Praktiserende læge: Afvisninger af henvisninger er en tiltagende plage i almen praksis

Flere gange ugentligt udsættes de fleste praktiserende læger for den frustrerende oplevelse at få afvist en henvisning. Det er ødelæggende for samarbejdsklimaet mellem praktiserende læger og sygehusene, og hvad værre er, det nedbryder patienternes tro på, at sundhedsvæsenet kan og vil hjælpe dem.

Case: 76-årige kvinde med balanceproblemer, der har brækket lårbenshalsen:

Hun har fået isat en kunstig hofte og er kommet i gang med at gå igen. En efterfølgende CT-scanning af columna viser, at hun har en spinalstenose. Hun henvises herefter til rygkirurgerne mhp. vurdering.

Disse afvisninger af henvisninger er ikke udtryk for et ’samarbejdende sundhedsvæsen’ – tværtimod

Jeg skriver i henvisningen, at hun har fået foretaget CT-scanning pga. metallet i hoften. Henvisningen afvises lakonisk med en bemærkning om, at hun ikke kan modtages til vurdering, uden at hun har fået foretaget en MR-scanning.

I min genhenvisning til centralvisitationen forespørger jeg, om det er en eller anden form for Kafkask humor, som man har i visitationen. Her afviser de henvisningen igen og skriver nu mere uddybende, at man mener, at den type alloplastik, som denne patient har fået foretaget, godt kan MR-scannes.

Jeg undrer mig over, at man fra afdelingen ikke selv har kunnet ordne dette – de kendte løsningen på problemet – i stedet for dette lakoniske skriveri frem og tilbage.

Case: 57-årig kvinde med svær depression:

Der er utallige eksempler, også fra psykiatrien. En 57-årig kvinde med svær depression, som jeg henviser til den ambulante psykiatri. Jeg skriver som oplysning i henvisningen, at kvinden har startet en førtidspensionssag ved kommunen.

Henvisningen afvises med den begrundelse, at man ikke behandler patienter mhp. at afgive oplysninger i førtidspensionssager. Patienten indkaldes, efter at jeg har ringet og talt med psykiatrisk centralvisitation og forklaret dem, at det ikke er førtidspensionen, der skal behandles, men depressionen.

Case: 32-årig skal udredes for depression og personlighedsforstyrrelse

En 32-årig kvinde, som jeg henviser til udredning for depression og personlighedsforstyrrelse. I forbindelse med beskrivelsen af eventuelt misbrug i henvisningen skriver jeg, at hun af og til kan have et voldsomt alkoholforbrug i weekenderne.

Henvisningen afvises med den begrundelse, at man ikke modtager patienter til alkoholbehandling. Denne patient bliver også indkaldt efter en kort opringning til psykiatrisk centralvisitation, hvor de undskylder sig med, at de har misforstået henvisningen.

Disse afvisninger af henvisninger er ikke udtryk for et ’samarbejdende sundhedsvæsen’ – tværtimod. De skaber irritation både i almen praksis og hos visitatorerne, da tonen i kommunikationen kan blive ret direkte.

Mange forklaringer

Der kan være flere grunde til afvisningerne. Personalet, der har ansvaret for visitationerne i centralvisitationen, har ikke en lægefaglig uddannelse og fordeler derfor henvisningerne efter, hvad de tror er målafdelingen.

Så hvis henvisende læge udelukkende har skrevet diagnose og symptomer på i henvisningen uden at angive henvisningsafdeling, risikeres det, at henvisningen havner på en forkert afdeling og afvises. Af og til er problematikken blot så uklar, at der ikke kan skrives en målafdeling ind.

Et andet problem kan være forkerte eller for mange oplysninger. Forkerte eller manglende oplysninger støjer – patienten afvises selv om henvisende læge begrunder, hvorfor ikke alle oplysninger er med, fordi personalet hverken har viden eller erfaring til at vurdere om oplysningerne er relevante eller ej. I stedet for at indkalde patienten og selv skaffe oplysningerne, afvises henvisningen.

Informationer forvirrer

Fremsendelse af detaljerede informationer i forbindelse med henvisning af patienter med komplekse sociale og sygdomsmæssige problemstillinger skaber også problemer, fordi de kan forvirre visitator.

Visitator kan f.eks. komme til at fokusere på oplysninger om en tidligere spiseforstyrrelse i forbindelse med henvisning af en angstpatient, og afvise patienten, fordi der ikke er oplyst BMI i henvisningen.

Ordet ’tidligere’ bliver ikke opfattet ved gennemlæsningen. Beklageligt for patienten, hvis henvisning bliver forsinket.

Behov for en løsning

Problematikken omkring afviste henvisninger bør afklares. For eksempel kan det hjælpe på visitationen, at der afsættes lægekapacitet til at supervisere og vejlede personalet i centralvisitationerne.

I forbindelse med subspecialiseringen af de kommende supersygehuse vil det være hensigtsmæssigt, hvis patienter med uafklaret sygdom kan henvises til et diagnostisk center mhp. hurtig og effektiv diagnose, inden de allokeres til et videre specialeforløb.

Et sådant center kan eventuelt være beliggende i lokalområderne, eventuelt i forbindelse med de lokale sundhedscentre.