Pårørende kan også have behov for støtte

Lone Møller er uddannet sygeplejersker i 1988 og har været i Auning Lægecenter i Norddjurs Kommune siden 1998.

»Jeg fulgte heldigvis ligesom med klinikken, da den fik nye ejere for nogle år siden, og har set den vokse. Før i tiden kendte jeg stort set alle vores patienter, men i dag har vi 5.000, så det gør jeg ikke længere,« siger Lone Møller.

Auning Lægecenter deltog i foråret sammen med fire andre almene praksisser i Region Midtjylland i et pilotprojekt kaldet Caregiver Care, som skal afdække behovet for støtte blandt pårørende til alvorligt syge patienter.

»Vi havde en brainstorm på et personalemøde, hvor vi fandt nogle patienter, som kunne have pårørende med behov for hjælp. Derefter gennemgik vi vores kronikerliste med KOL-patienter, diabetikere og patienter med hjerteinsufficiens og fandt her nogle af de dårligste patienter,« fortæller Lone Møller.

Læs også: Sygeplejersker i almen praksis kan hjælpe pårørende til alvorligt syge

Sammen med lægen fandt hun frem til 15 pårørende til alvorligt syge patienter, og så begyndte de at ringe rundt og invitere de pårørende til en samtale i klinikken.

»Alle var meget positive, men to takkede nej med det samme. De følte, at deres behov for hjælp var godt dækket. De øvrige 13 kom til en konsultation her i praksis enten ved en læge eller en sygeplejerske. Vores samtale tog udgangspunkt i et skema med spørgsmål, som kunne vise, om de savnede støtte eller hjælp til noget, om deres belastningsgrad, om deres livskvalitet, eller om de manglede information om deres pårørendes sygdom.«

Skemaet er udviklet af Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital og tilrettet af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, så det kan bruges i almen praksis til at afdække behovene blandt pårørende til patienter med alvorlig sygdom.

Vil gerne tale om det, der trykker

Lone Møller synes, at det giver god mening, at hun som sygeplejerske blev inddraget i projektet:

»Jeg oplever af og til, at patienter taler med mig om ting, som de ikke går til lægen med. Det kan for eksempel være, at det er hårdt at være pårørende. Mange vil gerne tale med sygeplejersken om det, der trykker,« siger hun.

Konsultationerne med de pårørende viste, at flertallet selv havde været opsøgende og fundet hjælp. Flere fik støtte fra patientforeninger som Hjerteforeningen eller Kræftens Bekæmpelse, og én havde dannet sin egen private selvhjælpsgruppe med ligesindede fra lokalmiljøet. Familien var også en støtte for mange.

»Det var overraskende få, som havde brug for samtaler hos os – der var faktisk kun én af de 15, vi oprindelig kontaktede, som tog imod et samtaleforløb hos lægen på 4-5 gange. Men jeg tror også, at der var flere, som slet ikke vidste, at vi kan tilbyde den form for hjælp. Alle sagde i hvert fald, at de var glade for at vide, at de kunne vende tilbage, hvis behovet opstod,« fortæller Lone Møller.

Hun fremhæver, at interventionen også afdækkede andre former for behov.

Fakta om Auning Lægecenter

Auning Lægecenter er en blandet by- og landpraksis med henved 5.000 patienter, tre læger, tre sygeplejersker og en sekretær. Derudover har lægecenteret uddannelseslæger og to medicinstuderende tilknyttet.

»Det viste sig, at en af de pårørende var så belastet af turene til et laboratorium, hvor hendes mand skulle have taget blodprøver, at parret slet ikke kom afsted. Så nu har vi aftalt, at jeg besøger parret og tager blodprøverne, hvilket letter både hende og manden.«

Projektet gjorde også personalet mere opmærksom på de hjælpemuligheder, der i øvrigt er:

»En af de pårørende fortalte, at vedkommende fik hjælp af en terapeut, som kommunen har ansat, og som vi slet ikke kendte til. Vi har længe haft fokus på demente og deres pårørende, men det kan også være hårdt at være pårørende til for eksempel en dårlig hjertepatient. Jeg synes, at det er godt, at vi også tænker i andre målgrupper, men det svære for os var at finde ud af, hvor i forløbet vi skal tilbyde vores hjælp til den pårørende,« siger Lone Møller.