Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Nyt udvalg skal finde overflødige aktiviteter i sundhedsvæsenet

Udgivet:
Kommentarer (0)

Nyt bedømmelsesudvalg i 'Vælg Klogt' skal finde mindst ti nye områder i sundhedsvæsenet med overflødige aktiviteter. (Arkivbillede)

Seks repræsentanter fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter er udpeget til nyt bedømmelsesudvalg i ‘Vælg Klogt’. Udvalget skal vurdere, hvad der kan skæres fra af overflødige aktiviteter i det danske sundhedsvæsen.


Et nyt udvalg i ‘Vælg Klogt’ skal finde ti områder yderligere i sundhedsvæsenet med overflødige aktiviteter, der ikke gavner patienter.

Formålet er at frigøre ressourcer i form af tid, kompetencer og penge, som kan bruges andetsteds i sundhedsvæsenet, og estimater fra OECD siger, at der er op til 30 pct. at hente. Det skriver Vælg Klogt i en pressemeddelelse.

Bedømmelsesudvalget består af seks repræsentanter, der kommer fra Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, og de er ikke tilfældigt sammensat. Ligeværdigt samarbejde er nemlig kernen i ‘Vælg Klogt’, fortæller Susanne Axelsen, daglig leder i organisationen:

»Når man går ud og fjerner en undersøgelse eller behandling, som patienterne har været vant til at få, men som ikke gavner eller ligefrem kan skade, så er det vigtigt med opbakning fra både de lægefaglige miljøer og patientforeningerne,« siger hun og uddyber:

»Hvis vores anbefalinger skal have gang på jord, skal de være udviklet i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem dem, som bliver berørt – og det starter allerede fra første step, hvor vores bedømmelsesudvalg udvælger de områder, vi skal arbejde med i Vælg Klogt.«


Det nye bedømmelsesudvalg består af følgende medlemmer:

  • Helen Bernt Andersen,formand for Kræftens Bekæmpelse

  • JonatanMyrup Staalsø,speciallæge i neurologi, Dansk Neurologisk Selskab

  • KarolinaLewandowska,speciallæge i almen medicin, Dansk Selskab for Almen Medicin

  • MetteBryde Lind,direktør i Gigtforeningen

  • MichaelBuksti,direktør i Nyreforeningen

  • TorbenKnudsen,klinisk professor, Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi


Forslag fra både klinikere, pårørende og patienter

I løbet af foråret skal bedømmelsesudvalget mødes og i fællesskab prioritere, hvilke af de mange forslag, som Vælg Klogt har modtaget fra både klinikere, patienter og pårørende, som skal omsættes til konkrete Vælg Klogt-anbefalinger. Der er kommet flere end hundrede forslag.

»Vi er meget taknemmelige for de gode forslag, som er meldt ind til organisationen. Det vidner om en stor opbakning til den metode, vi arbejder efter i Vælg Klogt – og det vidner også om, at der fortsat er meget i sundhedsvæsenet, som kan skæres fra, uden at man går på kompromis med patienternes behandling. Jeg er spændt på, hvad bedømmelsesudvalget kommer frem til,« siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter og medlem af Vælg Klogts styregruppe.

De 10 områder, det nye anbefalinger skal findes i, skal føjes til de eksisterende 15 anbefalinger, som allerede er udarbejdet. Dem kan du læse her.

Læs også:

27. marts 2024: Styrelsen for Patientklager blåstempler ‘Vælg Klogt’: Læger kan med ro i maven bruge anbefalingerne


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere