Praktiserende læger kæmper med at opdage kræft i bugspytkirtlen

De danske praktiserende læger har svært ved at opdage, når patienter har kræft i bugspytkirtlen. Det viser ny dansk forskning offentliggjort i Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Resultatet tegner et billede af, at når læger kæmper med at opdage kræft i bugspytkirtlen, leder det til senere diagnose, og dette kan i værste fald give patienterne en dårligere prognose.

Der kan måske være behov for yderligere efteruddannelse til de praktiserende læger for at hjælpe dem med at finde tegn på noget, som er alvorligt

Line Virgilsen, postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

Ifølge en af forskerne bag studiet er vi er nødt til at forholde os til den svære opgave, som lægen har i forhold til at diagnosticere en kræftsygdom med vage symptomer.

»Det er ekstremt svært at diagnosticere en kræftsygdom, der er så sjælden som kræft i bugspytkirtlen, der kun rammer ca. 1.000 danskere om året, og som samtidig ofte ikke har specifikke symptomer. Der kan måske være behov for yderligere efteruddannelse til de praktiserende læger for at hjælpe dem med at finde tegn på noget, som er alvorligt. Der er også behov for mere forskning i de diagnostiske undersøgelsesmetoder, som lægerne kan henvise til,« fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Line Virgilsen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.

Spørgeskemaer sendt til læger

I forskningsarbejdet har forskerne taget udgangspunkt i 303 patienter, som i 2010 eller 2016 fik stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen.

Forskerne har i forbindelse med undersøgelsen sendt spørgeskemaundersøgelser ud til patienternes egne læger for på den måde at finde ud af, bl.a. hvornår patienterne første gang kom til konsultation med symptomer, der sidenhen viste sig at skyldes kræft i bugspytkirtlen, hvornår lægerne første gang mistænkte kræft, hvornår patienterne blev henvist til en kræftpakke osv.

Ud fra data beregnede forskerne det diagnostiske interval, altså tiden fra første kontakt til diagnose.

Forskerne benyttede også data fra Landspatientregisteret til at identificere kræftpatienterne.

»På baggrund af data har vi lavet et såkaldt tværsnitsstudie, hvor man undersøger sammenhænge. Vi kan altså ikke sige noget om kausalitet, og det er væsentligt at have med, når man tolker på resultaterne,« siger Line Virgilsen.

»Men det er vigtigt, at vi alligevel bliver klogere på, om der er nogle diagnostiske udfordringer i forhold til kræft i bugspytkirtlen, da det er en sygdom med en meget alvorlig prognose, og hvor kun 10 til 13 pct. af patienterne er i live efter fem år.«

Flere fund i nyt studie

Resultaterne af studiet kan opdeles i tre overordnede pointer: For det første viser resultaterne, at bugspytkirtelkræft blot blev mistænkt ved første konsultation i 32 pct. af tilfældene. Line Virgilsen fortæller, at andre studier har vist, at når man kigger på tværs af alle kræftformer, er tallet 48 pct.

På samme måde blev blot 23 pct. af patienterne henvist til en kræftpakke efter første konsultation. Det understøtter, at lægen har tænkt, at symptomerne har været nogle, der skulle tages alvorligt. Det samme tal for alle kræftpatienter er 37 pct.

Det andet resultat viser, at lægens mistanke om kræft ser ud til at have den største betydning for det diagnostiske forløb.

På baggrund af data har vi lavet et såkaldt tværsnitsstudie, hvor man undersøger sammenhænge. Vi kan altså ikke sige noget om kausalitet, og det er væsentligt at have med, når man tolker på resultaterne

Line Virgilsen, postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

»Vi ved, at stadiet på diagnosetidspunktet er vigtigt for prognosen. Derfor er det vigtigt, at kræften opdages i så tidligt et stadie som muligt. I den sammenhæng er det interessant at se, at den praktiserende læges mavefornemmelse er det, som ser ud til at have den største betydning for, hvor hurtigt diagnosen bliver stillet,« siger hun.

Det sidste udtræk fra studiet er, at patientens uddannelseslængde muligvis har betydning for det diagnostiske forløb. Patienter med et langt uddannelsesforløb har med andre ord større sandsynlighed for at blive henvist til en kræftpakke ved første konsultation sammenlignet med patienter med kort uddannelse.

»Ud fra et ulighedsperspektiv er dette uhensigtsmæssigt. Det er dog et aspekt af vores forskning, der skal undersøges nærmere for at finde ud af, om sammenhængen er et tilfældigt fund i dette studie, eller om der er noget om det,« siger Line Virgilsen.

Oftere tilset på hospitaler

Ifølge Line Virgilsen er vi nødt til at forholde os til det faktum, at den praktiserende læge har en svær opgave med at identificere forskellige kræftformer med vage symptomer, herunder kræft i bugspytkirtlen, og efterfølgende sende patienterne i retning af en kræftpakke for at blive hurtigt udredt.

Hun mener, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi kan støtte lægerne i dette arbejde.

»Et af vores andre studier har også vist, at patienterne i lang tid før diagnosen bliver tilset på hospitalerne. Bl.a. får de hyppigere foretaget blodsukkermålinger i hospitalsregi i løbet af året op til diagnosen. Det peger på, at der er nogle muligheder for at identificere disse patienter tidligere, end vi er i stand til i dag,« siger Line Virgilsen.