Politisk flertal stemmer imod forslag om at bekæmpe stråmandsklinikker

Med 58 stemmer imod og 33 stemmer for blev De Konservatives forslag om at bekæmpe udbredelsen af ‘stråmandsklinikker’ i almen praksis stemt ned i Folketingssalen i går, tirsdag 1. juni.

Beslutningsforslaget havde til hensigt at forhindre speciallæger i almen medicin i at agere stråmænd ved at opkøbe et ydernummer og overlade driften og det lægefaglige arbejde til andre.

»Jeg synes ikke, at det var helt tydeligt, hvad det var, beslutningsforslaget ville. I Venstre har vi ræsonneret os frem til, at det handler om et opgør med retten til at eje op til seks ydernumre som læge, som blev lagt ind i sundhedsloven i 2013 for at styrke lægedækningen. Det er ikke et opgør, vi ønsker,« siger Martin Geertsen, sundhedsordfører i Venstre.

Også Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte imod beslutningsforslaget fra Konservative, mens Nye Borgerlige undlod at stemme.

Sender bolden videre til overenskomstens parter

Med sundhedsloven i 2013 blev der åbnet for, at speciallæger i almen medicin kan eje op til seks ydernumre. En mulighed, der særligt de seneste år har ført til nye samarbejdskonstruktioner i almen praksis mellem praktiserende læger og private virksomheder, hvor ejerlægen i større eller mindre grad er til stede i klinikken. Fænomenet betegnes også som partnerskabsklinikker.

Venstres modvilje over for beslutningsforslaget er dog ikke ensbetydende med, at partiet ikke finder nogle af de nuværende konstruktioner mellem firmaer og læger i almen praksis problematiske, understreger Martin Geertsen.

»Isoleret set deler vi holdningen om, at der skal være krav om, at lægen har en eller anden form for tilstedeværelse i sit ydernummer. Omvendt kan partnerskabsklinikker mellem private firmaer og læger være et vigtigt redskab for at sikre lægedækningen. Derfor synes vi, at de nuværende forhandlinger mellem Danske Regioner og PLO om en ny overenskomst er et mere oplagt sted at løse udfordringerne,« siger han.

Øget fokus på området glæder PLO

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der det seneste år har brugt mange kræfter på at bekæmpe det, som interesseorganisationen betegner som stråmandskonstruktioner, betragtes tirsdagens afstemning ikke som et entydigt nederlag. Det forklarer PLO-formand Jørgen Skadborg.

»Overordnet set er vi glade for, at problemstillingen har fået så stor bevågenhed i Folketinget, og mange partier har tilkendegivet, at de ønsker at gøre noget ved stråmandskonstruktionerne,« siger han.

»At der ikke var flertal for det konkrete beslutningsforslag, betragter vi i PLO blot som en lille streg i regningen. I de fleste regioner ser vi nu også en større vilje til i højere grad at regulere området,« siger Jørgen Skadborg.

Dansk Erhverv: PLO spreder misinformation

At partnerskaber mellem private firmaer og praktiserende læger udgør en politisk kamparena, hvor mange interesser er på spil, fremgik af optakten til Folketingets andenbehandling af beslutningsforslaget.

28. april rundsendte PLO et notat til beslutningstagerne på sundhedsområdet, hvor PLO gav sit bud på, hvordan stråmandskonstruktionerne bør bekæmpes. Interesseorganisationen havde desuden vedlagt fire konkrete eksempler på praktiserende læger, som PLO vurderer fungerer som stråmænd for virksomhederne Alles Lægehus og Nordic Medicare.

Lægerne var ikke nævnt ved navn, men alder, ejerforhold og samarbejdspartnere var angivet. Det fik efterfølgende Dansk Erhverv til at rase over fremgangsmåden.

»Notatet er behæftet med fejl, og det er generelt meget bekymrende, at PLO fremlægger påstande om virksomheder, der driver lægeklinikker i Danmark, der er usande og ikke dokumenterede,« skriver Dansk Erhverv i et notat fra 17. maj, som Dagens Medicin er i besiddelse af.

Selvom PLO fortsat er af den overbevisning, at de omtalte læger reelt er stråmænd, var det muligvis en fejl ikke at sætte navn på lægerne, medgiver Jørgen Skadborg.

»Set i bakspejlet bandt vi vores hænder lidt på ryggen ved at fremlægge de her eksempler uden at sætte navn på lægerne. Det gjorde vi ud fra en betragtning om, at vi ikke ønskede at hænge nogen ud. Men lægerne findes, og når vi nu skal have dialogen med regionerne i vores lokale samarbejdsfora, vil vi sætte navn på,« siger Jørgen Skadborg.

Firma klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Firmaet Nordic Medicare, der driver flere partnerskabsklinikker i samarbejde med speciallæger i almen medicin, valgte torsdag 27. maj at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over PLO.

Nordic Medicare mener, at der er klare tegn på, at PLO overtræder konkurrenceloven, fordi organisationen ifølge firmaet forsøger at lægge hindringer i vejen for små udbydere som Nordic Medicare for at begrænse konkurrencen på markedet.

»Vi føler os nødsaget til at reagere, da vi det seneste halve år har oplevet en voldsom eskalering i den negative kampagne, som PLO har igangsat (…) Som led i denne strategi har PLO tilsyneladende forsøgt aktivt at påføre Nordic Medicare omdømmemæssig skade i offentligheden (herunder hos patienter) og blandt offentlige beslutningstagere, ligesom PLO tilsyneladende har forsøgt at påvirke PLO-medlemmerne med henblik på ikke at indgå i samarbejder med Nordic Medicare,« skriver Christian Riewerts, adm. direktør i Nordic Medicare, i en mail sendt til Dagens Medicin.

Den kritik giver PLO ikke meget for.

»PLO har ikke på nogen måde lagt hindringer i vejen for, at Nordic Medicare kan ansætte læger og andet sundhedsfagligt personale. Og PLO har ikke på nogen måde forsøgt at hindre praktiserende læger i at indgå samarbejde med Nordic Medicare, hvis de ønsker dette. Det er en helt igennem absurd og udokumenteret påstand,« siger Jørgen Skadborg.

PLO understreger også, at organisationen ser positivt på partnerskabsklinikker, hvor praktiserende læger koncentrerer sig om patientarbejdet, mens et firma som eksempelvis Nordic Medicare tager sig af det administrative og ledelsesmæssige.