Politisk aftale lukker døren for nye læger i Region Syddanmark: »Vi overlever nok at blive bundet til masten i en periode«

Som opfølgning på sundhedsreformen præsenterede regeringen og Danske Regioner i sidste uge en ny aftale, der skal sikre en bedre og mere rimelig fordeling af praktiserende læger i Danmark.

Konkret betyder den nye aftale, at der fra 1. januar 2025 og et halvt år frem, kun kan komme nye praktiserende læger til i 17 af landets 98 kommuner. Herefter træder en national, og mere restriktiv, styring af lægernes ydernumre og kapaciteter i kraft.

Ingen af de 17 kommuner er beliggende i Region Syddanmark.

Dermed får regionen kun mulighed for at slå lægekapaciteter op det næste halve år, hvis der er læger, som forlader arbejdsmarkedet, men det får ikke umiddelbart panderynkerne frem hos regionens formand, Bo Libergren (V).

»I bund og grund er den nye aftale på linje med den politik, som vi selv har ført i Region Syddanmark de seneste mange år. Jeg er enig i, at det er fornuftigt at føre en mere restriktiv politik på området, og så overlever vi nok også at blive bundet til masten i en periode,« siger Bo Libergren.

Egentlig lægemangel har vi kun, når vi bevæger os langt væk fra de områder, hvor lægerne i dag uddannes

Bo Libergren (V), formand, Region Syddanmark

Region Syddanmarks formand advarer dog også imod, at fordelingen af lægekapaciteter kan blive for restriktiv, når fordelingsnøglen laves om i det nye år.

»Vi har selv stået i den situation i Vejle, hvor vi blev for forsigtige. Pludselig var der ingen læger i Vejle by, der tog imod nye patienter, og det duer jo heller ikke,« siger Bo Libergren.

Ingen quickfixes

Da regeringen og Danske Regioner i sidste uge offentliggjorde den politiske aftale om, at nye lægekapaciteter kun må udmøntes i 17 ud af landets 98 kommuner det næste halve år, roste Peter Wied, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland, tiltaget. Men han advarede også mod at tro, at den nye aftale i sig selv vil få flere praktiserende læger til at forlade de større byer.

Den opfattelse deler Bo Libergren. Faktisk har Region Syddanmark allerede foretaget det eksperiment, mener regionens formand. Og resultatet har været uden en større migration af læger til følge.

»I Region Syddanmark har vi stort set ikke ansat speciallæger i almen medicin på vores sygehuse. Jeg vil tro, at vi har oprettet seks nye kapaciteter i Odense i hele regionens levetid, ligesom vi har været meget restriktive i trekantsområdet. Men det har jo ikke betydet, at lægerne har spredt sig mere jævnt ud over vores region,« siger Bo Libergren.

Derfor vil konsekvensen af den politiske aftale i første omgang blive, at lægepraksisser i de større byer vil stige endnu mere i pris, lyder vurderingen.

Uddannelse er nøglen

Bo Libergren har beskæftiget sig med sundhedspolitik siden 1994, hvor han blev medlem af det daværende Fyns Amtsråd. I dag er han kravlet helt til tops i Region Syddanmark – og det har særligt ført én erkendelse med sig, når det kommer til at dække Danmarkskortet med praktiserende læger.

»I universitetsbyerne er der ikke lægemangel. Der er uattraktive lægeklinikker og områder at arbejde i i universitetsbyerne, og det vil der altid være. Men egentlig lægemangel har vi kun, når vi bevæger os langt væk fra de områder, hvor lægerne i dag uddannes – og den samme tendens ser vi inden for andre professioner,« siger Bo Libergren.

I 2022 blev den første praktiserende læge fra Aalborg Universitet færdiguddannet. Han slog sig ned i Thisted, og samme år åbnede den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. I 2027 følger kandidatuddannelsen i Køge og i 2029, med al sandsynlighed, kandidatuddannelsen i Herning.

»De nye lægeskoler bliver afgørende for, at vi får vendt udviklingen og sikret en mere jævn fordeling af praktiserende læger i hele landet. Det bliver det fundament, vi skal binde de andre indsatser op omkring i de kommende år, hvis vi skal lykkes,« siger Bo Libergren.