er inde over store dele af lægearbejdet.
Med notatet har PLO derfor også forsøgt at tydeliggøre, præcis hvilke konstruktioner organisationen særligt ønsker at bekæmpe.
»Vi vil gerne prøve at anerkende, at der er nogle læger, som forsøger at drive lægeklinik på en lidt anden måde. For eksempel en partnerskabsklinik, som løser et lægedækningsproblem og har en fast læge ansat i klinikken. Så det er for at være lidt tydeligere i vores kommunikation,« siger Jørgen Skadborg.
Ifølge PLO’s nye definition er der tale om en stråmandsklinik, når lægen ‘overlader hele driften af klinikkerne, såvel sundhedsfagligt som administrativt, til en ekstern part uden selv at deltage i lægebetjeningen’.
Kendskab til 18 klinikker på landsplan
Hvor mange af den type lægeklinikker der findes i landet, er uklart, da det står praktiserende læger frit for at eje op til seks ydernumre og indgå i de partnerskaber, som de ønsker, så længe det sker inden for overenskomstens rammer.
PLO kender i skrivende stund til 18 stråmandsklinikker bestående af 30 lægekapaciteter.
»PLO har kendskab til, at der på landsplan aktuelt er 18 klinikker, som passer på PLO’s definition af stråmandsklinikker. I disse klinikker betjenes ca. 48.000 borgere,« fremgår det af notatet.
Her nævnes også en række eksempler på praktiserende læger, som ifølge PLO i øjeblikket fungerer som stråmænd i almen praksis.
Eksempelvis en 72-årig læge med bopæl i Region Syddanmark, som ejer fire lægekapaciteter i Region Midtjylland, en i Syddanmark og to i Region Sjælland og samarbejder med Alles Lægehus.
Ifølge planen skal beslutningsforslaget fra det Konservative Folkeparti andenbehandles 1. juni.
PLO’s konkrete løsningsforslag
Ejerlægen forpligtes til at virke i egen almenpraksisklinik. Dette ved at kræve, at ejerlægen har sin hovedbeskæftigelse i klinikken. Lægen kan dog godt have bibeskæftigelse.
Ejerlægen skal tage ansvar for den sundhedsfaglige indsats i klinikken ved blandt andet at ansætte og dermed have ledelsesretten over sundhedspersoner, frem for alt læger.
Af hensyn til ejerlægens mulighed for at leve op til ansvaret for den sundhedsfaglige indsats med videre, jf. A, begrænses ejerskabet af op til seks klinikker geografisk, f.eks. til én region.
Der sættes en øvre grænse for antallet af kapaciteter, som én læge kan eje under ét ydernummer, idet der bør være en grænse for, hvor mange patienter en enkelt læge kan have det sundhedsfaglige ansvar for.
Læs også:
Christian Freitag: ‘Stråmandsklinikker’ kan kun stoppes ved lov
Region Midtjylland: Pris bør fortsat afgøre hvilke læger, der overtager ledige ydernumre
Direktør for fem udbudsklinikker: Stråmænd støvsuger ydernumrene
Del artiklen: