Øjenlæger: Studie og udsagn om diabetiske øjenforandringer er mangelfulde og forvirrer 

I Dagens Medicin nr. 17/20 blev vi præsenteret for en artikel med professor emeritus Henrik Lund-Andersens tolkning af resultaterne af et studie om screening for diabetiske øjenforandringer fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som han selv har deltaget i.

Studiet med titlen ‘Quality assessment of a screening algorithm for diabetic retinopathy: prolongation of screening intervals with minimal effect of HbA1c and arterial hypertension on the length of intervals’ er publiceret i Acta Ophthalmologica 15. september i år.

Anbefaling af fast årlig screening blev således forladt i Danmark i 2018

I artiklen i Dagens Medicin slås til lyd for, at patienter med diabetes ikke skal screenes for diabetiske øjenforandringer fast årligt. Det er vi helt enige i. Alle patienter med diabetes uden øjenforandringer skal ikke screenes fast hvert eneste år – det bliver de heller ikke.

Patienter med diabetes i Danmark skal undersøges og behandles i henhold til gældende nationale retningslinjer på området.

Første retningslinjer er 11 år gamle

I 2009 fremkom de første retningslinjer på området: ‘Kliniske retningslinje for diabetisk øjensygdom – retningslinjer for screening, forebyggelse og behandling’ udgivet på Dansk Oftalmologisk Selskabs årsmøde i september 2009. Af disse retningslinjer fremgik det, at patienter med diabetes som udgangspunkt skulle have undersøgt deres øjne for diabetiske øjenforandringer årligt – også selvom der ikke fandtes diabetiske øjenforandringer.

I 2017 nedsatte Dansk Oftalmologisk Selskab en arbejdsgruppe bestående af fem professorer og overlæger på landets øjenafdelinger og fem praktiserende øjenlæger med alle regioner repræsenteret. Dansk Oftalmologisk Selskab ønskede, at arbejdsgruppen skulle udarbejde en evidensbaseret retningslinje, der skulle afløse den tidligere retningslinje.

Udvalget barslede med ‘National retningslinje for screening af diabetisk retinopati’ – grundlaget for arbejdet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Acta Ophthalmologica 2018.

Udvalgets afsluttende møde fandt sted i forbindelse med Dansk Oftalmologisk Selskabs årsmøde i september 2018. Der var konsensus blandt alle forfatterne om retningslinjerne, herunder at intervallet for dysregulerede diabetespatienter uden diabetisk øjensygdom blev forlænget til 1-2 år, og at intervallet for velregulerede diabetespatienter uden diabetisk øjensygdom blev forlænget til 2-4 år.

Årlig screening forsvandt i 2018

Anbefaling af fast årlig screening blev således forladt i Danmark i 2018. Spændvidden i intervallerne er alene begrundet i hensynet til den enkelte patients tilstand.

Det er således ikke korrekt, som hævdet af Henrik Lund-Andersen, at ‘de nuværende anbefalinger på området foreslår årlig øjenundersøgelse, hvis en person med diabetes har et langtidsblodsukker højere end 53 mmol/l, eller hvis øjenlægen ikke kender niveauet for langtidsblodsukker eller blodtryk’ og ej heller, at anbefalingerne er 40 år gamle og fra en anden tid.

Et sådant udsagn bidrager kun til unødig forvirring og usikkerhed hos landets diabetespatienter

Siden 2009 er der herudover årligt udgivet årsrapporter fra DiaBase – den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati. DiaBase er en kvalitetsdatabase under regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Hertil indberettes resultatet af hver eneste af de over 100.000 årlige screeninger, der foretages for diabetiske øjenforandringer i Danmark, og på basis af disse indberetninger udgives årsrapporterne. Den seneste tilgængelige årsrapport 2018/19 kan findes her.

Langt de fleste – ca. 80 pct. – af landets diabetespatienter får udført screening og undersøgelse af deres øjne hos landets 160 praktiserende øjenlæger.

Forkert opgørelse i studie

Studiet, som artiklen i Dagens Medicin refererer til, er udført på 6.000 patienter på SDCC i perioden 2003-2017 og udgivet i 2020. Studiet citeres for at vise, at ‘95 pct. af danskere med diabetes har så godt styr på deres sygdom, at det ikke er nødvendigt, at de får undersøgt deres øjne for diabetiske øjenforandringer på årlig basis. Alligevel gør 96 pct. det’.

Dette tal er ikke korrekt. Ifølge årsrapporten 2018/19 fik 74,5 pct. undersøgt deres øjne for diabetiske øjenforandringer på årlig basis.

I artiklen slås til lyd for, at intervallet for screening for diabetiske øjenforandringer kan forlænges i op til ti år.

Der er ingen evidens for, at diabetespatienter kan nøjes med at få screenet deres øjne for diabetiske øjenforandringer med op til ti års mellemrum. Et sådant udsagn bidrager kun til unødig forvirring og usikkerhed hos landets diabetespatienter.

Ny retningslinjer hviler på evidens

Ifølge årsrapporten 2018/19 fremgår det da også, at ingen patienter på SDCC fik undersøgt deres øjne for diabetiske øjenforandringer med et interval på længere end to år.

Retningslinjerne er evidensbaserede, dvs. at flere uafhængige forskningsprojekter peger i samme retning. Dansk Oftalmologisk Selskabs retningslinjer på området er således udarbejdet i 2018 på et solidt evidensgrundlag.

Retningslinjerne vil naturligvis blive opdateret, når der kommer nye forskningsresultater, der giver behov for en revision.