Region Hovedstaden: Læger skal have mere hjælp til afviste henvisninger

Praktiserende læger i Region Hovedstaden skal i højere grad have hjælp til at komme videre, når deres henvisninger til den sekundære sektor afvises og sendes retur.

Jeg sidder med markant flere patienter end tidligere, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme videre med

Peter Reistad, formand, PLO Hovedstaden

Sådan lyder det nu fra Region Hovedstaden, der har besluttet at udbrede en række initiativer fra Nordsjællands Hospital til resten af regionen.

Konkret betyder de nye tiltag, at hospitalslæger fremadrettet altid skal begrunde afviste henvisninger over for den praktiserende læge, så patienten hurtigere kan hjælpes videre i systemet.

Derudover kan den praktiserende læge som noget nyt nøjes med at sende de supplerende oplysninger til hospitalet, som efterspørges i den oprindelige henvisning, uden at skulle starte processen forfra og henvise på ny.

Og endelig er det hospitalsafdelingens ansvar at informere de patienter, som får deres henvisning afvist.

»Afviste henvisninger er et stort og frustrerende problem for os læger i almen praksis. Derfor er det positivt, når andre aktører forholder sig til problematikken, og jeg vil gerne rose Region Hovedstaden for at investere energi og vilje i at forbedre samarbejdet med almen praksis,« siger Peder Reistad, formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Hovedstaden.

Ændrede praksis i 2018

De prøvehandlinger som nu udbredes til hele regionen stammer fra Kardiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Her er tiltagene dog langt fra nye, fortæller Niels Tønder, der er ledende overlæge på afdelingen.

»Da jeg blev ledende overlæge i 2018, var der et kæmpe misforhold mellem vores ressourcer og opgaver på Kardiologisk Afdeling. Det betød blandt andet, at vi kastede et kritisk blik på vores henvisninger,« siger Niels Tønder.

I første omgang betød det, at flere henvisninger røg retur til primærsektoren, fordi de ved nærmere eftersyn ikke levede op til forløbsbeskrivelsen. Men i stedet for blot at afvise henvisningen blankt fulgte der altid et godt råd eller ønske om en konkret ekstra undersøgelse med, samt et direkte telefonnummer til hospitalslægen.

Niels Tønder er da heller ikke meget for at tale om afviste henvisninger. På hans afdeling er der i stedet tale om handlingsanvisende tilbagehenvisninger, understreger han, og det har vist sig at være et godt dialogværktøj på tværs af de to sektorer.

Samtidig har afdelingen reduceret i antallet af læger, som kigger henvisningerne igennem, og det anbefaler Niels Tønder også andre afdelinger at gøre, når han er rundt på besøg.

»Tidligere var der mange forskellige læger, som visiterede i vores afdeling. Vi kunne se, at der blev visiteret meget forskelligt. I dag har vi samlet indsatsen på færre hænder og dermed opnået en større ensartethed i måden, vi tilgår henvisningerne på,« siger Niels Tønder.

Sender fortsat 25-30 pct. retur

Det er nu mere end fem år siden, at Kardiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital forbedrede sin kommunikation omkring de afviste henvisninger. Derfor er det nærliggende at antage, at afdelingen i dag sender færre henvisninger retur.

Jeg savner eksempelvis at have en bedre dialog med de praktiserende læger i vores optageområde

Niels Tønder, cheflæge, Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Men sådan forholder det sig faktisk ikke.

»Jeg har kigget på tallene her til morgen, og det undrer mig lidt, at jeg stadig tilbageviser 25-30 pct. af henvisningerne. Det er næsten det samme antal, som dengang vi startede i 2018. Jeg tror, at det skyldes, at lægerne har så travlt ude i almen praksis. Og det er jo et stigende problem,« siger Niels Tønder.

Niels Tønder vurderer samtidig, at nogle praktiserende læger bevidst bruger henvisningerne som et dialogværktøj for at få specialisthjælp til de mere komplekse patienter.

Og netop de komplekse patienter er der blevet markant flere af, fortæller Peder Reistad.

»Det er blevet mere kompliceret at være praktiserende læge. Jeg sidder med markant flere patienter end tidligere, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme videre med. Mange gange er vi decideret i tvivl om, hvad patienten fejler, og så er det svært at sende patienten det rigtige sted hen,« siger han.

Skal almen praksis for alvor mærke, at specialisterne griber stafetten i de tilfælde, hvor den praktiserende læges brede faglighed ikke slår til, så er det derfor afgørende, at regionerne også gør adgangen til diagnostiske undersøgelser mindre restriktiv, understreger han.

»Skal vi for alvor kunne mærke det her tiltag i almen praksis, så har vi samtidig brug for, at der bliver åbnet op for en lettere adgang til diagnostiske undersøgelser på hospitalerne. Scanninger, røntgen og subakutte tider til vurdering er alle ting, som vi i den grad savner i dag,« siger Peder Reistad.

Få læger mødte op til dialog

Vil praktiserende læger bidrage til at forbedre sektorovergangene, er der dog også en række muligheder, som lægerne selv kan gribe, mener cheflæge Niels Tønder.

»Jeg savner eksempelvis at have en bedre dialog med de praktiserende læger i vores optageområde. Jeg er selv begyndt at invitere mig ud i almen praksis, hvilket jeg finder meget værdifuldt. Men på hospitalerne har vi eksempelvis hvert forår Praksis i Nord, hvor vi inviterer praktiserende læger ind på sygehuset. Desværre kommer der næsten ingen. Sidste år forsøgte vi os med et onlinemøde, men her dukkede der næsten heller ingen læger op,« siger Niels Tønder.

Peder Reistad anerkender problematikken med, at det er svært at samle lægerne til de fælles tværfaglige møder

»Vi har en fælles udfordring med at skabe en fællesskabsfølelse og samhørighed mellem kollegerne i de to sektorer. Spørgsmålet er, hvordan vi kan få vækket lægernes lyst til, og begejstring ved, at mødes? Mere dialog og samarbejde er en vigtig brik til at løse de udfordringer vi står med, og som vil vokse i de kommende år.«