Nyt studie: Praktiserende læger motiveres af meget mere end penge

Ny overenskomst hvert andet år, et væld af lokalaftaler og armlægning om lægevagten.

Praktiserende lægers løbende forhandlinger med det offentlige gør, at lægernes honorering regelmæssigt trækkes med ind på spaltepladsen i medierne.

Men selvom der formentlig vil sidde nogle embedsfolk derude, som vil påstå det modsatte, så lader det ikke til, at økonomi er den eneste motivationsfaktor for at udføre sit arbejde hos majoriteten af praktiserende læger herhjemme.

I hvert fald ikke hvis man skal tro et nyt forskningsstudie fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, som blev publiceret i British Journal of General Practice i august 2023.

»Praktiserende læger varierer ret meget i, hvad der motiverer dem i deres daglige arbejde. Men for de fleste læger gælder det, at det ikke kun er økonomien, som bærer,« siger Line Bjørnskov Pedersen, lektor og seniorforsker ved DaCHE og Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og en af fire forfattere bag studiet.

Deltagelse af hver tredje læge

Forskningsstudiet fra SDU bygger på en spørgeskemaundersøgelse med en række videnskabeligt validerede spørgsmål, som 1.152 praktiserende læger i Danmark har besvaret, hvilket svarer til lidt over en tredjedel af den samlede population.

Selve designet er bygget op om fire forskellige motivationsfaktorer.

»I studiet fokuserer vi på fire former for motivation, som i litteraturen ofte fremhæves som værende vigtige for sundhedsprofessionelle. Den ekstrinsiske motivation, som blandt andet dækker over økonomiske forhold. Brugerorientering, hvor man gerne vil gøre det godt for den enkelte patient. Public service motivation, der handler om at ville gøre noget godt for samfundet – og endelig, den intrinsiske motivation, hvor man motiveres af lægearbejdet i sig selv,« siger Anne Sophie Oxholm, lektor ved DaCHE på SDU og medforfatter på studiet.

Kan opdeles i fem segmenter

På baggrund af lægernes svar har forskerne været i stand til at definere fem segmenter, som de praktiserende læger kan inddeles i – og hos det største segment handler motivation i mindre grad om pengene og mere om selve jobbet som læge – og det at hjælpe patienten og gøre det godt for samfundet.

»Det største segment udgør 53,2 pct. af observationerne. Det segment er mestendels motiveret af det, vi kalder intrinsisk motivation, som handler om at have en indre glæde ved arbejdet i sig selv, og brugerorientering, som handler om den enkelte patient og public service-motivation, som handler om at gøre det godt for samfundet som helhed, og i lavere grad økonomi,« siger Line Bjørnskov Pedersen.

For det næststørste segment, som udgør 26,5 pct., er økonomi også en motivationsfaktor.

Forskerne har ikke fundet sammenhænge mellem lægernes motivation og hvor i landet, lægerne er nedsat eller i hvilken type lægepraksis.

»Men der er nogle associationer, som er signifikante. Mandlige læger er eksempelvis mere ekstrinsisk motiverede end kvinder, som i højere grad er intrinsisk motiverede, og så motiveres mænd i højere grad af at gøre det godt for patienten og samfundet, selvom forskellen er relativt lille,« siger Line Bjørnskov Pedersen.

Forskerne håber, at den nye viden kan bidrage til at skabe en almen praksis, der motiverer lægerne endnu mere end i dag, hvor arbejdsglæden, ifølge forskerne, har været faldende gennem en årrække og udbrændtheden stigende.

»Den nye viden kan måske hjælpe beslutningstagerne i forhold til, hvordan man skal organisere og designe incitamenter i fremtidens almen praksis. Konklusionen må være, at der ikke er én måde at motivere læger i almen praksis på. En ting er at fokusere på honorarsystemet, men der er også en masse andre ikke-økonomiske incitamenter, som kan virke motiverende for lægerne, hvis de implementeres rigtigt. Eksempelvis introduktion af guidelines, kvalitetsklynger og feedback fra kolleger,« siger Anne Sophie Oxholm.