Overlæge om intet tilskud til effektivt rygestopmiddel: »En falliterklæring«

24-06: Det fremgik tidligere, at Medicinrådet og Medicintilskudsnævnet har afvist at give tilskud til Decigatan. Det var en fejl, da der er tale om Lægemiddelstyrelsen, hvilket nu er rettet i artiklen. Vi beklager fejlen.

Lægemiddelstyrelsen har skudt håbet om generelt tilskud til rygestopmedicinen Decigatan ned.

Det gjorde nævnet i marts med henvisning til, at ‘rygeafvænningsmidler anses for lægemidler, som udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes økonomisk medvirken fra det offentlige sundhedsvæsen’.

Afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen ærgrer overlæge Anders Løkke fra Lungemedicin ved Vejle Sygehus.

I januar kunne han glæde sig over, at Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen havde vendt tommelfingeren opad til brug af Decigatan til at understøtte nikotinophør.

Det gav endelig personer, der ønskede rygestop, en ekstra mulighed for medicinsk hjælp, hvilket vi skrev om det her på Dagens Medicin.

Selvom Anders Løkke er skuffet over Lægemiddelstyrelsens afslag, overrasker det ham ikke.

»Det er ikke overraskende, fordi andre produkter til at hjælpe i forhold til rygestop har heller ikke modtaget generelt tilskud. Det er som om, at lige meget hvad der bliver lagt på bordet af evidens, er svaret altid nej. Set fra min stol virker beslutningen mere politisk end baseret på videnskabeligt belæg,« siger han.

Én ud af 15 bliver røgfrie

Decigatan er udviklet på baggrund af et ekstrakt fra guldregn og virker ved at mætte nikotinreceptorerne i hjernen.

Derved opnår personer, der ryger eller benytter andre nikotinprodukter, færre abstinenser, når de ophører med rygning eller nikotinprodukter, ligesom de heller ikke bliver stimuleret af at ryge.

Det er den eneste form for medicin, hvor der ikke er mulighed for tilskud. Det, synes jeg, er en falliterklæring

Anders Løkke, overlæge, Vejle Sygehus

Videnskabelige undersøgelser med Decigatan har vist, at hvis man behandler 15 personer med lægemidlet, vil én blive røgfri.

For andre lignende lægemidler kræver det mange flere personer i behandling, før én bliver røgfri.

Behandlingen med Decigatan skal også gives i væsentligt kortere tid sammenlignet med andre lægemidler.

Decigatan er dog dyrere end andre lægemidler til rygestop, men ifølge IRFs vurdering står effekten af behandlingen rimeligt i forhold til prisen.

»Derfor er det udfordrende, når personer, der ønsker rygestop, skal betale ud af egen lomme. Det koster omkring 1.500 kr. at blive røgfri med Decigatan, og selvom det kan lyde billigt i forhold til prisen på at købe nikotinprodukter, støder man ind i en misbrugsproblematik med modsatrettet incitament, hvor man skal bytte noget, der giver nydelse, ud med noget andet, der er dyrt og ikke giver nydelse,« siger Anders Løkke.

Rygning har social slagside

Anders Løkke havde håbet på, at Decigatan kunne være blevet en gratis mulighed for specielt hans patienter med lungesygdom, hvoraf mange er rygere.

Det er en gruppe danskere, for hvem rygestop er ekstremt vigtigt.

Anders Løkke mener, at sundhedsvæsnet gør for lidt på den front ved blandt andet at have flyttet opgaven med at få folk til at stoppe med at ryge over til kommunerne, hvor der ikke er den samme fokus på den kliniske betydning af et rygestop.

Han mener også, at rygestop ville få et helt andet fokus, hvis en medicinsk behandling fik den nødvendige støtte.

»Jeg synes, at det er skævt, at vi ikke i det mindste overvejer, om nogle grupper af personer kunne få økonomisk tilskud til et rygestop. Her tænker jeg især på de kronisk syge,« siger han.

Han uddyber, at det formentlig også kan betale sig på den lange bane af give generelt tilskud til et lægemiddel som Decigatan, da det formentlig vil kunne medvirke til, at færre personer udvikler lungekræft.

I den sammenhæng er 1.500 kroner brugt på rygemedicin hurtigt sparet i den anden ende.

»Rygning har en social slagside, og for mange rygere er det en meget stor udgiftspost, hvis de skal finde 1.500 kroner til en medicinsk behandling. Man kan sige, at det er godt givet ud, men det er stadigvæk svært at få folk overbevist. Her ville det have været en kæmpe hjælp, hvis rygestopmedicin enten var gratis eller kom med en anden form for tilskud,« siger han.

Øger markant sandsynligheden for at overleve lungekræft

Anders Løkke har i mange år forsøgt at sætte fokus på rygestop – blandt andet hos personer med lungesygdom.

Han har blandt andet været med til at få indført, at man fra årsskiftet noterer i det danske KOL-register, om personer med KOL har forsøgt rygestop eller medicinsk behandling med henblik på rygestop.

Han har også bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) om at udbrede kendskabet til – og dermed forhåbentlig brugen af – den nye markør om rygestop på tværs af deres databaser.

Anders Løkke fortæller, at får en person stillet en diagnose med lungekræft, stiger sandsynligheden for at overleve med 30 pct., hvis personen stopper med at ryge på diagnosetidspunktet.

Det bringer effekten af rygestop op på niveau med effekten af kemoterapi eller stråleterapi – som sundhedsvæsnet gerne betaler for.

Kombinerer man behandlingerne med rygestop, er effekten endnu større.

»Det er den eneste form for medicin, hvor der ikke er mulighed for tilskud. Det, synes jeg, er en falliterklæring,« siger Anders Løkke.