Almen praksis
Regeringen vil omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin
Udgivet:
Kommentarer (0)
Kommende speciallæger i almen medicin skal tilbringe et halvt år mere i almen praksis, og de ekstra hænder skal især komme lægedækningstruede områder til gavn, foreslår regeringen i nyt udspil. Det kan dog blive en udfordring flere steder i landet, hvor uddannelsesforløbene i forvejen står ubesatte hen.
Hullerne i Danmarkskortet skal lukkes.
Sådan lød det til formiddag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på et pressemøde præsenterede 13 konkrete bud på, hvordan velfærden over de kommende år kan rykkes tættere på borgerne.
Selvom lægeprognosen for de kommende år tegner lys, kan man som bekendt ikke tvinge folk til at slå sig ned i bestemte områder af landet
Tine Boesen Larsen, sekretariatschef, den lægelige videreuddannelse, Region Syddanmark
Regeringen foreslår blandt andet at omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin således, at uddannelseslægerne får afkortet sygehusopholdet med et halvt år for i stedet at bruge tiden ude i almen praksis.
Og det er et forslag, som får rosende ord med på vejen af Gunver Lillevang, formand for Praktiserende Lægers Organisations rekrutteringsudvalg.
»Jeg synes, det er klogt, at regeringen foreslår denne omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin. Det giver nogle hænder, som vi har brug for nu og her, og så har omlægningen også været et fagligt begrundet ønske fra almenmedicinsk side. Almen medicin er den eneste speciallægeuddannelse, hvor man i dag bruger mere tid uden for specialet end i specialet,« siger Gunver Lillevang.
Udfordringer venter forude
Bliver forslaget til virkelighed skønner regeringen, at det årligt vil bidrage med ca. 290 uddannelseslæger, som bruger et halvt år mere i almen praksis, end tilfældet er i dag.
Her er det tanken, at de ekstra lægehænder især skal komme lægedækningstruede områder af landet til gavn, fremgår det af regeringens udspil Tættere på II. Men skal den ambition indfries i hele landet, venter der udfordringer forude flere steder.
Trods en øget opmærksomhed om almen medicin som speciale var ca. hvert femte hoveduddannelsesforløb i almen medicin sidste år ubesat, og ofte er der tale om netop de forløb, som er placeret længst væk fra de større byer.
Det gælder eksempelvis i Region Sjælland, der har nogle af landets største lægedækningsudfordringer. Her stod hvert andet hoveduddannelsesforløb i almen medicin ubesat i 2020. Til sammenligning blev alle 42 forløb besat i Region Hovedstaden – og særligt forløbene på Lolland-Falster har vist sig notorisk svære at besætte de senere år.
»Der er ingen tvivl om, at udfordringen består i at få uddannelsesforløbene besat. De seneste år har politikerne gradvist øget antallet af uddannelsespladser i almen medicin, og vi er på tværs af regionerne lykkedes med at strikke nogle gode forløb sammen. Selvom lægeprognosen for de kommende år tegner lys, så kan man som bekendt ikke tvinge folk til at slå sig ned i bestemte områder af landet,« siger Tine Boesen Larsen, sekretariatschef for den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark, der sidste år manglede læger til hvert fjerde hoveduddannelsesforløb.
De tre år forinden endte hvert femte hoveduddannelsesforløb med at stå ubesat hen i regionen.
Udviklingen bør følges tæt
Derfor skal regeringen følge nøje med i antallet af ubesatte stillinger på speciallægeuddannelsen i almen medicin de kommende år, hvis indsatsen særligt skal rettes mod de lægedækningstruede områder, lyder det fra PLO.
»Vi har tidligere foreslået, at man øger det samlede antal hoveduddannelsesstillinger, og at man særligt placerer de ekstra stillinger omkring de større byer, hvor der er flere ansøgere end pladser. Vi har jo brug for at få uddannet flere speciallæger i almen medicin. Jeg kan godt være bekymret for den del af regeringens forslag,« siger Gunver Lillevang.
I værste fald risikerer de gode intentioner at skade mere, end de gavner.
»Vi risikerer at gå et skridt tilbage, hvis vi samlet set får uddannet færre almenmedicinere, fordi lægerne vælger en anden speciallægeuddannelse eller søger mod udlandet. Det er ikke et nulsumsspil, og mange uddannelseslæger er nået en alder, hvor de har børn og ægtefælle, som kan gøre det vanskeligt at flytte. Regeringen skal derfor anstrenge sig for at skabe nogle gulerødder, hvis det i højere grad skal lykkes at besætte hoveduddannelsesforløbene i yderområderne,« siger Gunver Lillevang.
Læs også:
Hver femte H-stilling er ubesat: Fremtidens praktiserende læger fravælger stadig yderområderne
Nyt sundhedsudspil: Regeringen vil etablere op mod 20 nærhospitaler
Del artiklen: