Næstformand i PLO: Kommunerne skal ikke være en del af udredning og diagnosticering

Børn og unge i mistrivsel, der lider af skolevægring eller oplever uspecifikke symptomer som ondt i maven, hovedpine, hjertebanken og angst fylder mere og mere i almen praksis.

Når først barnet begynder at isolere sig, kommer angst ofte til, og barnet bliver mere sygt og på sigt sværere at behandle

Mireille Lacroix, næstformand, PLO

Det mener Mireille Lacroix, der har været praktiserende læge siden 2004 og nu deler tiden mellem Lægehuset i Stenstrup på Sydfyn og arbejdet som næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»For mig er der ingen tvivl om, at der tegner sig et billede af især flere og flere unge i mistrivsel. De føler sig forkerte og har svært ved at se en mening med tingene, lider af angst og føler et pres, når det kommer til at præstere og at indgå i sociale sammenhænge. Og så ender de med at isolere sig, ligesom mange flere lider af skolevægring,« beskriver Mireille Lacroix.

Mindre indsats kan hjælpe

Det kan få store konsekvenser for det psykiske helbred på længere sigt.

»Hvis et barn har svært ved at komme i skole, skal der gøres noget ret hurtigt. Når først barnet begynder at isolere sig, kommer angst ofte til, og barnet bliver mere sygt og på sigt sværere at behandle. Så et barn, der med en mindre indsats relativt nemt kunne have været hjulpet hurtigt, skal i stedet igennem et længere forløb,« siger Mireille Lacroix.

En mindre indsats kan for eksempel være en hurtig udredning og afklaring af diagnose, som kommune, skole og hjem i fællesskab skal lave en støtteordning for.

Derfor håber hun også, at den bebudede 10-årsplan for psykiatrien vil tage fat på det alvorlige problem og sikre, at overgangen mellem for eksempel almen praksis og kommune ikke bliver en stopklods for kommunikationen, men foregår i et samlet flow, der skal hjælpe børn og unge til den hjælp, de har brug for, hvor de har brug for den.

Sender videre i uvished

For Mireille Lacroix består et forløb med et barn eller en ung under 18 år ofte af flere samtaler, hvor hun prøver at stille en tentativ diagnose som ADHD, OCD, angst eller socialfobi. Hvis hun mistænker en alvorlig diagnose, kan hun henvise direkte til børnepsykiatrisk afdeling.

Mireille Lacroix’ ønskeliste til en bedre børne- og ungdomspsykiatri:

Her og nu:

• Mere sparring mellem kommuner/praktiserende læger og børne- og ungepsykiatriske afdelinger.

• Mulighed for at henvise direkte til kommunens PPR og modtage udskrivningsbrev efter endt forløb.

På længere sigt:

• Flere speciallæger, der kan sikre hurtigere udredning.

• Kommunerne skal være støttefunktion, og ikke stå for udredning og diagnosticering.

Men for de børn og unge, der ikke falder ind under den alvorlige kategori, er det videre forløb ofte mindre ligetil, for de skal ses i kommunen, men den praktiserende læge kan ikke sende en henvisning direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

»I de tilfælde, hvor jeg ikke mistænker en alvorlig, psykiatrisk lidelse, kan jeg ikke henvise direkte, og henvisningskriterierne er, at barnet skal være udredt af PPR først, ligesom der i serviceloven står, at vi er forpligtet til at underrette kommunen, hvis vi ser et barn i mistrivsel. Og det er dér, problemerne starter, fordi vi, siden opgaven blev flyttet fra regioner til kommuner med strukturreformen i 2007, har manglet et klart kommunikationssystem,« siger Mireille Lacroix og fortsætter:

»Ofte må jeg sende forældrene afsted med en besked om at henvende sig til kommunen, men jeg får som barnets læge ikke besked fra kommunen. Det gør det meget svært for mig at følge op og sørge for, at barnet eller den unge får det bedre.«

De svageste betaler den højeste pris

Alternativet til, at forældrene selv henvender sig hos kommunen, er, at den praktiserende læge laver en underretning til kommunen. Så får lægen trods alt svar tilbage om, at henvendelsen er modtaget, men det er også det. Lægen får stadig ikke besked om, hvordan eller om der overhovedet bliver taget hånd om udfordringen. Medmindre forældrene kommer tilbage og beder om hjælp igen.

»Og så skal de ellers prøve at genfortælle, hvad der er sket i kommunen, fordi jeg ikke får, hvad der svarer til et udskrivningsbrev. Så hvis jeg skal prøve at lave en henvisning til en børn- og unge psykiatrisk afdeling bagefter, så er det svært at gøre et godt arbejde, medmindre jeg kan få forældrene til at printe handleplaner og så videre fra kommunen og medbringe til mig. Det er noget rod,« siger Mireille Lacroix.

Det rammer især de børn og unge, der kommer fra ressourcesvage hjem, hårdt.

»Der er ingen tvivl om, at de mest sårbare kommer i klemme. For mens de ressourcestærke forældre går til PPR og forlanger hjælp, så bliver de knap så ressourcestærke tabt, når jeg heller ikke har muligheden for at hjælpe dem ordentligt videre,« siger Mireille Lacroix.

Vil hente inspiration fra somatikken

Det er ikke svært for Mireille Lacroix at sætte ord på, hvad hun ønsker sig for børn og unge i mistrivsel, når det kommer til 10-årsplanen for psykiatrien: Et system, der tilsvarer, hvordan samarbejdet er omkring somatiske lidelser.

Hvis der er mistanke om, at der er tale om en reel psykiatrisk lidelse, så lad os da få en hurtig diagnose, så barnet eller den unge kan komme hurtigt tilbage i skole og få den støtte, der er brug for

Mireille Lacroix, næstformand, PLO

»Jeg kigger på somatikken og ser, hvordan det bliver løst, når det for eksempel kommer til rehabilitering, og forestiller mig et lignende system. Først finder man en diagnose, og når diagnosen er stillet, så skal kommunen hjælpe. Hvis du spørger mig, skal kommunerne ikke være en del af udredningen og diagnosticeringen, de skal udelukkende støtte,« siger Mireille Lacroix.

Hvis den praktiserende læge selv kan afklare børnene, skal de selvfølgelig ikke forbi psykiatrien, men den praktiserende læge skal kunne sende en henvisning til kommunen, siger hun.

Mireille Lacroix lægger ikke skjul på, at hun oplever, at arbejdet med at sende børn og unge i udredning hos kommunen gennem PPR, er noget af en stopklods for reel hjælp. I stedet ønsker hun hurtigere udredning og mere samarbejde med de børne- og unge psykiatriske afdelinger, så PPR i første omgang helt kunne springes over.

»Nu er jeg realist, og ved der er mangel på børne- og ungepsykiatere, så jeg tror desværre ikke, at det sker. Men jeg er ikke i tvivl om, at det ville være en bedre udnyttelse af ressourcerne, der ville sikre børn og unge den rigtige hjælp hurtigere,« siger Mireille Lacroix og fortsætter:

»Hvis der er mistanke om, at der er tale om en reel psykiatrisk lidelse, så lad os da få en hurtig diagnose, så barnet eller den unge kan komme hurtigt tilbage i skole og få den støtte, der er brug for. Og der er ingen tvivl om, at kommunerne stadig har en stor rolle at spille. Når først diagnosen er stillet.«

Læs også:

Formand for børne- og ungdomspsykiatere: »Vi kan ikke nøjes med billigt eller gratis – det skal være det rigtige«

Svar fra formanden for KL’s socialudvalg:

Dagens Medicin ville gerne have interviewet en repræsentant fra KL om kommunernes rolle som tredje aktør i samarbejdet omkring børn og unge med psykiatriske problemstillinger.

Blandt andet ville vi gerne have spurgt KL, om kommunerne er hurtige nok til at sende børn og unge videre til udredning i psykiatrien? Om PPR overhovedet bør være en del af udrednings- og diagnosticeringsarbejdet af barnet/den unge? Om hvordan KL vurderer det nuværende samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og regionspsykiatri, og om der er behov for at styrke kommunikationen mellem parterne? Ligesom vi også gerne ville have hørt om KL’s ønsker til den kommende psykiatriplan.

I stedet har KL leveret disse skriftlige citater fra formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg Kommune:

»I kommunerne har vi store forventninger til 10-års planen. Målet må alt andet lige være, at understøtte borgerne i at leve et meningsfyldt hverdagsliv, hvilket kræver et løft af indsatserne, der hvor borgerne bor. I kommunerne har vi også i de senere år oplevet et markant øget pres på det socialpsykiatriske område. Det skyldes blandt andet, at de borgere, som henvender sig, er dårligere end tidligere, fordi de udskrives tidligere fra det regionale sundhedsvæsen uden at være stabiliseret. Derfor skal 10-års planen også inkludere et løft af de socialpsykiatriske indsatser, så der findes de rette tilbud og de rette kompetencer i kommunerne.«

»Regeringen har et ønske om, at unge i alderen 6-18 år, som oplever psykiske udfordringer, skal have et tilbud om gratis psykologhjælp. Den opgave tager vi gerne på os, da vi i kommunerne har et ønske om at hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel – og ikke mindst deres familier. Vi oplever også et stigende ønske om psykologhjælp og familieterapi. Flere forsøgsprojekter på området tyder da også på, at der er gode resultater at hente med sådanne tilbud. Kommunerne er tæt på børnene og deres familier og vi løfter gerne opgaven under forudsætning af, at rammer og økonomi følger med.«

»I KL er vi optaget af, at samarbejdet mellem kommuner og psykiatri kommer til at fungere og bliver tættere om den enkelte borger. På børneområdet er der udarbejdet forløbsprogrammer til at understøtte og forbedre samarbejdet på tværs, og der er i den sammenhæng igangsat projekter rundt om i kommunerne med det formål.«