Almen praksis
Læge på Nordsjællands Hospital efter kritik: Praktiserende læger kan have brug for opdateret viden om hospitalssystemet
Udgivet:
Kommentarer (0)
Overlæge Bent Castensøe-Seidenfaden fra Nordsjællands Hospital savner, at hospitalerne også var blevet hørt i forbindelse med en en rapport, der for nyligt viste, at praktiserende læger i Region Hovedstaden i de fleste tilfælde ikke er tilfredse med samarbejdet med hospitalet. Dagens Medicin har bedt ham uddybe sin kritik og sine ønsker.
Bent Castensøe-Seidenfaden er områdeansvarlig overlæge på Nordsjællands Hospital og har arbejdet syv år som speciallæge i kirurgi på kirurgisk afdeling.
Netop Nordsjællands Hospital får hård kritik fra en række praktiserende læger i en ny Rambøll-rapport om samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden.
I en kommentar til en artikel om rapporten på Dagens Medicin skrev Bent Castensøe-Seidenfaden, at han godt kunne tænke sig en tilsvarende rapport blot med hospitalslægerne i fokus. Eller at hospitalslægerne i hvert fald var blevet hørt inden offentliggørelsen af rapporten, så de kunne få mulighed for at fortælle, hvad de mener, der kan forbedres i samarbejdet.
Vi har taget ham på ordet og bedt ham uddybe sin kritik.
Det kan lyde som en god idé, men hvis jeg henviser en patient til en anden afdeling, og afdelingen afviser henvisningen eller ønsker supplerende oplysninger, så falder ansvaret tilbage på mig
Bent Castensøe-Seidenfaden, Nordsjællands Hospital
Hvad så du gerne, der blev bedre i samarbejdet?
»Overordnet set har vi et rigtig fint samarbejde med de praktiserende læger, men nogle er måske kommet lidt langt væk fra hospitalslægernes hverdag. Det er jo helt naturligt, hvis man har siddet i praksis i 25 år, men så er det vigtigt at holde sig ajour f.eks. gennem vores praksiskonsulenter.«
Har du et konkret eksempel?
»Jeg oplever indimellem, at patienter bliver henvist til kikkertundersøgelse hos os og har fået at vide af egen læge, at undersøgelsen vil foregå under fuld bedøvelse. Men sådan er det ikke i dag, det har vi slet ikke mulighed for at tilbyde. Når vi forklarer patienterne situationen, bliver nogle af dem gale, andre bliver bange, og mange bliver rigtig skuffede. Enkelte fravælger helt undersøgelsen, mens andre vælger en CT-scanning i stedet. Men viser scanningen noget mistænkeligt, er de alligevel nødt til at få en kikkertundersøgelse. Det er ærgerligt for alle parter og spild af ressourcer.«
»Jeg er sikker på, at der er plads til forbedring på begge sider. Vi på kirurgisk afdeling NOH er i dialog med praksiskoordinator netop for at høre fra de praktiserende læger, hvad vi kan gøre bedre for at lette deres arbejde.«
Har du forsøgt at formidle netop dette problem til de praktiserende læger?
»Jeg udarbejdede sidste år et skema over de forskellige former for sedation, vi kan tilbyde, og bad vores praksiskonsulent sende det ud til de praktiserende læger. Men jeg ser indimellem patienter, som har fået en forventning om, at de skal i fuld bedøvelse.«
Et bedre samarbejde vil medvirke til, at vi får de rigtige patienter henvist til de rigtige undersøgelser
Bent Castensøe-Seidenfaden, Nordsjællands Hospital
Har du flere eksempler på, at nogle af de praktiserende læger mangler viden om, hvordan I arbejder på hospitalet?
»I gamle dage kunne en praktiserende læge henvise til kirurgisk afdeling og bede om en række undersøgelser, såsom en kikkertundersøgelse, en CT-scanning og nogle blodprøver – sådan lidt a la en ’kryds-selv-menu’. Men det kan man ikke i dag.«
»De henvisninger, som vi modtager i cancer-pakkerne, er blandt andet nogle gange tillagt forskellige ønsker ud over, hvad vi kan honorere. Så må jeg skrive tilbage til henvisende læge og forklare, at hvis han ønsker en bredere undersøgelse i pakkeforløb, må han i stedet henvise til Diagnostisk Enhed, som kan se på hele patienten.«
Praksiskoordinatoren på Nordsjællands Hospital foreslår overfor Dagens Medicin en intern henvisningsmulighed på hospitalet, så du fik mulighed for at henvise til en anden afdeling. Er det en god idé?
»Det kan lyde som en god idé, men hvis jeg henviser en patient til en anden afdeling, og afdelingen afviser henvisningen eller ønsker supplerende oplysninger, så falder ansvaret tilbage på mig. Så skal jeg jo til at finde ud af, hvad der skal ske, selv om jeg slet ikke kender patienten. Ansvaret for henvisninger skal ligge hos den praktiserende læge, fordi denne er behandlingsansvarlig læge ifølge lovgivningen.«
Jeg tror desværre, at noget af det handler om utryghed. Vi læger er alle sammen bange for, at Sundhedsstyrelsen kommer efter os med kritik
Bent Castensøe-Seidenfaden, Nordsjællands Hospital
Mange praktiserende læger kritiserer Nordsjællands Hospital for at afvise deres henvisninger, hvad siger du til den kritik?
»Vi modtager mange henvisninger hver dag, flere end vi har kapacitet til. Et bedre samarbejde vil medvirke til, at vi får de rigtige patienter henvist til de rigtige undersøgelser. Det vil spare patienterne for frustrerende ventetid og os, de praktiserende læger samt hospitalets speciallæger for unødige misforståelser. Vi har mulighed for at sende patienter til det private system, men de private speciallæger har også en begrænset kapacitet, og vi bør derfor sammen aftale os frem til bedre løsninger i samarbejdet.«
»Jeg tror desværre, at noget af det handler om utryghed. Vi læger er alle sammen bange for, at Sundhedsstyrelsen kommer efter os med kritik. Det gælder særligt indenfor cancerpakkerne, hvor lægerne er bekymrede for at overse en kræftsygdom, så de efterlever lovens tekst, ikke lovens ånd.«
»Mange patienter henvises i pakkeforløb, men når jeg f.eks. får en henvisning til en kikkertundersøgelse af en 90-årig borger, som bor på plejehjem og er sengeliggende med Alzheimer og har haft hæmorider i 10 år og nu har frisk blødning i bleen, så tænker jeg altså: ’dette er ikke en relevant pakkeforløbs-henvisning’. Men hvis lægen har henvist patienten gennem en cancerpakke, må jeg ikke afvise henvisningen – så skal jeg se patienten inden ni kalenderdage. Det er ikke lang tid, når man skal planlægge f.eks. omkring helligdage som påske og jul.«
Hvad gør du med sådan en henvisning, som du egentlig gerne vil afvise?
»Jeg får vel 4.000-5.000 henvisninger om året, og heraf er der mindst 10-20 om måneden af den type. I de tilfælde skriver jeg tilbage til den praktiserende læge og forklarer mit synspunkt, og i langt de fleste tilfælde hører jeg ikke mere. Henvisningen bliver trukket tilbage. Men enkelte læger står fast på deres krav om en undersøgelse, og så kan jeg ikke gøre andet end at tage patienten ind.«
»Patienten møder så i kirurgisk ambulatorium, taler med kirurgen og anæstesilægen, som ofte må fortælle patienten, at hun ikke kan tåle at blive undersøgt/opereret og sender hende hjem igen. Synd for patienten og spild af ressourcer. Der er måske brug for en større debat i samfundet og blandt fagpersoner om livet og specielt døden. Hvor meget skal vi udsætte den enkelte patient for, og hvad er gevinsten?«
LÆS OGSÅ:
Praktiserende læger: Her halter samarbejdet med Region Hovedstaden
Del artiklen: