Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Nyt netværk for alment praktiserende læger i Syddanmark

Udgivet:
Kommentarer (0)

Jens Søndergaard er leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Esbjerg, hvor et nyt netværk for alment praktiserende læger kommer til at ligge.

Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, opretter et nyt netværk for almen praksis, som skal styrke kliniknær forskning og uddannelse.


Der bliver oprettet et nyt netværk for alment praktiserende læger i Region Syddanmark, som kommer til at hedde Kliniknær Forskning & Uddannelse.

Det er Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet (SDU), som står bag netværket. Det skal fokusere på kliniknær forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling i hele Syddanmark.

Det er en forudsætning for et velfungerende primært sundhedsvæsen, at der bliver lavet stærk almen medicinsk forskning og undervisning, siger Jens Søndergaard, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og i Esbjerg.

»En forudsætning er, at almen praksis medvirker aktivt. Vi vil med netværket understøtte dette og sammen med andre praktiserende læger være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har en supergod almen praksis, til gavn for borgerne og praksis, til gavn for borgerne og for samfundet,« siger Jens Søndergaard, der også er professor og praktiserende læge, i en pressemeddelelse.

Den 8. marts inviterer afholder Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, et lanceringssymposium for det nye netværk, hvor Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Syddanmark, blandt andet holder oplæg.

Praktiserende læger, uddannelseslæger, medicinstuderende og andre interesserede er velkomne. Lanceringssymposiet bliver afholdt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor netværket også kommer til at høre til.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere