Almen praksis
Psykolog opfordrer almen praksis til at lære kneb fra amerikansk fodbold
Udgivet:
Kommentarer (0)
Line Hvilsted, organisationspsykolog og forfatter, er af den overbevisning, at almen praksis bør lade sig inspirere af metoder fra sportens verden.
LÆGEDAGE: Resiliens er nødvendigt for at kunne håndtere de konstante forandringer i almen praksis. Gennem konkrete handlinger og redskaber, blandt andet inspireret fra amerikansk fodbold, underviste organisationspsykolog Line Hvilsted i resiliens til årets Lægedage.
Almen praksis har umiddelbart ikke alverdens tilfælles med amerikansk fodbold. Og så alligevel. For i begge organisationer er der brug for fælles strategier og overblik. Og der kan almen praksis ifølge Line Hvilsted, organisationspsykolog og forfatter til ‘Den resiliente organisation’ lære af kendte kneb fra sportens verden. Nemlig, såkaldte huddles og timeouts.
Lægedage 2023:
Dagens Medicin dækker årets Lægedage tæt. Find alle vores artikler fra begivenhedenher.
Det er redskaber, som hun underviste i på Lægedage i et kursus om personlig og arbejdsmæssig resiliens.
»Formålet med kurset er at øge agiliteten og resiliensen hos personalet i almen praksis. Det er nødvendigt, fordi udefrakommende faktorer konstant ændrer og påvirker almen praksis. Både nu og på lang sigt. Det kan være alt fra travlhed, akut opståede situationer, personalemangel og den stigende kompleksitet hos patienter,« siger Line Hvilsted.
Resiliens er læring
Når Line Hvilsted taler om resiliens, er det ud fra en definition af begrebet, som hun har beskrevet i sin bog ‘Den resiliente organisation’.
Resiliens handler ifølge psykologen om, hvordan vi som personer, fællesskaber og organisationer møder udfordringer på en måde, så vi bliver bedre i stand til at håndtere fremtidige udfordringer.
»Det vigtigste ved begrebet er læring. Hvordan vi sammen lærer at være fleksible og omstillingsparate til at håndtere vores omstændigheder, som er i konstant forandring,« siger hun.
På Lægedage var Line Hvilsteds budskab til kursisterne, at resiliens sker gennem konkrete handlinger på tre niveauer. Det personlige, fælles og organisatoriske.
De tre niveauer
Personlig resiliens handler i høj grad om at være opmærksom på sine egne behov. Til Lægedag bad hun kursisterne reflektere over, hvordan de nulstiller sig selv, skaber en god arbejdsdag og holder pauser. En af lægerne, der deltog i kurset, delte en personlig erfaring om at gå langsommere hen til venterummet for at hente patienterne. Det gjorde vedkommende for at sætte tempoet ned og fokusere på sit åndedræt.
Det vigtigste er, at prioriteringsansvaret ikke ligger på den enkeltes skuldre
Line Hvilsted, organisationspsykolog
Ifølge Line Hvilsted er personlig resiliens beslægtet med ‘selfcompassion’, hvor formålet er at skabe et bedre arbejdsliv og undgå udbrændthed. Opfordringen fra psykologen var, at kursisterne reflekterede videre over, hvordan de nulstillede sig selv samt forvaltede deres tid og energi bedst muligt i løbet af arbejdsdagen.
Hvem gør hvad?
Både det fællesskabsorienterede og organisatoriske niveau handler om kommunikation og samarbejde. På fællesniveauet kommer de konkrete redskaber huddles og timeouts på banen.
»Formålet med begge redskaber er at skabe et overblik og en fælles prioritering. Når der er travlt, eller vi er pressede, kommer vi ofte til at lukke os om os selv. Vi hjælper ikke andre, og vi beder ikke andre om hjælp. Men det er langt bedre, at vi deler ansvaret og får styr på situationen sammen,« siger Line Hvilsted.
En huddle er tiltænkt som et dagligt møde. Det kan både være mono- eller tværfagligt, afhængig af hvad der giver mening i det enkelte lægehus. Huddlen foretages gerne stående og bør ikke tage mere end et par minutter. Formålet er, ligesom i amerikansk fodbold, at lægge en strategi og koordinere handlinger. Der kan stilles spørgsmål som: hvad er det vigtigste, vi gør? Hvem gør hvad?
En time-out er en anden mulighed. Det er et redskab, hvis der pludselig opstår en presset eller uforudset situation, og der er behov for at klare den ved fælles hjælp. Som eksempelvis pludselig opstået sygdom eller ekstra travlhed. Man mødes ganske kort om situationen, får et fælles overblik og koordinerer, hvad der skal gøres, og hvordan der skal handles.
»Det vigtigste er, at prioriteringsansvaret ikke ligger på den enkeltes skuldre. Man stimler sammen og finder ud af, hvem der har brug for hjælp,« siger Line Hvilsted.
Et kig i krystalkuglen
Line Hvilsted opfordrede desuden lægerne til at tage et kig i krystalkuglen. For den daglige drift i almen praksis, der er enormt krævende, kommer ofte til at overskygge helikopterblikket, fortalte hun. Og når det kommer til resiliens på det organisatoriske niveau, er det afgørende at forsøge at handle på forandringer og tendenser. Helst i god tid.
»Hvis man ikke kigger på organisering, prioritering og struktur, så bliver resultatet af den stigende kompleksitet og patienttilvækst, at personalet løber alt for hurtigt. Og det er ikke gangbart,« siger Line Hvilsted.
Del artiklen: