Professor: Vi kan få brug for at ændre i overenskomsten

Bo Christensen, professor ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin på Aarhus Universitet, håber, at projektet om mental sundhed blandt mennesker med hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes kan dokumentere en positiv effekt på hjertepatienters mentale helbred, så tilbuddet kan gøres permanent og udvides til flere patientgrupper.

Men et succesfuldt projekt, der synliggør gevinsterne, vil også afføde udfordringer med den nuværende overenskomst, spår han:

»I dag er det kun læger, som må foretage samtalebehandling, og her forudser jeg en politisk udfordring, hvis vores projekt som ventet giver resultater. Flere patientgrupper med kroniske lidelser vil efterspørge et tilsvarende tilbud som patienterne med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men udfordringen er, at der simpelthen ikke er læger nok til at løfte så stor en opgave,« siger Bo Christensen og fortsætter:

Læs også:

Sygeplejersker deltager i projekt om ­bedre mental sundhed blandt kronikere

»Vi ønsker, at vores patienter skal vurderes ud fra et helhedsorienteret forløb jævnfør DSAM’s (Dansk Selskab for Almen Medicin, red.) pejlemærker, men vi mangler praktiserende læger, og antallet af opgaver til de praktiserende læger står i kø. Vi har dog dygtigt personale, der er ansat i de enkelte praksisser, som kender patienterne rigtig godt, og som kan varetage disse samtaler under den rette supervision.«

Overenskomst står i vejen

Projektet i Aarhus har løst lægeudfordringen ved at inddrage sygeplejersker i behandlingen, og økonomisk løses det ved, at konsultationerne betales af projektet.

Men det vil være svært at give samme tilbud inden for den nuværende overenskomst, da konsultationer, hvor man hjælper patienter med af få det bedre mentalt, tager længere tid end blot at måle et blodtryk. Og det kan ærgre professoren:

»Vi har optimeret den medicinske behandling så meget, vi kan, hvilket er effektivt og godt. Men alligevel får en stor gruppe patienter med kroniske sygdomme mentale udfordringer, og det skal vi være meget opmærksomme på. Derfor er opbakningen til vores projekt med fokus på mental sundhed også stor, både fra patienter, de deltagende sygeplejersker og læger og deres kolleger ude i almen praksis, selvom vi kun lige er begyndt,« siger Bo Christensen.

Han er sikker på, at tilgangen også kan bruges til andre patientgrupper med dårligt mentalt helbred og understreger, at målet på den lange bane er, at patienterne lærer hjælp til selvhjælp.

»Projektet har potentiale til at imødegå nogle af de centrale udfordringer i vores samfund med flere borgere med kroniske sygdomme, flere med dårligt mentalt helbred og ulighed i sundhed, hvor vi er nødt til at prioritere sundhedsvæsenets ressourcer til de patienter, der har størst behov. En helhedsorienteret tilgang vil fundamentalt forbedre behandlingen af patienter med kronisk sygdom og nedsat mental trivsel, samtidig med at det vil være gavnligt for samfundsøkonomien. Men det kan kræve, at vi rykker lidt på nogle af linjerne,« siger han.