Rigsrevisionen kritiserer regionernes kontrol med honorarer til almen praksis

Der er ikke god nok kontrol med de mange millioner, som regionerne hvert år udbetaler til de praktiserende læger.

Det er en af konklusionerne i en ny beretning fra Rigsrevisionen med bemærkninger fra Statsrevisorerne.

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 – medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning,« lyder det i beretningen.

Der er derfor risiko for, at udbetalingerne til lægerne er »fejlbehæftede«. I 2021 udbetalte regionerne omkring ni mia. kr. til 3.298 praktiserende læger.

Statsrevisorerne bruger en karakterskala, når de udtaler kritik, og regionerne har fået en »middel kritik«.

I beretningen har Rigsrevisionen sandsynliggjort, at der årligt er blevet udbetalt omkring 50 mio. kr., som burde have været afvist, indtil medio 2021.

Indenrigs- og sundhedsministeren bliver også kritiseret. Statsrevisorerne finder det »bekymrende«, at indenrigs- og sundhedsministeren »ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol« på trods af et kendskab til problemerne siden 2012.

Større skub på tiltag

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal udarbejde retningslinjer for »meningsfuld« kontrol. Det fortæller Jørgen Skadborg, formand for PLO, i en skriftlig udtalelse.

»Som jeg læser rapporten, ønsker Rigsrevisionen, at vi sætter et endnu større skub på nogle af de tiltag, vi allerede har sat i verden i fællesskab med regionerne,« siger formanden i udtalelsen.

Der er også blevet nedsat et honorarstrukturråd. Rådet skal udarbejde forslag til forskellige honoreringsmodeller, som blandt andet skal fjerne uklarheder om, hvordan man anvender ydelser.

Jørgen Skadborg fortæller, at PLO har »et rigtig godt samarbejde med regionerne om at finde det fåtal af praktiserende læger, som enten bevidst eller ubevidst ikke overholder reglerne«.

»Det har vi alle en interesse i, så de pågældende kan få en advarsel, en bøde eller i værste tilfælde få frataget deres ydernummer,« siger Jørgen Skadborg.

Nyt system i 2021

Tilbage i 2012 udtalte Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i en beretning kritik af kontrollen med udgifter til praksissektoren og bemærkede, at rammerne for regionernes kontrol ikke var hensigtsmæssige.

På baggrund af det ville regionerne styrke deres kontrol og udvikle et nyt afregningssystem. Det nye system blev efter forsinkelser taget i brug i 2021. Det vil sige ni år efter kritikken.

Det nye afregningssystem har styrket den såkaldte førkontrol ifølge beretningen. Hvis der eksempelvis er en fejl i regningen, så bliver den automatisk afvist. Men der er ifølge Rigsrevisionen stadig mangler i førkontrollen, når der skal laves et skøn.

Den såkaldte efterkontrol er ikke tilfredsstillende, og Statsrevisorerne udtaler, at »ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed«.

Rigsrevisionens undersøgelser viser, at i perioden fra 2018 til 2022 har efterkontrol ført til, at regionerne samlet har fået tilbagebetalt 23,2 mio. kr. Derudover har regionerne politianmeldt fire læger som følge af kontrollen.