Regionernes udgifter til tilskudsmedicin stiger, og Ozempic er ikke den eneste årsag 

Udgifterne til tilskudsmedicin fik i 2023 millionerne til at fosse ud af de regionale kasser, og umiddelbart er det svært at få øje på, at 2024 bliver året, hvor kurven knækker.

Særligt det populære diabetesmiddel Ozempic giver regionerne alvorlige hovedbrud. Men bag de mange overskrifter i medierne gemmer der sig også andre lægemidler, som koster regionerne markant flere penge i tilskud end tidligere år.

Og her springer de stigende udgifter til ADHD-medicin i øjnene.

Alene i Region Midtjylland er udgifterne til medicin målrettet nervesystemet, herunder medicin mod ADHD, steget med hele 64 mio. kr. fra 2022 til 2023. Det fremgår af et referatet fra et møde i regionens forretningsudvalg 16. januar.

Frustration og magtesløshed

For Region Midtjylland, der står tilbage med regningen, er mulighederne for at påvirke de stigende udgifter stærkt begrænsede.

»Jeg er dybt frustreret over, at vores ressourcer i Region Midtjylland i stigende grad bliver brugt på medicin. Vi føler os magtesløse over for udviklingen, og jeg synes, at det virker voldsomt, at forbruget af ADHD-medicin har udviklet sig så markant, som det har,« siger Susanne Buch (SF), formand for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Susanne Buch ser gerne, at de recepter, som kaster offentlige tilskud til ADHD-medicin af sig, overvåges tættere, end tilfældet er i dag.

»Der må være et større behov for at give medicinen i dag. Men derudover skal jeg da være ærlig og sige, at min frygt samtidig går på, at vi ser den samme tendens som med Ozempic, hvor nogle borgere sælger medicinen videre for at tjene penge,« siger Susanne Buch.

En hurtig søgning på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside viser, at forbruget af ADHD-medicin er i kraftig fremgang herhjemme, og i øvrigt har været det gennem en længere årrække.

Generel vækst inden for al tilskudsmedicin

I Region Midtjylland er udgifterne på hele området for tilskudsmedicin vokset med 276,3 mio. kr. i perioden januar til oktober 2023 i forhold til 2022. Det er især udgifterne til diabetesmedicinen Ozempic, der øger udgifterne.

Udgifterne alene til Ozempic har været ca. 125,6 mio. kr. højere i 2023 i forhold til 2022 indtil videre. Dermed udgør stigningen inden for Ozempic næsten halvdelen af den samlede stigning inden for tilskudsmedicin i regionen.

Der ses også en betydelig vækst inden for ATC-gruppe N (medicin målrettet nervesystemet), hvori der blandt andet indgår medicin mod ADHD. Dette område er vækstet med 64 mio. kr. i 2023 i forhold til 2022.

Kilde: Referat fra møde i forretningsudvalget 16. januar

Alene fra 2017-2022 er forbruget målt i mængder pr. 1.000 indbyggere steget med 68 pct. i Region Midtjylland.

I absolutte mængder steg forbruget af ADHD-medicin med næsten 73 pct. i samme periode, og det er ikke kun blandt regionens politikere, at den udvikling er blevet bemærket.

Farmakologi er ikke den eneste løsning

I almen praksis, hvor over 80 pct. af de tilskudsberettigede recepter på medicin udskrives, har Henrik Idriss Kise også fulgt udviklingen med tiltagende skepsis og bekymring.

Han er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Midtjylland, og han mener, at løsningen for ofte søges farmakologisk, fordi der ganske enkelt mangler tilbud til patienter med ADHD i psykiatrien.

»Havde vi haft en velfungerende psykiatri i Region Midtjylland, så tror jeg, at vi kunne få medicinudgifterne til ADHD-medicin ned. Men faktum er, at det har vi ikke,« siger Henrik Idriss Kise.

Der mangler henvisningsmuligheder og kolleger at sparre med, lyder kritikken.

»De mange års ventetid til hospitalsbaseret psykiatri og privatpraktiserende psykiatere gør, at det ikke er en reel mulighed for patienterne. Det er heller ikke muligt at henvise til PPR og få kommunen på banen, og alt for ofte er kommunen slet ikke med i udrednings- eller behandlingsforløbet. Svaret bliver derfor ofte alene farmakologisk i stedet for først at afprøve et længere – og ressourcekrævende – tværfagligt nonfarmakologisk forløb i kommunalt eller regionalt regi,« siger Henrik Idriss Kise.

Et etisk dilemma

Den lange ventetid i den offentlige psykiatri har betydet, at flere borgere i dag bliver udredt for ADHD i privat regi. Det er med til at lægge yderligere pres på den praktiserende læge, mener Henrik Idriss Kise.

»Når det private forløb – måske af økonomiske årsager – ønskes afsluttet til et mangeårigt opfølgende forløb hos egen læge, så bringer det mig i en vanskelig situation. Jeg har intet tværfagligt samarbejde med kommunen i dette forløb, og der er ikke klare retningslinjer for, hvem jeg kan henvise til ved forværring af tilstanden,« siger Henrik Idriss Kise.

Det medfører ofte et vanskeligt dilemma i forhold til både faglighed og økonomi, mener Henrik Idriss Kise.

»Jeg kan sige til moderen, som har betalt en mindre formue til det private firma, at det må du fortsætte med. Alternativt kan jeg beslutte at overtage en farmakologisk behandling, som jeg ikke finder er inden for mit speciale at stå med som eneste behandler,« siger han.