Professor: Der er langt igen, før vi er i mål med fælles beslutningstagning

Når der skal træffes vigtige beslutninger om udredning og behandling, er fælles beslutningstagen et vigtigt redskab. Men vi er langt fra i mål med at gøre fælles beslutningstagen til praksis i hverdagen.

Fælles beslutningstagning er en metode, der skal understøtte samarbejdet mellem patient og de sundhedsprofessionelle. I metoden betragtes både den sundhedsprofessionelle og patienten som eksperter. Den sundhedsfaglige har viden om diagnosen, mens patienten kender sine egne livsforhold, værdier og præferencer. Fælles beslutningstagning er især relevant, når der er flere relevante valgmuligheder.

Da Robusthedskommissionen fremlagde sine 20 overordnede anbefalinger sidste år, var fælles beslutningstagning nævnt på tredjepladsen:

’Patienten og borgeren skal systematisk inddrages i beslutninger om deres behandling. Det vil sikre, at flere patienter og borgere i højere grad modtager den behandling, de ønsker og har gavn af, at ressourcerne fordeles mere hensigtsmæssigt, og at behandlingsintensiteten reduceres, så mindre indgribende behandlinger oftere vælges til. Tilgangen anvendes allerede flere steder på sundheds- og ældreområdet, men bør udbredes og systematiseres.’

Dagens Medicin har talt med to eksperter på området, og de er ikke optimistiske i forhold til brugen af fælles beslutningstagning.

Der mangler en klar strategi

Der er meget lang vej, før fælles beslutningstagning bliver fuldt integreret i det danske sundhedsvæsen. Det mener Karina Dahl Steffensen, der er Danmarks første professor i fælles beslutningstagning og har siden 2014 været leder af Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt og professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

En mere systematiseret tilgang vil kunne fremme en mere ensartet og optimal integration af fælles beslutningstagning

Karina Dahl Steffensen, professor, Syddansk Universitet

»Patienter har ret til information om deres behandling, risiko for komplikationer og bivirkninger, men i modsætning til informationsretten er retten til fælles beslutningstagning ikke skrevet eksplicit ind i sundhedsloven sådan som i f.eks. Norge og Tyskland,« siger Karina Dahl Steffensen.

»I danske retningslinjer omtales fælles beslutningstagning kun sporadisk. Der mangler imidlertid en systematisk tilgang til at integrere denne vigtige proces i sundhedssystemet, f.eks. når det drejer sig om valgmuligheder inden for diagnostik og behandling. Diskussionen om, hvordan man bedst implementerer fælles beslutningstagning i Danmark, har ikke fundet sted, hvilket særligt afspejles i fraværet af en klar strategi for at inddrage danske patienter mere effektivt i beslutningerne om deres udredning og behandling.«

For at styrke fælles beslutningstagning mener professoren, at man kunne overveje at øge opmærksomheden på valgmuligheder, fordele, ulemper og ’trade-offs’ direkte i de kliniske retningslinjer:

»Det ville kræve en anden tilgang, hvor den relevante information integreres i retningslinjerne. Derudover kunne der etableres klare links fra retningslinjerne til eksisterende beslutningsstøtteredskaber, hvis de er tilgængelige inden for det specifikke område, som den enkelte guideline handler om,« foreslår hun.

Ifølge Karina Dahl Steffensen opfattes guidelines af mange klinikere som en strikkeopskrift. I stedet for at præsentere flere valgmuligheder og lægge op til en fælles beslutningstagning beskriver en del kliniske guidelines nemlig behandlingsmulighederne meget firkantet. Er patienten 34 år, er det denne pille, som skal vælges. Men hvis patienten er 47 år, så er det en anden pille.

»De guidelines lægger ikke for alvor op til en dialog med patienten om behandlingen, eventuelle bivirkninger og livskvalitet, og klinikerne er bange for at få en klagesag, hvis de ikke følger guidelines minutiøst. Klinikerne mangler større indsigt og flere kompetencer for, at vi for alvor kan begynde at bruge fælles beslutningstagen,« mener professoren.

Det skal ikke være op til den enkelte kliniker

I 2019 besluttede Region Syddanmark at etablere et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning for bl.a. at sikre en systematisk implementering af fælles beslutningstagning på alle regionens sygehuse, og siden har flere tusinde sundhedsprofessionelle i regionen været på kursus i fælles beslutningstagning.

Og i 2022 blev fælles beslutningstagning et prioriteret område for at løfte patienttilfredsheden på hospitalerne i hovedstadsområdet. Men Danmark mangler stadig en klar definition på fælles beslutningstagning, og manglen på klarhed, om hvad fælles beslutningstagning indebærer, og mangel på kompetencer i at praktisere det, udgør ifølge professoren en betydelig barriere.

Udfordringerne er ikke nødvendigvis udtryk for uenighed, men snarere forvirring om, hvordan fælles beslutningstagning skal integreres i klinisk praksis, understreger hun. Og ifølge Karina Dahl Steffensen er det problematisk, at det overlades til den enkelte kliniker at beslutte, hvordan fælles beslutningstagning skal implementeres.

Hun mener, at en løsning kunne være at sikre, at klinikerne har den rette viden og kompetencer samt tydelig ledelsesmæssig støtte på området. Det kunne bidrage til at definere, hvad fælles beslutningstagning indebærer, og sikre, at sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer til at praktisere det effektivt.

Der er behov for en kulturændring blandt læger i alle aldre i forhold til at vægte patientens viden og holdninger højere end nu

Annette Wandel, vicedirektør, Danske Patienter

»En mere systematiseret tilgang vil kunne fremme en mere ensartet og optimal integration af fælles beslutningstagning i klinisk praksis i stedet for at overlade beslutningen til den enkelte klinikeres skøn. Og så bør fælles beslutningstagning være et obligatorisk fag på alle sundhedsuddannelser,« siger Karina Dahl Steffensen.

Robusthedskommissionen skrev i sin anbefaling, at ’sundhedspersonalet skal have bedre kompetencer og redskaber, der understøtter fælles beslutningstagen med patienten.’

Kommissionen skrev videre, at den ’vurderer, at fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg har stort potentiale på mellemlang sigt i forhold til at nedbringe både over- og underbehandling, såfremt tilgangen udbredes systematisk. Det gælder særligt i forbindelse med behandling i patientens sidste tid. Implementering kræver faglig forankring og kan foregå løbende.’

Dagens Medicin har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil kommentere ønsket om en definition af fælles beslutningstagning, og at emnet bliver obligatorisk på sundhedsuddannelser. Ministeriet oplyser, at dette ikke er muligt.

Danske Patienter: Der er behov for viden og kulturændring

Organisationen Danske Patienter har engageret sig i fælles beslutningstagning i en årrække og bl.a. uddannet en række ambassadører i samarbejde med Yngre Læger for at sprede viden på området. Men der er stadig en række barrierer, før patienterne for alvor mærker en forskel, mener vicedirektør Annette Wandel:

»Der er behov for en kulturændring blandt læger i alle aldre i forhold til at vægte patientens viden og holdninger højere end nu. Fælles beslutningstagning handler jo om, at patientens kompetencer i forhold til det levede liv og præferencer indgår i dialogen på lige fod med lægens faglige viden og præferencer,« siger hun.

Organisationens videnscenter, ViBIS, indsamler og formidler viden om fælles beslutningstagning og underviser og udvikler beslutningsstøtteværktøjer i samarbejde med bl.a. hospitalsafdelinger. Herfra ved Annette Wandel, at mange klinikere tror, at fælles beslutningstagning er meget tidskrævende.

»Vi hører ofte, at lægen ikke har tid, men tidsstudier viser, at det tager under to minutter at inddrage patienten i fælles beslutningstagning,« siger hunog henviser til Cochrane Library-artiklen ’Decision aids for people facing health treatment or screening decisions’ fra januar i år.

Her står der bl.a.: Når patientbeslutningshjælpemidler blev brugt under konsultationen med klinikeren, var konsultationens varighed 1,5 minutter længere.

Vicedirektøren for Danske Patienter mener også, der er behov for et større ledelsesfokus for at løfte området:

»Sundhedsvæsenet har kørt mange kampagner med slagord som ’patienten i centrum’ og ’patienten først’, men klinikerne på gulvet skal mærke, at ledelsen virkelig vil denne retning. Ledelsen kan understøtte udviklingen ved f.eks. at måle klinikerne på deres brug af fælles beslutningstagning og ved at afsætte ressourcer til kompetenceudvikling på området,« siger vicedirektøren.

Hun er enig med Karina Dahl Steffensen i, at fælles beslutningstagning skal være obligatorisk på alle sundhedsfaglige grunduddannelser og mener også, at emnet systematisk indgår i efteruddannelse for sundhedsprofessionelle. Annette Wandel bakker også op om Karina Dahl Steffensens ønske om, at fælles beslutningstagning indskrives i de kliniske retningslinjer, hvor det er relevant.

»Og så bør vi oprette et centralt sted til deling af viden og beslutningsstøtteværktøjer. Jeg forstår godt, at mange værktøjer skal udvikles lokalt for at blive forankret godt, men andre kan overtages næsten en-til-en eller i hvert fald tjene som inspiration, så vi ikke hele tiden begynder forfra.«

»Der er dokumentation for bedre behandlingsresultater og større patienttilfredshed, når vi anvender fælles beslutningstagning. Og selvom det aldrig må være det vigtigste, så er det også værd at bemærke, at fælles beslutningstagning ofte betyder, at patienten vælger den mindst indgribende behandling, hvilket kan være med til at lette presset på sundhedsvæsenet,« siger vicedirektøren for Danske Patienter.

Læs også: Fælles beslutningstagning: »Patienten er jo ekspert i eget liv« – 6. marts 2024