Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Region Sjælland om lægemanglen: Vi arbejder på en lokal løsning i Horslunde

Udgivet:
Kommentarer (0)

Den 1. maj står borgerne i Horslunde på Lolland til at miste deres eneste lægetilbud. Den skæbne har allerede ramt mange andre byer på den lægefattige ø. Hos Region Sjælland arbejdes der på højtryk for at finde en ny og lokal løsning, forklarer direktør.


Den desperate lægemangel på Lolland fik i november Region Sjælland til at tænke kreativt, da regionen endnu engang skulle på jagt efter to læger til ledige lægekapaciteter – denne gang i byen Horslunde med ca. 600 indbyggere på det nordvestlige Lolland.

Som region er vi forpligtet til at sikre, at borgerne i Horslunde får en læge og en løsning på det her lægeområde, og det er vi derfor nu gået i gang med at arbejde på

Trine Holgersen, direktør, Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

I et alternativt stillingsopslag forsøgte regionen sig med en videokampagne, hvor både brugsuddeleren, sognepræsten og tidligere praktiserende læge Lisbeth Errebo-Knudsen fortalte om byen og behovet for en ny familielæge.

Men selvom videoen kom vidt omkring og blandt andet blev omtalt i DR, så har regionen ikke modtaget en eneste ansøgning til de to ledige lægekapaciteter.

Det fortæller Trine Holgersen, direktør for det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

»Vi har desværre ikke fået nogle ansøgninger i forbindelse med, at stillingsopslaget udløb den 20. december. Som region er vi forpligtet til at sikre, at borgerne i Horslunde får en læge og en løsning på det her lægeområde, og det er vi derfor nu gået i gang med at arbejde på,« siger Trine Holgersen.

Vil der komme et nyt lægetilbud i Horslunde, eller skal borgerne i fremtidig vænne sig til at tage turen til Nakskov?

»Den løsning, vi kigger ind i lige nu, er en lokal løsning. Vi arbejder på at sikre et lægetilbud i Horslunde,« siger Trine Holgersen

Bliver det en regionsklinik, som Region Sjælland selv driver? Eller en ny udbudsklinik, nu hvor ingen praktiserende læger har meldt sig på banen?

»Det har vi ikke taget stilling til endnu. Så langt er vi desværre ikke i processen, men det er de vilkår, vi arbejder under i øjeblikket,« siger Trine Holgersen.

Hvornår regner I med at have en ny løsning klar?

»Vi har en forventning om, at vi finder et lokalt tilbud til borgerne og kan melde noget ud sidst i februar måned,« siger Trine Holgersen.

Læs også:

På Lolland lukker lægehusene på stribe: »Det er trist at se ens livsværk smuldre bort«

Nordic Medicare: Region Sjællands lønpres tvinger os til at lukke to læge­klinikker på Lolland

Timeløn på 1.600 kr. og skiftende vikarlæger: Region Sjælland kæmper en desperat kamp for at bemande egne lægeklinikker

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere