Nyt sundhedsudspil: Regeringen vil etablere op mod 20 nærhospitaler

‘Et sundhedsvæsen tættere på dig’.

Som en del af det større udspil ‘Tættere på II – sundhed, uddannelse og lokal udvikling’, præsenterede regeringen tidligere i dag et sundhedsudspil, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.

Udspillet er en del af en større plan for sundhedsvæsenet, som regeringen vil fremlægge senere på året.

I det nye udspil foreslår regeringen bl.a. at etablere nærhospitaler og kommer med forslag til bedre lægedækning og hurtig og bedre akuthjælp.

Her foreslår regeringen at placere 13 nærhospitaler:

Nykøbing MorsSkagenGrenaaSkiveTarmFredericiaNyborgTønderKalundborgNakskovNæstvedFrederikssundHelsingør

Regeringen har længe talt om de såkaldte nærhospitaler. Navnet er blevet kritiseret af flere, fordi ordet ‘nærhospital’ kan være misvisende i forhold til det, som regeringen forestiller sig, at nærhospitalerne skal kunne.

Nu er regeringen så blevet mere konkret på hensigten med nærhospitalerne, om end der stadig er en del uklarheder.

Vi ved nu, at regeringen foreslår, at der etableres op til 20 nærhospitaler rundt i landet, hvor regioner og kommuner sammen skal sikre sammenhængende tilbud tættere på borgerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ringet rundt til 13 borgmestre for at fortælle, at regeringen lægger op til, at der i netop deres kommune skal placeres et nærhospital. Ifølge udspillet er de 13 kommuner udvalgt ud fra en overordnet vurdering af bl.a. befolkningsgrundlaget, nuværende afstand til akutsygehus og sygdomsbilledet i områderne. Blandt kommunerne er f.eks. Skagen, Grenaa og Nakskov.

»Det danske sundhedsvæsen er de sidste 20 år blevet specialiseret omkring vores store sygehuse. Nu er der brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så langt flere kan få gavn af sundhedstilbud i deres hverdag, og så alle danskerne kan få en fast læge og regne med hurtig hjælp, når de får brug for den,« siger Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen skal sætte ord på

Hvad der helt konkret skal ske på nærhospitalerne er fortsat en smule uklart. Målet er, at borgerne skal have samme kvalificerede behandling som på et almindeligt hospital, og at nærhospitaler omfavner målgrupper, der kan spare transporten til et større hospital og i stedet kan få behandling tættere på eget hjem.

Der skal være kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger på nærhospitalerne, hvor borgerne kan få foretaget ukomplicerede undersøgelser eller kontrolbesøg som f.eks. at få målt værdier og justeret behandling.

Det konkrete indhold skal Sundhedsstyrelsen sætte ord på. Styrelsen skal efter inddragelse af regioner, kommuner, patientorganisationer, faglige miljøer og praksissektoren i løbet af første halvår af 2022 komme med et fagligt oplæg til funktioner og patientgrupper i nærhospitalerne.

Herefter kommer der en nærhospitalspulje, som kan søges af regioner og kommuner i fællesskab til at etablere disse nærhospitaler. Der er i udspillet afsat fire mia. kr. til anlæg af nærhospitalerne. Forventningen er, at nærhospitalerne bliver etableret ved tilpasning af eksisterende tværsektorielle sundhedshuse. Der kan gives støtte til både ombygning og tilbygning i forbindelse med eksisterende sygehusfunktioner samt støtte til helt nyt byggeri,

Puljen og de dertilhørende ansøgningskriterier forventes at blive slået op i andet halvår af 2022.

Bedre lægedækning

Alle skal have adgang til en fast læge tæt på eget hjem, og der skal flere læger til almen praksis i lægedækningstruede områder. Det er regeringens målsætninger på det andet punkt i sundhedsudspillet. Det gælder især lægedækningstruede områder som Lolland-Falster, Nord- og Vestjylland samt dele af den københavnske vestegn.

Regeringen har forskellige bud på, hvordan lægedækningen forbedres. F.eks. lyder et af forslagene, at læger, der er ved at uddanne sig til speciallæger i almen medicin, bytter et halvt år af uddannelsen på et hospital ud med et ekstra halvt år i almen praksis. Det bliver kaldt en ‘praksispligt’, og forslaget skønnes årligt at kunne bidrage med ca. 290 uddannelseslæger, som bruger et halvt år mere i almen praksis.

Det er ikke det eneste punkt om speciallægeuddannelsen, for regeringen lægger også op til, at flere uddannelsesforløb skal rykkes til lægedækningstruede områder. Dette skal sikre bedre lægedækning på den korte bane, men forhåbentligt også på længere sigt, hvis lægerne vælger at slå sig ned i området efter endt uddannelse.

Et tredje indspark til ambitionerne om bedre lægedækning tæt på borgerne går på at oprette nye licensklinikker. Regeringen foreslår at lempe reglerne for licensklinikker, så den praktiserende læge kan fokusere på lægearbejdet, mens regionen tager sig af administrationen. Dette skal gøre springet til at blive praktiserende læge lettere for nyuddannede almen medicinere.

Regeringen har en målsætning om, at der etableres 10 nye licensklinikker, hvilket ventes at flytte 10-30 læger til lægedækningstruede områder.

Udover licensklinikkerne foreslår regeringen, at regionerne får andre muligheder for at lave tiltag, der kan tiltrække flere læger til områder med lægemangel. Det gælder både ift. at lette processen omkring etablering af regionsklinikker, samt at regionerne midlertidigt og ekstraordinært kan yde økonomisk støtte til en praktiserende læge som f.eks. ansættelse af praksispersonale.

Flere krav til kommunale akutfunktioner

Regeringens tredje ben i sundhedsudspillet handler om hurtigere og bedre akuthjælp. Her ønsker regeringen bl.a. at udvikle og styrke det kommunale akutområde. Dette skal ske ved at komme med kvalitetskrav til kommunernes akutfunktioner.

De kommunale akutfunktioner er et tilbud til de borgere, der ikke nødvendigvis har brug for at være indlagt på et hospital, men som har et særligt observations-, pleje- eller behandlingsbehov. Regeringen vil med det tiltag styrke muligheden for at forebygge, at borgerne får behov for indlæggelse og behandling på et sygehus.

Udover øgede krav til de kommunale akutfunktioner skal kvaliteten også hæves ved at give kommunerne en direkte adgang til rådgivning fra specialister på akuthospitalerne. De kommende sundhedsklynger skal danne rammen for forpligtende samarbejdskonstruktioner omkring dette.

Her er overblikket over regeringens forslag i sundhedsudspillet ‘Et sundhedsvæsen tættere på’

Nærhospitaler

• Op til 20 nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og fx almen praksis, som tilbyder borgere med f.eks. flere kroniske lidelser eller samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom et sammenhængende og nært sundhedstilbud.

• 13 konkrete lokationer fordelt på tværs af landets fem regioner.

• Nærhospitalspulje på op til 4 mia. kr. til bygninger, materiel og it-investeringer.

• Regioner og kommuner ansøger i fællesskab midler fra nærhospitalspuljen.

Fast læge tæt på eget hjem – til alle

• Praksispligt under speciallægeuddannelsen i almen medicin.

• Styrket fordeling af uddannelseslæger.

• Målrettet indsats i områder med lægemangel ved bl.a. licensklinikker

Hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom

• Tilførsel af 5-10 nye akutberedskaber, så alle borgere uanset bopæl kan være trygge ved, at hjælpen kommer hurtigt.

• Nedsættelse af en Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem.

• Flere hjerteløbere i hele landet.

• Øgede krav til de kommunale akutfunktioner, så langt flere borgere hjælpes i eller tæt på eget hjem.

• Alle kommuner skal have en direkte adgang til faglig rådgivning fra sygehuset, så flere borgere kan modtage behandling i eget hjem.

Læs også:

Regeringen præsenterer sin løsning på lægedækningsproblemet

Regeringen vil omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin

Debatindlæg af praktiserende læge Jannik Falhof