Regeringen fremsætter lovforslag om sundhedsklynger

Sundhedsklyngerne er fundamentet i regeringens udspil til en sundhedsreform og en del af de igangværende forhandlinger om reformen.

Regeringen har netop fremsat et lovforslag til den endelig struktur for sundhedsklyngerne, og her får almen praksis en større rolle end først antaget.

Planen er, at sundhedsklyngerne skal bestå af et politisk og fagligt, strategisk niveau. Derudover skal de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg, som i dag findes i hver region, erstattes af ét sundhedssamarbejdsudvalg i hver region.

Da lovforslaget blev sendt i høring 18. februar var de praktiserende læger hverken repræsenteret i de nye sundhedssamarbejdsudvalg eller på det politiske niveau. Det skabte utilfredshed i PLO.

Styrket rolle til almen praksis

Men det har høringsperioden ændret på, og almen praksis’ rolle er blevet styrket. Blandt andet får almen praksis fast plads i sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngernes politiske niveau.

Lovforslaget skal behandles i Folketinget om en uge.

»Sundhedsklyngerne skal sikre et forpligtende samarbejde på tværs af sektorer og føre til bedre sammenhæng og tryghed for patienten. Klyngerne er en vigtig del af vores udspil til en samlet sundhedsreform og danner fundamentet for de forandringer, vi skal skabe i vores sundhedsvæsen, hvor vi blandt andet skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Et stort tak til kommuner, regioner og praktiserende læger for et konstruktivt arbejde omkring lovforslaget. Nu håber jeg på at opnå en bred opbakning i Folketinget,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Der er afsat 80 mio. kr., som anvendes af regioner og kommuner i 2022 til opstart af sundhedsklyngernes arbejde.

Sådan bliver den nye struktur med sundhedsklynger:

Der skal etableres en sundhedsklynge omkring hvert af Danmarks 21 akuthospitaler. Klyngerne skal sikre bedre samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis om borgernes sundhed, varetage flere opgaver af høj kvalitet i borgernes nærmiljø og samtidig frigøre ressourcer til patientbehandling på sygehus.

Hver klynge består af:

• et politisk niveau, der vil skulle af regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden, borgmestrene for kommunalbestyrelserne i sundhedsklyngen og repræsentanter fra almen praksis.

• et fagligt, strategisk niveau med repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen, almen praksis samt patienter og pårørende. Der vil være et delt formandskab med hhv. en regional formand og en kommunal formand.

Derudover vil de nuværende politiske samarbejdsstrukturer blive forenklet ved, at de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg erstattes af ét sundhedssamarbejdsudvalg i hver region. Her vil der som udgangspunkt være repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden, én borgmester fra hver sundhedsklynge, som samtidig vil skulle være den kommunale formand i sundhedsklyngen, og repræsentanter for almen praksis.

Sundhedsklyngerne skal blandt andet:

• Aftale lokale modeller for bedre patientforløb med fokus kvalitet og nærhed for borgeren.

• Igangsætte samarbejdsprojekter om eksempelvis akutpladser, bedre forløb for udsatte psykiatriske patienter, borgere med kroniske sygdomme og fælles forebyggelsesindsatser.

• Implementere og følge op på lokalt og nationalt aftalte initiativer, eksempelvis kvalitetsløft af akutindsatsen i kommunerne.

• Følge nøgletal og data for populationen i sundhedsklyngen og sætte mål for udviklingen.

Læs også:

Professor inden lovbehandling: Sundhedsklynger må ikke ende med overorganisering og hensynsbetændelse