PLO og Danske Regioner er enige om ny overenskomst

Mere end ét års forsinkelse og udskiftning på både formands- og direktørposten i Praktiserende Lægers Organisation undervejs.

Den nye overenskomstaftale mellem PLO og Danske Regioner har været længe ventet, men kort inden sommerferien er det nu lykkedes parterne at nå til enighed om de kommende års kursretning for almen praksis. Forudsat, at aftalen godkendes af begge parter.

God overenskomstaftale om almen praksis. Aftalen indeholder vigtige tiltag, der skal bekæmpe ulighed i sundhed. Der indføres sundhedstjek for borgere på botilbud og en styrket indsats for sårbare børn. Også lægedækningen styrkes. Tak til parterne #sundpol

— Magnus Heunicke (@Heunicke) June 22, 2021

»Jeg er glad for, at vi er blevet enige med PLO om en ny aftale. Jeg er især godt tilfreds med, at aftalen sikrer, at der tages nogle vigtige skridt for at skabe mere lighed i sundhed. Jeg tænker blandt andet på praktiserende lægers fremtidige sundhedstjek af borgere på botilbud og opsøgende indsats over for mennesker med psykisk sygdom og børn i familier, der ikke har mange ressourcer,« siger Bo Libergren, chefforhandler og næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, i en udsendt pressemeddelelse.

Mindre rammeløft end sidst

Med den nye overenskomstsaftale følger i alt 349 mio. kroner, som blandt andet skal bruges til målrettede indsatser mod ulighed i sundhed, aflastningsordninger for de ældste læger og til forbedring af samarbejdet mellem sektorerne.

Det er færre penge end ved indgåelsen af den nuværende overenskomst – OK18 -, hvor der blev indgået en aftale om et rammeløft på 660 mio kr. Men sådan kan man ikke nødvendigvis sammenligne tingene, understreger Jørgen Skadborg, formand for landets praktiserende læger.

»Økonomi er mange ting. Rammen er mindre denne gang, men det er antallet af nye, store opgaver også. Vi har indgået en overenskomstsaftale, som blandt andet har prioriteret trivsel blandt mine kolleger og faglig udvikling, frem for nye opgaver og store udflytninger fra sygehusene,« siger Jørgen Skadborg med henvisning til, at OK18 bød på store strukturelle ændringer – herunder udflytningen af en stor del af landets kronikere fra hospitalssektoren til almen praksis.

En palette af mindre indsatser

Skal Jørgen Skadborg i stedet sætte lidt flere ord på, hvad praktiserende læger kan forvente sig af deres kommende arbejdsliv, så er der tale om en række mindre forandringer, der ‘samlet set trækker almen praksis i den rigtige retning rent fagligt.’

»Vi har skabt en palette af nye og mindre indsatser, som giver mening i dagligdagen. Her tænker jeg eksempelvis på de ting, der ligger i aftalen om styrket samarbejde med bosteder, plejecentre og kommunale akutfunktioner,« siger Jørgen Skadborg.

Aftalen sikrer blandt andet, at satspuljeordningen om plejehjemslæger bredes ud til hele landet og giver plejehjemsbeboere mulighed for at vælge en fast plejehjemslæge. Samtidig står lægen til rådighed med sundhedsfaglig rådgivning til personalet.

Det er også aftalt, at kommunale akutsygeplejersker fremover får bedre mulighed for at indhente en hurtig lægefaglig vurdering fra borgerens egen læge – eksempelvis i tilfælde af akut forværring af sygdom.

»Vi har i forhandlingerne haft stort fokus på at sikre bedre sammenhæng for de patienter, som både har brug for hjælp fra kommunen og fra den praktiserende læge og i visse tilfælde lige har været indlagt på et sygehus. Jeg glæder mig over, at vi også via overenskomsten kan understøtte bedre sammenhæng for patienter,« siger Bo Libergren.

Lægevagt fylder overraskende lidt

I selve aftaleteksten er der til gengæld ikke spildt mange ord på lægevagten, der ellers har udgjort en af de helt store knaster i de langstrakte forhandlinger. Et forhold der understreges af, at overenskomstaftalen offentliggøres dagen efter, at der regionalt er landet en ny lægevagtsaftale i Region Sjælland.

Og skal Jørgen Skadborg sætte fingeren på noget, der ærgrer ham ved den nye aftale, så er det netop fraværet af en national aftale om lægevagten.

»Vi kunne godt have tænkt os at lave en national aftale om en modernisering af lægevagten, men det er nu lagt ud regionalt. Vi brugte rigtig meget tid på lægevagten frem til jul, men det viste sig ganske enkelt at være for svært at finde frem til nogle forandringer, vi kunne blive enige med Danske Regioner om,« siger Jørgen Skadborg.

Generationsskifte bliver lettere

Til gengæld er der ifølge Jørgen Skadborg godt nyt til de store efterkrigsårgange, som inden længe rammer pensionsalderen – eller allerede har gjort det – og ønsker at give stafetten videre.

»I forhold til lægedækning har vi lavet nogle meget lempelige regler om generationsskifte. En af de ting, jeg vil fremhæve, er, at en læge, som er fyldt 62,5 år, har lov til – på eget initiativ – at lave en kontrakt med en yngre læge uden at have en ledig kapacitet. Efter to år skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis, men kan fortsætte kompagniskabet indtil den ældre læge vælger at lade sig pensionere,« siger Jørgen Skadborg.

Godkendes aftalen træder overenskomsten i kraft 1. januar 2022.

Hovedelementer i aftalen. Fremhævet af overenskomstens parter:

• Mindre ulighed i sundhed: Blandt andet ved en opsøgende indsats over for mennesker med psykisk sygdom og børn og forældre i udsatte familier samt bedre adgang til, at praktiserende læger kan tilbyde sundhedstjek for sårbare beboere på botilbud.

• Mere sammenhæng mellem sektorerne: Gennem bedre samarbejde mellem egen læge og de kommunale akutfunktioner og ved, at ordningen med fast læge på plejehjem gøres permanent.

• Mere nem og fleksibel adgang til almen praksis: Med indførelse af en generel adgang til videokonsultationer med egen læge og mulighed for aftalt telefonkonsultation for borgere, som ikke kan bruge video.

• Honorarstrukturen i lægevagten ændres: Der er aftalt en mere balanceret honorering. Den visiterende læge får samme ydelse, uanset om patienter afsluttes i telefonen eller henvises til yderligere undersøgelser. Parterne vil gå i dialog om en regional modernisering af lægevagten.

• Bedre lægedækning i udkantsområder og generelt: Ældre praktiserende læger i lægedækningstruede områder får bedre mulighed for at ansætte vikar og få delepraksistilladelse, og ældre læger får generelt ret til at etablere generationsskifteaftaler og arbejde sammen med en kompagnon på ét ydernummer indtil pensionering.

• Sikring af lægelig tilstedeværelse i praksis: Parterne har i aftalen præciseret, at det ikke er muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker.

Kilde: Danske Regioner/PLO