Almen praksis
Overlæge om klinisk tilbud: »Målet er ikke at gøre tykke mennesker tynde, men at gøre syge mennesker raske«
Udgivet:
Kommentarer (0)
eg mener, at det tjener Sundhedsstyrelsen til ære, at de holder sig til anbefalinger, der er evidens for. Som region kan vi til gengæld godt tillade os at prøve nogle nye tiltag af, hvis vi vel at mærke er meget omhyggelige med at evaluere og validere vores resultater, og det bestræber vi os på,« siger klinisk professor og overlæge Claus Bogh Juhl
Sydvestjysk Sygehus har siden sommeren 2020 tilbudt svært overvægtige et udredningsforløb, der skal identificere underliggende sygdomme. Målet er at flytte fokus fra vægten og fremme sundheden. Evalueringsrapport fra de første seks måneder er netop udgivet.
I juni 2020 slog Sydvestjysk Sygehus dørene op til Syddansk Overvægtsinitiativ, der er et klinisk tilbud til personer mellem 18-60 år med et BMI på 30 og derover. En evaluering af første periode er netop afsluttet og viser på trods af et endnu småt datagrundlag tendenser, man vil overvåge fremadrettet.
Selve formålet med tilbuddet er at tilbyde en systematisk udredning og behandling af mennesker med svær overvægt. Men ikke med det sædvanlige fokus på vægttab, påpeger initiativtager til det kliniske tilbud ph.d. og klinisk professor Claus Bogh Juhl, der er overlæge på Sydvestjysk Sygehus i overvægt, diabetes og hormonsygdomme og tilknyttet Steno Diabetes Center Odense.
Vi fokuserer på at opspore underliggende sygdomme. Det er ikke tyndheden, men sundheden vi vil fremme
Claus Bogh Juhl, klinisk professor og overlæge på Sydvestjysk Sygehus
»Konceptet, Syddansk Overvægtsinitiativ, er etableret med afsæt i det motto, vi har inden for fedmekirurgien; nemlig at målet er ikke at gøre tykke mennesker tynde, men at gøre syge mennesker raske. Det er den tankegang, vi prøver at lægge ned over hele vores overvægtsbehandling, og det er omdrejningspunktet i vores nye kliniske tilbud, hvor vi fokuserer på at opspore underliggende sygdomme. Det er ikke tyndheden, men sundheden vi vil fremme,« siger han.
Undersøgelser for underliggende sygdomme
De henviste borgere bliver indledningsvis tilbudt en række undersøgelser for blandt andet diabetes, prædiabetes, søvnapnø, fedtlever, forhøjet kolesterol og blodtryk samt stofskifteproblemer. Alle tilbydes opfølgning med udvalgte undersøgelser efter et år og et nyt besøg på klinikken efter fem år.
Hvis undersøgelserne viser tegn på en underliggende sygdom, bliver borgeren henvist til relevant afdeling eller opfølgning hos egen læge. Alle med mindst en underliggende sygdom bliver desuden tilbudt et forløb i »Livsstilspakken«, som er et etårigt forløb med diætister og fysioterapeuter samt individuelle samtaler og gruppesamtaler. Forløbet har fokus på kropsaccept, nydelsesfuld bevægelse og intuitiv spisning.
»Dem, der ikke får påvist nogen underliggende sygdomme, kan benytte de kommunale tilbud. Den sygeplejerske, der møder borgeren i den afsluttende session, fortæller hvem man kan tage kontakt til, så man bliver taget lidt ved hånden,« forklarer Claus Bogh Juhl.
Hyppige fund af uopdaget søvnapnø
Den netop afsluttede evaluering viser, at der i projektets første seks måneder er blevet henvist 190 personer med BMI på 30 eller derover, men på grund af perioder med nedlukning som følge af COVID-19, er der endnu kun data på 59 deltagere.
»Det er selvfølgelig for lille et datagrundlag til at konkludere noget ud fra, men der er nogle interessante tendenser, vi kan holde øje med fremadrettet,« siger Claus Bogh Juhl.
Han fremhæver, at 17 pct. har fået diagnosticeret søvnapnø, som giver øget risiko for en lang række andre lidelser og dårlig livskvalitet. En anden interessant tendens er en meget skæv kønsfordeling blandt de henviste, hvor kun 26 pct. er mænd. »Snakker vi ulighed i sundhed, er der ofte med tanke på socialt udsatte og folk med psykisk sygdom, men at have et andet køn er åbenbart også noget, der automatisk medfører ulighed i sundhed. Og det er i hvert fald noget, vi vil kigge nærmere på,« siger han
Blandt de undersøgte er der kun et par enkelte med prædiabetes og ingen med uopdaget diabetes, hvilket ifølge Claus B. Juhl kan være udtryk for, at de praktiserende læger er rigtig gode til den del.
Det er vigtigt at understrege, at vores tilbud ikke er udtryk for, at vi ikke har tiltro til de praktiserende lægers arbejde. Det er et udtryk for, at vi tror, at gruppen af svært overvægtige personer har brug for et supplerende tilbud
Claus Bogh Juhl, klinisk professor og overlæge på Sydvestjysk Sygehus
»Men igen – det er jo små tal, så man skal passe på med at konkludere noget. Og så er det er vigtigt at understrege, at vores tilbud ikke er udtryk for, at vi ikke har tiltro til de praktiserende lægers arbejde. Det er et udtryk for, at vi tror, at gruppen af svært overvægtige personer har brug for et supplerende tilbud,« påpeger han.
Centralisering muliggør systematik
Claus Bogh Juhls oplevelse er, at de praktiserende læger ser det kliniske tilbud som en rigtig god ventil til de personer, der gentagne gange klager over diffuse symptomer som smerter og træthed, og hvor det giver god mening at sende patienten videre til en grundig undersøgelse.
»Vi har også fået nogle tilbagemeldinger fra praktiserende læger, der undrer sig over, hvorfor de skal sende folk ind på sygehuset, når bevægelsen i øvrigt går mod at flytte udredning og behandling ud i primærsektoren. Problemet er bare, at ikke alle læger for eksempel kan tage døgnblodtryk, lave kardiorespiratorisk monitorering, udrede for fedtlever og sådan nogle ting. Ved at flytte udredningen ind på hospitalet, kan vi lægge en systematik ind over, som er svær at etablere i almen praksis,« lyder hans forklaring.
Ikke helt efter Sundhedsstyrelsens bog
Claus Bogh Juhl er bevidst om, at det kliniske tilbud på Sydvestjysk Sygehusikke er bygget op omkring de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen længe har arbejdet på, og som netop er blevet udsendt her til morgen 4. marts, hvilket nok ikke helt tilfældigt falder sammen med World Obesity Day.
»Sundhedsstyrelsen har fået kritik for at være meget konservativ i sin tilgang ved fortsat at anbefale vægtreducerende tiltag som fysisk aktivitet, kostrestriktioner og kostanbefalinger. Jeg mener, at det tjener Sundhedsstyrelsen til ære, at de holder sig til anbefalinger, der er evidens for. Som region kan vi til gengæld godt tillade os at prøve nogle nye tiltag af, hvis vi vel at mærke er meget omhyggelige med at evaluere og validere vores resultater, og det bestræber vi os på,« siger han.
Del artiklen: