RKKP vil være fødselshjælper på tværs af fagligheder og sektorer

De sundhedspolitiske ambitioner er tydelige. Mere behandling skal flyttes fra sygehusene og sekundærsektoren og over til primærsektoren. Og når behandlingen rykker, skal kvaliteten følge med, og det samme gælder monitoreringen af kvaliteten.

Derfor er man i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, i fuld gang med indrette organisationen, så de mange kliniske databaser passer til sundhedsvæsenets organisering, forklarer adm. direktør Jens Winther Jensen.

RKKP er bygget op omkring 85 kliniske kvalitetsdatabaser, der har til formål at belyse sundhedsvæsenets indsats og resultater for velafgrænsede patientgrupper.

I sin nuværende strategi, der løber fra 2019-2023, lægger RKKP vægt på, at databaserne skal gå på tværs af sektorer og dække hele sundhedsvæsenet, fordi det skal være muligt at belyse kvaliteten i hele patientforløbet.

»Den kommende sundhedsreform skal ikke stå på et fagligt grundlag bestående af fragmenteret viden om kvaliteten fra forskellige siloer. RKKP skal være klar og gearet til at kunne levere data, der kan give den nødvendige viden om patientforløb med flere sektorovergange,« siger Jens Winther Jensen.

Det er en ambitiøs strategi, mener direktøren. Målet er, at der i 2023 skal være langt flere data, og at der i styregrupperne i de 85 kliniske databaser skal være langt flere repræsentanter fra almen praksis, kommuner og patientforeninger. I dag kommer hovedparten fra sygehusvæsenet. Formålet er at sikre patienterne bedst muligt helbred og bedst mulig livskvalitet, og det skal sektorgrænserne ikke stå i vejen for, mener han.

Viden opstår, når fagfolk taler sammen

RKKP er kendt for sine kvalitetsdatabaser, hvor styregrupper udpeger indikatorer, som klinikere måler på og handler efter. Men databaserne afspejler sygehusenes specialisering, og de giver primært indblik i, hvad der foregår på landets hospitals- og operationsgange. Data om, hvordan patienten er blevet henvist, eller hvordan rehabiliteringsforløbet efter indlæggelse er gået, har hidtil været næsten ikke-eksisterende.

RKKP arbejder for viden til et bedre sundhedsvæsen, ikke for data til et bedre sundhedsvæsen

Jens Winther Jensen, adm. direktør, RKKP

»Patienternes forløb går ofte på tværs af de organisatoriske og faglige strukturer, som vi nu engang har sat op i sundhedsvæsenet. Hvis vi kun har data fra hospitalerne, får vi ikke det fulde billede af patientens forløb. Derfor er kernen i vores ambition, at vi bliver mere tværfaglige og tværsektorielle i kvalitetsarbejdet,« siger Jens Winther Jensen.

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er sammen med opfølgningsprogrammet for cerebral parese de to eneste databaser, der i større grad indeholder data om den kommunale behandling. Ifølge Jens Winther Jensen skal erfaringerne fra de nye tværsektorielle databaser gerne smitte af på de resterende databaser. Men data er ikke alt.

»Når vi taler om det tværsektorielle sundhedsvæsen, møder jeg tit den holdning, at det bare er et spørgsmål om at flytte data mellem kommuner, almen praksis og regioner. Men det løser ikke det grundlæggende problem, at vi har tre siloer, hvor der ikke er tradition for at arbejde sammen. RKKP arbejder for viden til et bedre sundhedsvæsen, ikke for data til et bedre sundhedsvæsen. Det er ikke, fordi data ikke er vigtige, men viden opstår først, når fagfolk taler sammen,« siger Jens Winther Jensen.

RKKP ønsker med udvidelsen af styregrupperne at skabe nationale fælles fora på tværs af sektorer og fagligheder. Her skal medlemmerne i styregrupperne sammen drøfte kvaliteten på deres område, hvilke data der bør være til stede, og hvordan data skal monitoreres og behandles for at kunne udvikle området.

Siloer skal brydes ned

RKKP inviterer derfor fagfolk fra både almen praksis og kommuner med i databasernes styregrupper, og jo mere det arbejde skrider frem, jo tydeligere bliver det for Jens Winther Jensen, at der skal meget mere end en invitation til, for at et sådant samarbejde kan fungere.

»Det er utroligt meget lettere at sætte et samarbejde op på et særligt specifikt område for hjerter eller diabetes, hvor der findes stærke faglige miljøer. Her er der en lang tradition for forskning, kvalitetsudvikling og gode, etablerede miljøer, der sætter en faglig ambitiøs dagsorden, også politisk. Det er godt for patienterne. Vi har behov for at få nedbrudt siloerne og få snakket meget mere om fælles metode, sprog og kultur på sygdomsområderne,« siger RKKP-direktøren.

Ofte oplever repræsentanterne fra almen praksis og kommunerne ifølge Jens Winther Jensen dog, at de bliver inviteret indenfor i en hospitalsvirkelighed, der ikke ligner deres egen dagligdag, og det er ikke det bedste udgangspunkt for et samarbejde.

»Vi er nødt til at skabe fælles faglige ambitioner, og det er mere end at sætte de forskellige indsatser op efter hinanden og derefter sikre, at de falder i den rette takt. Der bør være et fælles fagligt grundlag og ambitioner for, hvad de sundhedsprofessionelle vil opnå i dette samarbejde,« siger han.

Han uddyber, at han gerne ser et endnu stærkere samarbejde på alle områder. Men det, der ifølge ham ligger lige for, er at styrke de nationale faglige fællesskaber på tværs af sektorerne inden for psykiatrien og for ældre patienter med funktionstab og multisygdom, som fylder meget i både kommuner og i praksis og på de fleste hospitalsafdelinger.

RKKP og KL’s fælles ­’forståelsespapir’

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings­program (RKKP) og KL har i efteråret udarbejdet et såkaldt fælles forståelsespapir om rammerne for samarbejdet om landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

Forståelsespapiret beskriver fire forudsætninger for samarbejdet, som skal sikre, at kvalitets- og dataarbejdet sker på en hensigtsmæssig måde.

• Data skal så vidt muligt bygge på eksisterende data: Indberetninger til de kliniske kvalitetsdatabaser skal som udgangspunkt baseres på eksisterende indberetninger.

• Data leveres via den fælles kommunale gateway: En fælleskommunal gateway skal udvikles med særlig fokus på anvendelse af data til sekundære formål. Det er en fælles interesse, at udveksling af data mellem RKKP’s databaser og kommunerne sker via integrerede platforme som f.eks. den kommende kommunale gateway.

• Afklaring af populationen i forhold til den enkelte kliniske kvalitetsdatabase: Det er en forudsætning, at der i samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis er enighed om populationen og indikatorerne i forhold til den enkelte database. Aktuelt afspejler de kliniske databasers struktur sygehusenes diagnosespecifikke tilgang. Kommunerne har en anden tilgang, som er struktureret omkring funktionsevne.

• Indhold i de kliniske kvalitetsdatabaser skal baseres på den bedste viden og evidens: Indikatorerne skal være baseret på den bedste viden på området. For en del områder, behandlinger og indsatser er der begrænset evidens.

Behov for it-investeringer

I november kunne KL og RKKP præsentere et fælles forståelsespapir for samarbejdet mellem de to parter.

Data er begyndt at komme ind fra kommuner, og ligeledes kommer der flere og flere data fra almen praksis i de kliniske databaser. I 2020 var data fra almen praksis således en vigtig brik i eksempelvis diabetesdatabaserne.

RKKP bruger meget tid på at designe it-systemerne, så de bedre kan levere data til databaserne og tilbage til klinikerne, der så kan bruge data i deres arbejde. Der er et stort ønske om at integrere patientrapporterede data (PRO) bedre i de kliniske databaser.

Her efterlyser RKKP, at PRO-data kommer til ‘at flyde’, så de data kan være med til at understøtte det lærende sundhedsvæsen.

Enkelte databaser får PRO-data, og RKKP har aftaler med regionerne om, at der i den kommende tid også skal komme PRO-data på prostatacancer, knæ og hofter.

»Vi har 85 databaser, og ambitionen i vores strategi er at indføre PRO-data i alle databaser. Men der er et stykke vej, før vi er der,« siger Jens Winther Jensen.

Sundhedsvæsenets it-systemer ‘taler’ nemlig dårligt sammen, og det er nødt til at blive bedre i fremtiden, mener direktøren. Ligeledes er det en udfordring, at it-systemerne ikke er hurtige og smidige nok, og at de hele tiden bliver udfordret af den faglige udvikling, der går enormt hurtigt.

»Noget af det værste er, hvis en kliniker opfatter det som en større byrde at registrere data sammenlignet med det udbytte, vedkommende får ud af at arbejde med dem. Men it-systemerne kan lige nu ikke sikre konstant fagligt relevante og opdaterede data til brugerne. Det kommer til at kræve nogle investeringer, hvis it-systemerne skal leve op til de politiske ambitioner, der er for sundhedsvæsenet,« mener Jens Winther Jensen.

RKKP har beskrevet, hvad der skal til, og er i dialog med regionerne om, hvilke it-løsninger der skal prioriteres.

En slags fødselshjælper

I indeværende år vil RKKP fokusere på diabetes, hjerterehabilitering og KOL, hvor der er konkrete samarbejder på vej på tværs af sektorer og fagligheder.

»Jeg kan godt se for mig, at RKKP generelt får en rolle som en slags fødselshjælper, der skaber rum for en faglig dialog mellem fagligheder fra de tre sektorer,« siger Jens Winther Jensen.RKKP’s nuværende strategi løb oprindeligt til 2022, men uforudsete udfordringer med it-systemer og universalforklaringen om den allestedsnærværende coronaepidemi har rykket målet til 2023.

»Jeg håber, at vi i 2023 har skabt en anden form for faglig dialog mellem sektorerne, hvor de har fundet frem til fælles faglige ambitioner, som vi kan begynde at måle på, så vi kan skabe viden om, hvordan det går i sundhedsvæsenet. Om vi har et færdigt setup til den tid, kan jeg ikke svare på. Tingene går ikke lige så hurtigt, som jeg kunne drømme om, og der er ikke sket så meget udvikling i det sidste års tid. Men det er denne udvikling, der er brug for i sundhedsvæsenet.«

Læs også:

Kommunal deltagelse i kliniske kvalitetsdatabaser skal bidrage til bedre overblik over patientforløb