Review af forskning: Der mangler planer for palliation i eget hjem, og praktiserende læger er nøglen

Der er fra mange døende patienter og deres pårørende et ønske om, at folk kan få lov til at dø i eget hjem og ikke opleve de sidste dage og uger af deres liv som en endeløs række af indlæggelser, der slutter med et stoppet hjerte i en akutmodtagelse eller på et medicinsk afsnit.

Nu har danskere forskere lavet et review over den tilgængelige litteratur på området, og det viser, at hvis vi i samfundet systematisk skal tilbyde patienter og pårørende muligheden for palliativ behandling og død i eget hjem, bør de praktiserende læger være tovholderne på palliativ behandling og hjemmedød.

Det kræver, at de praktiserende læger ikke bare tager hånd om den medicinske del af den palliative behandling, men også eksistentielle, psykologiske og åndelige behov hos den døende patient og dennes pårørende.

Uanset hvordan man vælger at føde, er der en plan for, hvad der skal ske, og hvordan det kommer til at forløbe. Det bør være på samme måde i den sidste ende af livet

Gritt Overbeck, adjunkt, Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet

Ifølge en af forskerne bag reviewet, der er udgivet i BMC Primary Care, bør vi skele til, hvordan folk kommer ind i livet, og derigennem designe konstruktioner for, hvordan vi også selv kan bestemme, hvordan vi kommer herfra igen.

»Uanset hvordan man vælger at føde, er der en plan for, hvad der skal ske, og hvordan det kommer til at forløbe. Det er ikke sådan, at hvis en kvinde pludselig får veer, er det først der, vi tager stilling til, hvad der skal ske. Det bør være på samme måde i den sidste ende af livet, hvor vi bør få etableret systemer for, at folk selv kan være med til at bestemme, hvordan og hvor de vil dø,« fortæller adjunkt Gritt Overbeck fra Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet.

Intet planlagt forløb

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, hvad den eksisterende litteratur siger om, hvordan man kan muliggøre og systematisere, at personer kan modtage palliativ behandling i eget hjem.

Gritt Overbeck fortæller, at der i Danmark findes gode muligheder for onkologiske patienter, men ‘at vi jo ikke alle sammen dør af kræft’.

I studiet gennemgik forskerne 4.563 videnskabelige studier på området og fokuserede på dem, der koncentrerede sig om den rolle, som almen praksis spiller i den palliative behandling, mens de samtidig ekskluderede de studier, som handlede om onkologiske patienter.

»Som det er i dag, er der ingen konsensus om, hvad man gør med de ældre borgere, som gerne vil have lov til at dø hjemme, når de skal herfra. Men det må give mening, at hvis vi skal organisere hjemmedød, må det høre under primærsektoren. Spørgsmålet er så, hvordan primærsektoren bedst støtter op om borgernes ønske,« siger Gritt Overbeck.

Hun uddyber, at hendes interesse for området faktisk blev vækket af egne oplevelser med et familiemedlem, som var døende. Dette familiemedlem oplevede en masse uhensigtsmæssige indlæggelser for noget, der blandt andet lignede en urinvejsinfektion, og endte så med at dø på en medicinsk afdeling på trods af ønske om at dø i eget hjem.

»En anden af mine kollegaer har haft en lignende oplevelse, hvor et familiemedlem endte med at dø i en akutmodtagelse, og så snakkede vi om, hvad der egentlig skal til for at fremme planlagt hjemmedød, sådan som flere og flere personer ønsker at skulle herfra,« siger Gritt Overbeck.

Bør stå for palliativ behandling

Resultatet af litteraturgennemgangen peger ret entydigt på, at den praktiserende læge skal på banen, hvis palliativ behandling i hjemmet skal gøres til en standardmulighed.

Givetvis påtager mange læger sig allerede opgaven i dag, men det er ikke systematiseret og afhænger som sådan af den enkelte læge.

Reviewet peger også på, at den praktiserende læge skal være proaktiv i sin tilgang, og at det formentlig vil give god mening, hvis lægen indkalder sine ældre patienter til en snak om, hvad de tænker, at der skal ske i den sidste fase af livet.

Denne snak skal ikke kun handle om medicin og symptomhåndtering, men også have et åndeligt, eksistentielt og psykologisk islæt.

»Patienterne skal vide, at det er en mulighed med en palliativ konsultation, som går holistisk til emnet,« siger Gritt Overbeck.

Praktiserende læger bør koordinere behandling

Det vil ifølge litteraturen også give god mening, hvis den praktiserende læge står for koordineringen mellem andre sundhedsprofessionelle i forbindelse med palliativ behandling i hjemmet, ligesom jordemoderen gør det i forbindelse med fødsler, hvor der også er andre sundhedsprofessionelle inde over.

En del af studierne konkluderer også, at det er vigtigt, at koordinatoren kender patienten, hvilket igen peger på, at det mest naturlige valg af koordinator falder på den praktiserende læge.

»Det er relevant, hvis man vil undgå indlæggelser i den sidste tid. Så er det vigtigt, at én person har bolden fagligt og kan lytte til patienten. Ofte ser vi også, at døende ikke vil være til besvær og derfor gerne vil indlægges, så de ikke belemrer deres pårørende. I den situation kan en læge strække forløbet i hjemmet efter den døendes ønske,« siger Gritt Overbeck.