Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Region Hovedstaden styrker indsatsen for at få flere praktiserende læger

Udgivet:
Kommentarer (0)

Der skal være flere praktiserende læger i Region Hovedstaden. Det mener et enigt regionsråd, som nu styrker indsatsen med at tiltrække nye læger over de næste tre år med flere medarbejdere i rekrutteringsfunktionen.


Med bred politisk opbakning har regionsrådet i Region Hovedstaden tirsdag 21. juni valgt at styrke regionens rekrutteringsfunktion med yderligere to ansatte de næste tre år.

Målet er at trække flere praktiserende læger til regionen i en tid, hvor mange læger nærmer sig pensionsalderen.

»Vi har stor opmærksomhed på at kunne sikre et tilstrækkeligt antal læger. Det er derfor glædeligt, at vi kan bygge videre på de gode resultater fra den regionale indsats og udvide vores funktion og arbejde med at sikre bedre dækning af praktiserende læger,« fortæller Karin Friis Bach (R), som er formand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, i en udsendt pressemeddelelse.

Mangel på læger i hele landet

I pressemeddelelsen skriver Region Hovedstaden dog også, at der er mangel på praktiserende læger i hele landet, og derfor er det mere usikkert, hvor de nye læger skal komme fra.

Rekrutteringsfunktionen, der blev etableret på forsøgsbasis i 2017, har til opgave at tiltrække nye praktiserende læger, rådgive lægerne om deres muligheder i Region Hovedstaden og dermed bidrage til at styrke trivslen i de eksisterende lægepraksis.

Styrkelsen af funktionen med to årsværk i tre år forventes at træde i kraft allerede i andet halvår af 2022.

PLO-Hovedstaden glæder sig også over et større fokus på rekruttering og fastholdelse.

»Vi er glade for, at rekrutteringsfunktionen styrkes, da der er behov for at sætte yderligere fokus på, hvordan vi tiltrækker nye praktiserende læger i en tid, hvor der er udfordringer med at få læger nok i alle dele af regionen. Dette tiltag er endnu et godt eksempel på det gode samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis, der vil være til gavn for borgerne. Rekrutteringsfunktionen skal styrke arbejdet med at sikre praktiserende læger – særligt der hvor det i dag er svært at få en læge i nærområdet,« siger Peder Reistad, formand for PLO Hovedstaden.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere