Personlighedsprofiler gør samarbejdet bedre

Efter ti år i praksis havde Bolaji Balslev og hendes kompagnon brug for friske øjne på, hvordan samarbejdet i klinikken kunne optimeres. Efter en årrække med en del udskiftning i personalet havde de samlet det rigtige hold, men savnede en stærkere forståelse af hinanden i teamet.

»Vi havde ikke lyst til hele tiden at skulle ud i micromanagement, så vi fik hjælp af Mikael til at se, hvordan vi kunne få det bedste ud af personalet og hinanden,« siger Bolaji Balslev.

Deres praksis var ellers velfungerende, og arbejdet ‘buldrede derudad’, men de havde brug for mere tydelig kommunikation og hjælp til at ’fjerne små sten i skoen’ i kompagniskabet på Østerbro.

Læs også:

Ledelse koster kræfter – og det er ok at få hjælp

Værdifuld hjælp for ny praksis

Selvom lægerne havde været på ledelseskurser hver især, manglede de den sidste forståelse af, hvordan de kunne være gode ledere på mange fronter: at skulle lede en forretning, have et personale, der er tilfreds, udvikler sig og giver sit bedste til praksis og de andre i praksis samt samarbejde på ledelsesniveau.

»Man lærer ikke rigtig noget om personaleledelse under studiet, så det var svært at finde ind i den rigtige rolle over for vores personale. Man skal have mange bolde i luften, når man er selvstændig, og personaleledelse og -udvikling er noget, der kan være udfordrende, når man ikke har de rette ledelsesværktøjer,« siger Bolaji Balslev.

Personlighedsprofiler som praktisk værktøj

Bolaji Balslev beskriver sig selv som en ‘type, der har mange bolde i luften og sætter en masse projekter og dermed opgaver i gang’, og der var der brug for en forståelse af, hvad der skete hos de andre, når hun gjorde det.

»Det nyttede jo ikke noget, at jeg syntes, jeg kastede en masse spændende arbejdsopgaver op i luften, når jeg ikke forstod reaktionerne fra de personer, der skulle gribe boldene. Så landede en masse idéer på gulvet, og jeg kunne måske blive lidt ked af det og desillusioneret,« siger Bolaji Balslev.

Mikael Elkan hjalp kompagniskabet igennem en proces, hvor alle i praksis tog en test og fik kortlagt deres DISC-profil. DISC er en anerkendt metode til at beskrive personlighedstyper og står for dominans, indflydelse, stabilitet og competencesøgende

»Det har været helt fantastisk. Vi har været igennem to workshops, hvor vi både har talt om, hvad der udfordrede i hverdagen, og hvad man kan bruge den viden til. Og da vi plottede profilerne ind på en planche, var der en hel masse omkring dynamikker i vores samarbejde, der pludselig gav mening. Og profilerne kan ikke kun bruges til samarbejdet i klinikken, men også i relationer til patienterne,« siger Bolaji Balslev.

Om praksis:

Bolaji Balslev og hendes mand har været i kompagniskab i ti år og har 3.250 patienter, der er en god blandet population. I klinikken på Østerbro har de ansat en sygeplejerske, en jordemoder, en social- og sundhedsassistent, der er sekretær, samt en uddannelseslæge.

I første omgang føltes det lidt sårbart, fordi personlighedsprofilen er meget privat, men hver person fik kun sin egen profil og kunne selv vælge, hvor meget de havde lyst til at dele med resten af teamet.

»Profilerne betød, at vi fik sat nogle ord på, hvordan vores dagligdag fungerer sammen, og hvordan vi hver især gerne vil kommunikere og løse både store og små udfordringer. Det er et helt konkret værktøj til, hvordan vi bedst kan kommunikere med hinanden,« siger Bolaji Balslev.

Som ledere har de også kunnet bruge personlighedsprofilerne til at spotte, hvornår de skaber udfordringer for hinanden, og hvordan de hver især arbejder bedst. Det betyder, at de for eksempel griber nye initiativer an ved at tage dem i små bidder. Men også få fremhævet hvad der faktisk fungerer rigtig godt. For eksempel få hørt hvad de andre syntes om de bolde der bliver kastet op.

Åben dialog

Når konflikter opstår, er det nemt at blive optaget af, hvem der har ret, og hvem der tager fejl, men med personlighedsprofilerne i bagagen har praksissens personale kunnet tale om det med et nyt perspektiv.

»Vi har kunnet tale åbent om tingene uden at pakke det ind, fordi vi har fået en fælles forståelse for, hvordan vi hver især arbejder bedst. Det betyder, at vi kan tale om ting, som man ellers kunne være bange for ville blive opfattet som personangreb, men som nu bliver vendt til: hvordan kan vi spille hinanden bedre og stadig grine og smile bagefter,« siger Bolaji Balslev.

Selvom der egentlig ikke var de store overraskelser i de flere sider lange personlighedsprofiler, har de med workshoppene fået nye og helt konkrete værktøjer til at håndtere hverdagen, samarbejdet og de patienter, som kan føles vanskelige for nogle.

»Det var et meget trygt miljø at arbejde med det i sammen, og vi fik hver især gode råd til, hvordan vi kunne gøre det lettere for os selv. Vi fik for eksempel gode råd til, hvordan man kunne få det bedste ud af samarbejdet på tværs af profilerne, at ingen profil er forkert, og at vi alle har samme mål for øje, netop at få arbejdsplads, hvor alle trives og sikre en god arbejdsdag for alle. Det har gjort en stor forskel.«