Praktiserende læge: Økonomiloft står i vejen for udviklingen af almen praksis

I 2011 købte Morten Svenning Nielsen sig ind i sin første lægepraksis i Odense, men allerede to år senere var den nystartede tilværelse som praktiserende læge truet på sin eksistens.

En storkonflikt med Danske Regioner var kommet så vidt, at PLO’s repræsentantskab på dramatisk vis skulle afgøre, om de praktiserende lægers deponerede ydernumre skulle afleveres tilbage til regionerne – og dermed sætte en brat stopper for samarbejdet med det offentlige.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Med mindst muligt flertal blev forslaget forkastet, og siden da er opgaverne fra det offentlige i stedet skyllet ind over praksissektoren, der som modsvar har oprustet med mere personale.

En udvikling, som Morten Svenning Nielsen har nydt at være en del af.

»Jeg synes, at det har været spændende at være med til at løse de mange nye opgaver i almen praksis, være omstillingsparat og tænke i innovative løsninger på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Men skal vi fortsætte med at tage nye opgaver på os i almen praksis, så kræver det, at rammerne følger med,« siger Morten Svenning Nielsen.

Økonomiloftet skal løftes

Derfor er der ét emne, som optager Morten Svenning Nielsen mere end noget andet, når snakken falder på de overenskomstforhandlinger mellem PLO og Danske Regioner, som blev kickstartet med et sættemøde 17. april – og nu går ind i sin afgørende fase med tre forhandlingsmøder fordelt over de næste fem uger.

Emnet er økonomiloftet, som i øjeblikket fastsætter det øvre loft for den samlede omsætning i almen praksis, og som lægerne i almen praksis sidste år overskred for første gang i mere end 12 år.

»Vi bliver nødt til at få gjort noget ved økonomiloftet, hvis vi skal fortsætte med at udvikle os og tage flere opgaver på os i almen praksis. Ellers må den naturlige konsekvens være en begrænsning i de opgaver, som vi løser, og det, mener jeg, er den forkerte vej at gå,« siger Morten Svenning Nielsen.

Han påpeger, at almen praksis er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor der er fri og uvisiteret adgang, mens andre læger og sygehuse kan justere deres aktivitet med lange ventetider til følge.

Alligevel endte overskridelsen af økonomiloftet i 2023 med, at de praktiserende læger i år modregnes 26 mio. kr. i samlede honorarer. En beslutning, som Morten Svenning Nielsen ligesom mange af sine kolleger, er stærkt utilfreds med.

»Jeg synes, at det er uanstændigt, at regionerne flytter et hav af opgaver ud til os fra hospitalerne med den ene hånd, og så efterfølgende straffer os økonomisk for, at aktiviteten i vores lægehuse stiger,« siger Morten Svenning Nielsen og påpeger, at økonomiloftet også skaber en stor utryghed, når det kommer til at ansætte nyt personale.

»Vi skal overholde vores aftaler«

De verserende overenskomstforhandlinger mellem PLO og Danske Regioner finder sted på et tidspunkt, hvor en anden politisk kabale også går ind i sin afgørende fase.

BLÅ BOG:

Morten Svenning Nielsen, 49 år Sidder i dag i en tomandspraksis på Albani Torv i Odense med ca. 3.200 patienter.2011: Blev praktiserende læge i kompagniskabspraksis på Skt. Annæ Plads i Odense. 2011: Speciallæge i almen medicin

2003: Læge fra Syddansk UniversitetEr derudover repræsentant for PLO-Syddanmark og formand for Vagtudvalget i Region Syddanmark.

I juni måned ventes Sundhedsstrukturkommissionen at fremlægge sine anbefalinger for fremtidens sundhedsvæsen, og forud for kommissionens anbefalinger har flere opsigtsvækkende udspil fundet vej ud i offentligheden.

Ikke mindst fra Danske Regioner, som ønsker langt mere kontrol med praksissektoren end i dag.

Og selvom Morten Svenning Nielsen langt fra er enig i mange af de forslag, som er strømmet ud fra Dampfærgevej på det seneste, så forstår han godt den grundlæggende frustration over, at regionerne stort set ingen handlemuligheder har, når det kommer til praktiserende læger, der ikke overholder overenskomsten.

»Det kan lyde banalt at sige, men når vi indgår nye aftaler, så mener jeg også, at vi skal overholde dem. Når vi ser tilbage på de seneste overenskomster, så må vi nok erkende, at vi ikke altid har været lige gode til at overholde vores aftaler med regionerne,« siger Morten Svenning Nielsen.

Han nævner blandt andet helbredsundersøgelser af borgere på bosteder og forløbsplaner for patienter med diabetes og KOL som eksempler på aftaler, som almen praksis ikke nødvendigvis har leveret på.

»Forløbsplanerne har været et forhadt værktøj hos mange læger, fordi en del patienter ikke gør brug af dem. Som praktiserende læger er vi enormt operationelle, men står vi med en opgave, som vi ikke synes giver mening, så irriterer det os. Omvendt må man bare sige, at får vi penge for at levere noget, så skal vi også gøre det, og jeg har ikke noget problem med, at vi bliver holdt mere op på vores aftaler end i dag,« siger Morten Svenning Nielsen.

Han understreger dog også, at de forgangne år har været præget af et stort pres på almen praksis, og det derfor måske mere handler om kapacitetsproblemer end decideret modvilje.

En fokuseret aftale

Forud for forhandlingerne om en ny overenskomst meldte PLO og Danske Regioner på forhånd ud, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde har gjort, at parterne går efter en smal og fokuseret aftale, hvilket på forhånd har slanket de to forhandlingsoplæg markant.

Står det til Morten Svenning Nielsen bør der dog ikke kun rettes et fokus på antallet af forhandlingspunkter, men også på selve formuleringerne i den endelige aftale.

»Overordnet set kunne jeg godt tænke mig, at vi får lavet en aftale, som er klar i mælet. I den seneste overenskomst var der for mange fortolkningsspørgsmål, som førte til konflikter. Eksempelvis ydelse 2151 om brug af kliniske skemaer, for eksempel væske- og vandladningskema, som regionerne efterfølgende gik ind og fortolkede på. Det må gerne ske allerede i forhandlingslokalet,« siger Morten Svenning Nielsen.