Praksiskoordinator på NOH: Konkrete initiativer skal forbedre samarbejdet mellem hospital og almen praksis

Praksiskoordinatoren på Nordsjællands Hospital er overrasket over den skarpe kritik, som hospitalet har fået af en lang række praktiserende læger i en ny Rambøll-rapport, som Dagens Medicin skrev om i slutningen af marts. Mere end hver tredje af de læger, som angav Nordsjællands Hospital som deres primærhospital, var ifølge rapporten enten utilfredse eller meget utilfredse med hospitalets understøttelse af deres arbejde.

Der er nok et mørketal af større utilfredshed i en gruppe læger med højere anciennitet, som vi ikke når i vores sædvanlige kommunikationskanaler

Henrik Nathansen, praksiskoordinator, Nordsjællands Hospital

»Resultatet af Rambøll-rapporten overrasker, fordi de kolleger, jeg normalt taler med, og som deltager i f.eks. Praksisdag i Nord og andre kurser, ikke virker nær så forbeholdne. Der er nok et mørketal af større utilfredshed i en gruppe læger med højere anciennitet, som vi ikke når i vores sædvanlige kommunikationskanaler,« siger praksiskoordinator ved Nordsjællands Hospital, Henrik Nathansen.

Derfor vil han gøre en indsats for at styrke kommunikationen fremadrettet:

»Som opfølgning på rapporten har jeg holdt møde med vicedirektør Thomas Houe på Nordsjællands Hospital og inviteret ham til vores næste lokale lægeklyngemøde, hvor han vil møde alle læger i Hørsholm med henblik på at forbedre samarbejdet. Vi vil også planlægge faste halvårlige dialogmøder, hvor praktiserende læger i Nord kan møde deres hospitalskolleger, så vi kan blive klogere på hinandens arbejde.«

Praksisbesøg kan være en mulighed

Henrik Nathansen har i flere år været med til at afholde årlige møder på Nordsjællands Hospital for hospitalets læger og praktiserende læger, men de senere år er interessen for møderne dalet kraftigt:

»Der er til tider så få tilmeldte, at vi må udsætte – det har vi f.eks været nødt til at gøre i denne uge – hvilket er ærgerligt, når det nu i Rambøll-undersøgelsen efterspørges så meget. Fremadrettet vil vi fokusere mere på dialogen med hospitalet og mindre på det faglige indhold i håb om at øge interessen for at deltage,« siger Henrik Nathansen.

Der er til tider så få tilmeldte, at vi må udsætte – det har vi f.eks været nødt til at gøre i denne uge – hvilket er ærgerligt, når det nu i Rambøll-undersøgelsen efterspørges så meget. Fremadrettet vil vi fokusere mere på dialogen med hospitalet og mindre på det faglige indhold

Henrik Nathansen, praksiskoordinator, Nordsjællands Hospital

Et andet konkret tiltag kan være besøg hos hinanden:

»Kommunikationen mellem primær- og sekundærsektoren kan absolut godt have sine udfordringer, når man ikke altid kender hinandens hverdag. Afdelingsbesøg og praksisbesøg kunne være en mulig løsning på at bedre kendskabet til, hvad der er behov for af viden på tværs af sektorer.«

»Der er desuden arrangeret dialogmøde 26. april mellem almen praksis, PLO og regionen samt hospitalsdirektionerne. Jeg er enig med formanden for PLO-Hovedstaden, Peder Reistad, som mener, at vi skal benytte rapporten som et redskab til forbedret samarbejde,« siger han.

Det er blevet sværere at komme i kontakt med praksis

Et af de praktiserende lægers største klagepunkter er, at de oplever, at et stigende antal af deres henvisninger bliver afvist. Som praktiserende læge kender Henrik Nathansen selv til udfordringen:

»Jeg har over 17 års anciennitet og er meget bevidst om, at der er sket en mærkbar ændring – måske specielt de sidste fem år – omkring antallet af henvisninger, der afvises. Tidligere skete det meget sjældent, men i takt med, at presset på hospitaler er steget med færre sengepladser, kortere udrednings- og behandlingsgaranti samt personalemangel på tværs af alle faggrupper, ser vi flere og flere afviste henvisninger,« siger han.

Desværre oplever vi en tendens til, at hospitalslæger har fået sværere ved at komme i telefonisk kontakt med os efter indførsel af Sundhedsplatformen, fordi vores direkte linje til klinikken er besværlig at finde

Henrik Nathansen, praksiskoordinator, Nordsjællands Hospital

»Det er frustrerende at få afvist en henvisning, når man har gjort et stort forarbejde, og der kun er en detalje, som ikke er opfyldt i hospitalslægernes krav til henvisningen. Når vi henviser en patient, er det jo, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal komme videre med patienten, og når henvisningen afvises, står vi med samme problem igen. Her kunne vi ønske, at den eksisterende kommunikationskanal i form af korrespondancemodulet benyttes til opklarende spørgsmål i forbindelse med en henvisning, for den kan vi svare direkte på, så man ikke skal starte forfra med henvisningsproceduren,« siger Henrik Nathansen.

Han mener, det ville være godt, hvis hospitalet spillede en proaktiv rolle og spurgte ind til manglende informationer i en henvisning, der ikke opfyldte kravene.

»Desværre oplever vi en tendens til, at hospitalslæger har fået sværere ved at komme i telefonisk kontakt med os efter indførsel af Sundhedsplatformen, fordi vores direkte linje til klinikken er besværlig at finde. Her skal der findes en løsning, så det er nemmere at finde vores direkte ’bagom-nummer’. Det samme gælder den anden vej, undersøgelsen gav en positiv tilbagemelding om vores mulighed for at konferere med en specialist, men viste også, at det ikke var logisk, hvordan disse numre fremkaldes på Sundhed.dk,« siger Henrik Nathansen.

Foreslår intern henvisning på hospitalet

En af Rambølls hovedanbefalinger er, at hospitalslæger gør afviste henvisninger handlingsrettede, så den praktiserende læge kender årsagen til afvisningen og ved, hvad man kan gøre for at hjælpe patienten videre. Henrik Nathansen har yderligere et forslag til ændret praksis:

Det kunne være godt med en intern henvisningsmulighed på hospitalet, så en hospitalslæge, der mener, at vi har henvist til den forkerte afdeling, kan henvise patienten videre til rette afdeling i stedet for at sende patienten tilbage til os

Henrik Nathansen, praksiskoordinator, Nordsjællands Hospital

»Det kunne være godt med en intern henvisningsmulighed på hospitalet, så en hospitalslæge, der mener, at vi har henvist til den forkerte afdeling, kan henvise patienten videre til rette afdeling i stedet for at sende patienten tilbage til os. En intern henvisningsmulighed kunne også være god, hvis afdelingen efter primær udredning mener, at patienten bør henvises til anden afdeling.«

Samtidig skal de praktiserende læger også se på, hvad de kan gøre bedre, understreger han:

»Der opleves formentlig en vis utilfredshed blandt hospitalslæger med kvaliteten af nogen af vores henvisninger – det belyses desværre ikke i rapporten – der skal vi naturligvis gribe i egen barm og sørge for at optimere vores arbejde for at opnå det bedst mulige og sikre patientforløb.«

Konkret kritik af sager opfordrer Henrik Nathansen dog altid sine kolleger til at gå til KAP-H med. KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden.

Problemer med modellen for epikrise

Epikriser er et andet stort kritikpunkt i rapporten. En del af de praktiserende læger mener, at hospitalernes epikriser til egen læge ved udskrivning er uoverskuelige og fyldt med autogenereret tekst, der ikke er målrettet almen praksis.

Henrik Nathansen tror, at problemet kan løses ved at skabe større kendskab til hinandens arbejdsvilkår og forbedre standardmodellen for epikriser:

Der opleves formentlig en vis utilfredshed blandt hospitalslæger med kvaliteten af nogen af vores henvisninger – det belyses desværre ikke i rapporten – der skal vi naturligvis gribe i egen barm

Henrik Nathansen, praksiskoordinator, Nordsjællands Hospital

»Den nye epikrise-standardmodel skulle forbedre situationen, men enten er den ikke god nok, eller også følges den ikke. En del af teksten autogenereres og følger nationale krav, som gør den uoverskuelig og medfører, at vi bruger unødig tid og risikerer at overse det væsentlige budskab. Det vil være godt med en systematisk gennemgang af ’standard-epikrisen’ i Sundhedsplatformen og få omstruktureret opsætningen, så de vigtigste informationer præsenteres øverst. Samtidig kunne man undersøge muligheden for at minimere mængden af autogenereret tekst, så epikrisen kun indeholder det væsentligste.«

»Desuden bør der sættes et bedre samarbejde i gang via praksiskonsulenterne på de enkelte afdelinger, så afdelingerne forstår, hvilken viden de praktiserende læger har brug for efter et hospitalsforløb. Vi har behov for information om, hvad der er foregået under indlæggelsen, eventuel ændring af medicin under hospitalsforløbet, og hvad planen er fremadrettet for patienten, altså hvad vi skal følge op på.«

Henrik Nathansen har endnu to punkter på ønskesedlen efter læsning af Rambøll-rapporten:

»Flere efterspørger lettere adgang til specialistrådgivning f.eks. direkte fra Sundhed.dk. Det kræver en central beslutning, som vi ikke kan løfte i praksiskonsulentordningen, men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe med at facilitere ændringen. Derudover vil vi i Nord undersøge muligheden for subakutte tider, som de er begyndt på i de andre planområder, og som efterlyses i undersøgelsen.«

LÆS OGSÅ:

Læge på NOH efter kritik: Praktiserende læger kan have brug for opdateret viden om hospitalssystemet

463 praksislæger har givet deres mening til kende om hovedstadens hospitaler: Det er barsk læsning for Nordsjællands Hospital

Praktiserende læger: Her halter samarbejdet med Region Hovedstaden