Praktiserende læge i opråb: Flere og flere borgere snyder sig til et handicapkort

Siden 2016 har praktiserende læge Steffen Peter Bjerring drevet lægepraksis på Tranevej i Københavns Nordvestkvarter.

Over årene er det efterhånden blevet til mange konsultationer bag de røde murstensmure, og derfor er kendskabet til patienternes sygdomshistorik stort – og det har på det seneste fået frustrationerne til at vokse.

Årsagen er de mange anmodningsblanketter, som er begyndt at dukke op i indbakken hos Steffen Peter Bjerring, fra borgere, der ønsker et handicapparkeringskort. Vel at mærke borgere, som ikke umiddelbart synes at leve op til de gældende kriterier.

»Der er en stor gruppe borgere, som har luret, at der følger mange goder med at have et handicapparkeringskort i København. De giver adgang til gratis og mere tilgængelig parkering og derfor ansøger mange om at få et kort, selvom de ikke nødvendigvis opfylder kriterierne for at få det,« siger Steffen Peter Bjerring.

En fordobling på 10 år

Mens det i Danmark er kommunerne, som skal sørge for, at der er handicappladser nok til at imødekomme behovet i befolkningen, så er det den private interesseorganisation Danske Handicaporganisationer, som bevilger de blå handicapparkeringskort til forruden.

Og dem er der blevet markant flere af i løbet af ganske få år.

I 2014 eksisterede der ca. 75.000 aktive handicapparkeringskort på landsplan. I dag, blot 10 år senere, er antallet vokset til det dobbelte, oplyser Danske Handicaporganisationer.

Det er tre gange så mange handicapparkeringskort, som der er udstedt i Norge, og alene på Nørrebro findes der halvt så mange handicapparkeringskort som i hele Oslo.

Ifølge Steffen Peter Bjerring er én af årsagerne, at de er alt for lette at få fingre i herhjemme, og det får ham til at stille spørgsmålstegn ved, om det bør være den private interesseorganisation, Danske Handicaporganisationer, som udsteder kortene.

»I det digitale ansøgningsskema skal patienterne svare på fem spørgsmål, hvorefter jeg bliver bedt om at udfylde en lægeerklæring, underskrive den og sende ansøgningen retur til Danske Handicaporganisationer til endelig godkendelse,« siger Steffen Peter Bjerring.

Ét af de spørgsmål, som patienten skal besvare, er, hvor mange meter vedkommende kan gå uden pause.

Men reelt har Steffen Peter Bjerring ikke de lægefaglige kompetencer til at efterprøve den påstand, som patienterne kommer med, og det ved mange af borgerne i Københavns Nordvestkvarter godt.

»Samtidig har jeg erfaret, at uanset hvad jeg skriver i lægeerklæringen, så får patienten udstedt et handicapparkeringskort, så længe jeg skriver lægeerklæringen under og stempler den – og mange af mine kolleger på Nørrebro og Østerbro har oplevet det samme,« siger Steffen Peter Bjerring.

Elastik i metermål

Dagens Medicin har udover Steffen Peter Bjerring været i kontakt med en række praktiserende læger i landets tre største byer, der kritiserer det nuværende system for at være for sårbart over for misbrug.

I takt med at demografien ændrer sig, vil efterspørgslen efter parkeringskortene naturligvis også stige

Katrine Mandrup Tang, direktør, Danske Handicaporganisationer

Èn af de læger er Morten Svenning Nielsen, som har lægepraksis i Odense centrum, hvor der også er kamp om parkeringspladserne.

»Gangdistancen har vi som oftest ingen som helst mulighed for at klarlægge i almen praksis. Jeg har forsøgt at række ud til fysioterapeuterne. Jeg har rakt ud til kommunen for at høre, om de har en ergoterapeut, som kan foretage en gangdistancemåling. Men uden held. Så gangdistancen bliver lidt elastik i metermål. Når folk kommer herop og påstår, at de kun kan gå 20-30 meter, så skriver jeg, at det oplyser patienten – og det bliver næsten altid godtaget af Danske Handicaporganisationer,« siger Morten Svenning Nielsen.

Morten Svenning Nielsen så gerne, at det er en offentlig myndighed i stedet for Danske Handicaporganisationer, som udsteder handicapparkeringskortene. Ligesom det er tilfældet i Norge.

»Jeg har aldrig oplevet, at Danske Handicaporganisationer har krævet yderligere helbredsmæssige oplysninger, herunder at ansøgeren gennemgår supplerende lægelige undersøgelser for at få udstedt et kort, som bekendtgørelsen på området ellers giver mulighed for. Jeg mener, at organisationen underminerer sine egne medlemmer ved at udskrive så mange handicapparkeringskort og have så lidt styr på området,« siger Morten Svenning Nielsen.

Afviser kritikken

Danske Handicaporganisationer kan hverken trække data på, hvor mange ansøgere, der ender op med at få bevilget et handicapparkeringskort. Eller hvor ofte organisationen beder om yderligere helbredsmæssige oplysninger fra ansøgeren.

Om ansøgning af handicapparkeringskort

Danske Handicaporganisationer er efter lovgivningen tillagt beføjelsen til at udstede handicapparkeringskort og ledsagerkort.

Til brug for ansøgningen anvendes et særligt ansøgningsskema udarbejdet af Danske Handicaporganisationer selv. En del af ansøgningsblanketten består af en lægeerklæring.

Fra 19. februar 2024 fik borgeren mulighed for at udfylde ansøgningen digitalt via en selvbetjeningsløsning.

Parkeringskortet giver en række lempelser i forhold til tidsbegrænsninger og betaling. Eksempelvis kan bilister parkere gratis og ofte ubegrænset på alle offentlige parkeringspladser i København.

Et parkeringskort koster 425 kr. og er gyldigt i op til 10 år. Derudover koster det typisk 500 kr. at få en læge til at udarbejde handicapattesten.

Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan anvendes i enhver bil.

Kilde: Danske Handicaporganisationer

Men organisationen oplyser, at den netop har indført et nyt it-sagsbehandlingssystem, der på sigt gør det muligt at trække den slags data.

Direktør Katrine Mandrup Tang kan dog godt nikke genkendende til, at parkeringskortene er blevet mere eftertragtede end tidligere.

Ifølge hende er årsagerne dog nogle andre end dem, som de to praktiserende læger fremhæver.

»Langt størstedelen af de personer, som får bevilget et handicapkort, er ældre borgere. I takt med at demografien ændrer sig, vil efterspørgslen efter parkeringskortene naturligvis også stige. Samtidig er det blevet langt sværere at finde parkering i København, og det, tror jeg, også spiller en rolle. Tidligere har mange personer med en funktionsnedsættelse måske kunne klare sig uden et handicapkort, men det kan de ikke længere, fordi afstandene er blevet for store,« siger Katrine Mandrup Tang.

Parkering i dyre domme

Tidligere i denne uge landede den nye budgetaftale i Københavns Kommune, der gør det markant dyrere at parkere i København fra årsskiftet. Steffen Peter Bjerring frygter, at det vil føre til, at endnu flere borgere forsøger at snyde sig til et handicapkort.

Alene i den største parkeringszone i København, den grønne zone, stiger timeprisen fra 25 kr. til 43 kr., mens kommunen også sløjfer den gratis parkering om søndagen.

For borgere med et handicapparkeringskort er der fortsat gratis og ubegrænset parkering på alle offentlige parkeringsarealer.

»Betalingsfriheden stammer tilbage fra dengang, hvor man lagde parkeringsbilletten i forruden og derfor skulle tilbage til bilen. Men i dag foregår det digitalt, og derfor kunne man med fordel fjerne betalingsfriheden for personer med handicapkort. Det ville gøre det mindre attraktivt at forsøge at snyde,« siger Steffen Peter Bjerring.

En myndighedsopgave

Helt grundlæggende mener Steffen Peter Bjerring dog, at det bør være kommunen, som står for at bevilge handicapparkeringskortet og ikke en privat interesseorganisation.

»Det ville give et langt større incitament for at stramme op på sagsbehandlingen, da det jo er kommunen, som skal betale for de ekstra handicappladser, der løbende bliver brug for. Samtidig ville kommunen selv kunne indhente den lægefaglige vurdering fra læger med den fornødne ekspertise. Jeg mener ikke, at den opgave bør ligge hos os,« siger Steffen Peter Bjerring.

Katrine Mandrup Tang har dog svært ved at se, hvordan sagsbehandlingen skulle blive anderledes af, at kommunen overtager opgaven.

»Vi sagsbehandler og udsteder parkeringskortene inden for rammerne af bekendtgørelsen og forvaltningsloven. Så jeg tænker ikke, at det ville gøre nogen forskel at overdrage opgaven til kommunen,« siger Katrine Mandrup Tang.

Hvad er det konkret, I vurderer, når I får den udfyldte lægeerklæring retur fra lægen?

»Det er lægeerklæringen, der ligger til grund for ansøgningen, fordi lægeerklæringen beskriver funktionsnedsættelsen, og vi er jo ikke læger. Det, vi sagsbehandler, er den nedsatte funktionsevne og behovet,« siger Katrine Mandrup Tang.

Så hvad er det konkret, I vurderer?

»Det er ikke mig, der sidder og sagsbehandler, men det er jo en individuel vurdering af den nedsatte funktionsevne og behovet. Det kunne være, at borgeren skal kunne parkere ved sin arbejdsplads. Det er behovet. Og så kigger vi på gangdistancen,« siger Katrine Mandrup Tang.