Patienter med diabetes og hjerte-karsygdom får ikke optimal behandling

En række nye lægemidler til behandling af diabetes kan reducere risikoen for ny og potentielt alvorlig hjertesygdom markant for patienter, der både har type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Alligevel er det kun ca. 15 pct. af disse patienter med dobbeltdiagnose, der et år efter diagnosen er i behandling med et af de diabetesmidler, som har hjertebeskyttende effekt. Det viser resultaterne af en ny dansk undersøgelse, som netop er publiceret.

Store randomiserede studier, som blev præsenteret i 2015 og 2016, dokumenterede, at diabetesmidler af typerne SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger har en betydelig hjertebeskyttende effekt for patienter med type 2-diabetes og hjerte-karsygdom. Derfor har de to lægemiddelgrupper siden maj 2018 været anbefalet i danske guidelines til behandling af patienter, der både har type 2-diabetes og kardiovaskulær sygdom. Det europæiske kardiologiske selskab ESC og det europæiske diabetesselskab EASD udsendte i september 2019 fælles guidelines om diabetes og hjertekarsygdom, som understreger værdien af disse lægemidler til patienter med dobbeltdiagnose.

Derfor overrasker det forskerne bag undersøgelsen, at andelen af danske patienter i hjertebeskyttende behandling er så relativt lille.

»Vi havde forventet et vist efterslæb på implementeringen af de hjertebeskyttende behandlinger, men det er overraskende at se, at det trods alt er så stort,« siger overlæge, lektor, ph.d. Erik Lerkevang Grove, Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Specialer skal arbejde sammen

I undersøgelsen anvendte man sundhedsdata fra nationale registre for medicinordinationer og diagnosekoder til at identificere samtlige danskere, der i perioden 2012-2019 fik en ny dobbeltdiagnose med type-2 diabetes og hjerte-karsygdom.

Selv om andelen af patienter, hvor det var relevant at give en hjertebeskyttende diabetesbehandling steg i perioden, var det som nævnt kun ca. én ud af syv patienter, der fik behandling med et diabetesmiddel med hjertebeskyttende effekt. Undersøgelsen viser også, at rækkefølgen af diagnoserne har betydning for brugen af hjertebeskyttende behandlinger. For de patienter, der først blev diagnosticeret med hjertekarsygdom og efterfølgende med type 2-diabetes, var anvendelsen af hjertebeskyttende behandlinger kun 10 pct. For patienter, der fik konstateret type 2-diabetes før hjertekarsygdom var tallet 20 pct.

I og med, at patienter med type-2 diabetes og hjertekarsygdom har markant større risiko for ny hjertekarsygdom, end personer der ikke har diabetes, har det afgørende betydning for disse patienters prognose, at der igangsættes en sekundær forebyggende behandling, som i størst muligt omfang kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-karhændelser og død, understreger Erik Lerkevang Grove.

»Det er vigtigt, at patienterne får gavn af den bedste diabetesbehandling. Derfor ligger der et stort ansvar hos især endokrinologer og kardiologer med henblik på at supportere almen praksis i at benytte hjertebeskyttende behandling til disse patienter, men også i at samarbejde på tværs og sikre, at ny viden som denne implementeres hurtigere i den kliniske hverdag,« siger Erik Lerkevang Grove.