Praktiserende læger har meget individuelle måder at håndtere patienter med symptomer på nedre luftvejsinfektioner

Diagnosticering af patienter med mistanke om en infektion i de nedre luftveje er en individuel sag for den enkelte læge. Det viser ny dansk forskning.

Nogle læger gør tingene på én måde, mens andre læger gør det på en anden måde.

Nogle praksis overlader en stor del af diagnostikken til praksissygeplejersker, mens andre foretrækker kun at lade lægerne tilse patienter med symptomer på en akut infektion.

Ens for alle er det dog, at vurderingen beror på en samlet vurdering af patientens tilstand. Især almentilstanden tillægges stor betydning.

Ifølge en af forskerne bag studiet er det vigtigt at få kortlagt, hvad lægerne egentlig tænker og gør, når en patient ringer med hoste og eventuel feber.

»Akutte nedre luftvejsinfektioner fylder meget i praksis, og minimum 10 pct. af alt antibiotikaforbruget i almen praksis går til at behandle denne type infektioner. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan lægerne egentlig går til opgaven med at få stillet en diagnose. Måske er der et potentiale for at få nedbragt forbruget af antibiotika yderligere,« fortæller læge og lektor Malene Plejdrup Hansen fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Antibiotics.

Interviewet syv læger om deres tilgang

I forskningen har Malene Plejdrup Hansen med sine kollegaer interviewet syv nordjyske læger om deres tilgang til patienter med symptomer på en akut infektion i de nedre luftveje.

De syv læger repræsenterer et bredt udsnit af lægeprofiler i Danmark:

• Nogle af lægerne arbejdede i praksis inde i de store byer, mens andre har praksis langt ude på landet.

• Nogle var kvinder, mens andre var mænd.

• Nogle arbejdede i flermandspraksis, mens andre arbejdede for sig selv.

De spørgsmål, som forskerne stillede lægerne, var blandt andet:

• ‘Hvordan er arbejdsgangen i jeres praksis med patienter med tegn på en akut nedre luftvejsinfektion?’

• ‘Hvilke symptomer og fund lægger du vægt på?’

• ‘Hvilke parakliniske undersøgelser foretager du?’

• ‘Hvornår overvejer du antibiotikabehandling?’

»Praktiserende læger er ofte herre i eget hus og har individuelle tilgange til håndteringen af deres patienter. Det får vi belyst ved at kigge på forskellige typer af læger. Det kan være svært at stille en præcis diagnose hos patienter med akut hoste, hvilket også er årsagen til, at der kan være forskel. Der er ikke én standardiseret måde at gøre tingene på,« forklarer Malene Plejdrup Hansen.

Læger i almen praksis står for omkring 75 pct. af alle recepter på antibiotika i Danmark. Lægerne har dog igennem mange år været gode til at nedbringe forbruget. I 2011 blev der udskrevet 638 recepter pr. 1.000 borgere. Det tal var i 2018 faldet til 459 recepter, hvilket repræsenterer et fald på 28 pct.

CRP-testen tjener forskellige formål

Malene Plejdrup Hansen fortæller, at undersøgelsen viser, at patientens almentilstand virkelig betyder noget for lægernes vurdering. Derudover fandt forskerne, at mange læger tillægger lungestetoskopi en relativ stor betydning. Også brugen af CRP-testen spiller en stor rolle i almen praksis.

Forskerne fandt, at CRP-testen tjener flere forskellige formål, blandt andet ved vurdering af sværhedsgraden af infektionen, beslutning om antibiotika eller ej samt som et kommunikativt værktøj.

»Måske bliver CRP-testen efterhånden brugt for meget i dansk almen praksis. Som hovedregel bør testen kun benyttes i de tilfælde, hvor man er i tvivl om diagnosen – og værdien bør altid vurderes i relation til sygehistorien og øvrige fund,« siger Malene Plejdrup Hansen.

Studiet viser tydeligt, at CRP-testen udføres på forskellige tidspunkter i de forskellige praksis. I nogle almen praksis-klinikker foretages testen, før patienten bliver tilset af lægen, mens andre foretrækker at vente med stillingtagen til en eventuel test, til patienten er vurderet klinisk. Tidspres blev af flere læger nævnt som en afgørende faktor for at overlade diverse forundersøgelser, herunder CRP-testen, til praksispersonalet.

Vil hjælpe læger med at stille præcise diagnoser

Praksispersonalet spiller også ofte en stor rolle i håndteringen af patienter med akut hoste i almen praksis.

Måske bliver CRP-testen efterhånden brugt for meget i dansk almen praksis. Som hovedregel bør testen kun benyttes i de tilfælde, hvor man er i tvivl om diagnosen

Malene Plejdrup Hansen, læge og lektor, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet

Blandt andet fandt forskerne, at i nogle praksis tilses disse patienter primært af en sygeplejerske, og at lægen her kun bliver tilkaldt, hvis der er tvivl om diagnosen.

Andre praksis ønskede omvendt ikke at overlade diagnosticeringen til andre end lægen selv.

»Vi har fået en god indsigt i, hvordan patienter med symptomer på en akut nedre luftvejsinfektion håndteres i dansk almen praksis. Nu skal vi i gang med næste skridt, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe lægerne med at skelne de selvlimiterende infektioner fra de potentielt livsfarlige pneumonier,« siger Malene Plejdrup Hansen.

»Studiet er et lille skridt i retning af at hjælpe almen praksis med at finde de rigtige patienter at behandle. Langt de fleste patienter klarer sig fint uden antibiotika, men der er nogle, som virkelig skal behandles, og det er vigtigt at få fundet dem.«