Overlæge: Hundredvis af lungekræftpatienter risikerer at gå glip af kurativ behandling som følge af COVID-19

Når Ole Hilberg læser de hyppige mediehistorier om, hvor mange liv COVID-19-indsatsen har sparet herhjemme, er det som regel med en vis portion skepsis som følgesvend. Som formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og til daglig professor i lungemedicin og overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus synes det på mange måder at være for tidligt at gøre regnestykket op.

Det kan dreje sig om flere hundrede lungekræftpatienter på landsplan, som risikerer at gå glip af et kurativt behandlingsforløb som følge af vores store fokus på COVID-19

Ole Hilberg, professor og overlæge, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

Og senest har Ole Hilberg sammen med sine kolleger været vidne til en bekymrende tendens blandt nye lungekræftpatienter på afdelingen.

»Vores indtryk har siden efteråret været, at en større andel af de nye patienter, som udredes for lungekræft er i dårligere forfatning, end de plejer at være. Deres lungekræft ser desværre ud til at være mere fremskreden end normalt,« siger Ole Hilberg, der ikke er sen til at udpege COVID-19 som den mest sandsynlige årsag.

»Vi tror altovervejende, at det skyldes den lockdown og de restriktive forhold, der ramte vores sygehusvæsen i foråret. Her så vi et markant dyk på op til 20 pct. i antallet af patienter, der blev udredt for lungekræft sammenlignet med samme periode i 2018 og 2019. Det kan have betydet, at en del patienter nu bliver udredt senere i deres sygdomsforløb,« siger Ole Hilberg.

Forringer overlevelseschancerne

For den enkelte lungekræftpatient kan den senere udredning betyde forskellen på liv eller død. Trods en række behandlingsfremskridt de senere år er lungekræft fortsat en af de kræftsygdomme, hvor chancen for overlevelse er meget lille, hvis sygdommen opdages i de sene stadier.

Dermed risikerer de lungemedicinske afsnit i øjeblikket at skubbe en række dødsfald foran sig, der relaterer sig direkte til COVID-19.

»Det kan dreje sig om flere hundrede lungekræftpatienter på landsplan, som risikerer at gå glip af et kurativt behandlingsforløb som følge af vores store fokus på COVID-19, men vi ved det af gode grunde ikke præcist,« siger Ole Hilberg.

Færre tilbydes kurativ behandling

Sammen med tre kolleger har Ole Hilberg netop lagt sidste hånd på et nyt studie, der undersøger COVID-19’s konsekvenser for lungekræftpatienter i Danmark. Studiet er endnu ikke peer reviewed, og derfor er det ikke muligt at gå i detaljer med resultaterne i denne artikel.

Men overordnet tegner der sig et billede af, at de kliniske observationer på Vejle Sygehus – og andre lungemedicinske afsnit i landet – ser ud til at blive bakket op af tal fra den kliniske database, Dansk Lunge Cancer Register (DLCR), der samler oplysninger om alle lungekræftpatienter i Danmark.

Vi får stadig henvendelser fra praktiserende læger, der ikke mener, at de kan udføre de her simple lungefunktionsundersøgelser, der normalt udføres mange tusinder af i almen praksis hver måned

Ole Hilberg, professor og overlæge, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

»Vi kan endnu ikke sige noget om, hvilket stadie de udredte lungekræftpatienter fra efteråret befinder sig i, da de data er længe undervejs. Men allerede nu kan vi med sikkerhed sige, at færre nye lungekræftpatienter i efteråret 2020 blev tilbudt kurativ behandling (helbredende behandling red.) end på samme tidspunkt i 2018 og 2019,« siger Ole Hilberg.

Hos den erfarne overlæge har det skabt en bekymring for, at samfundets store fokus på COVID-19 er i gang med at sætte de senere års markante fremskridt for danske lungekræftpatienter over styr – om end for en periode.

»I mange år er der ikke sket det store på lungekræftområdet, men de senere år er det så lykkedes os at løfte behandlingen op på et højt internationalt niveau – blandt andet gennem kræftpakkerne. Derfor ville det være enormt ærgerligt, hvis udviklingen nu skal til at gå den anden vej,« siger Ole Hilberg.

Større fokus på tidlig udredning

Som samfund er det derfor bydende nødvendigt, at vi i endnu højere grad har fokus på, at lungekræftpatienter bliver udredt i tide under den nuværende pandemi, der nu har holdt samfundet i et jerngreb i mere end ét år.

Og selvom de nuværende restriktioner i sundhedsvæsenet langt fra står mål med den hårde nedlukning for et år siden, er eksemplerne på et svært tilgængeligt sundhedsvæsen fortsat mange.

»Vi får stadig henvendelser fra praktiserende læger, der ikke mener, at de kan udføre de her simple lungefunktionsundersøgelser, der normalt udføres mange tusinder af i almen praksis hver måned. Ligesom patienter med hostesymptomer fortæller os, at de har svært ved at få en tid hos egen læge. Så frygten for at blive smittet ude i almen praksis er fortsat til stede,« siger Ole Hilberg.

I Dagens Medicin kunne man tilbage i december måned læse om et markant fald i antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis. Opgørelsen løb frem til september 2020 og baserede sig på tal fra Danske Regioner.

»Samtidig ser vi, at det særligt er ældre lungekræftpatienter over 70 år, der opdages sent i deres forløb. Vi har en formodning om, at det skyldes, at de ældre har været mere skræmte af COVID-19. Så selvom vi som samfund har åbnet mere op, er der fortsat lang vej endnu,« siger Ole Hilberg.

Læs også:

Nedlukningen af sundhedsvæsenet har haft konsekvenser for folkesundheden

Flere hjertepatienter døde hjemme under COVID-19-nedlukning