Ny ydelse i overenskomsten: Nordjyske læger gjorde en ekstra indsats for sårbare børn

»Hjertet slår, helt som det skal. Hvor er du dygtig.«

Praktiserende læge Helle Skou smiler og har hele tiden øjenkontakt med lille Sofie, mens hun lytter via stetoskopet.

Sofie er til sin 4-årsundersøgelse. Hun har netop fået sin MFR-vaccine uden brok. Og fra sin mors trygge arm fortæller Sofie højt og klart, hvad hun ser på synstavlen, som Helle Skou peger på. Kort forinden er hun blevet målt og vejet.

»Flyvemaskine, hest, sejlbåd.«

Mange af de sårbare familier kommer først til sundhedsvæsenet, når noget er helt galt og ofte sent i et sygdomsforløb

Helle Aarup Skou, praktiserende læge, Nibe

Sofie er et helt almindeligt og sundt barn, der tydeligvis stortrives. Hun kommer fra en velfungerende familie, og hendes mor, Janne Fournais Johansen, sørger for, at hun kommer til alle de regelmæssige børneundersøgelser.

Men sådan er det ikke altid.

For ti år siden fandt praktiserende læge Helle Aarup Skou ud af, at hvert femte barn var udeblevet fra de sædvanlige børneundersøgelser i klinikken i den nordjyske by Nibe.

Efter den erkendelse vedtog man i lægefællesskabet i Nibe at gøre en ekstraordinær indsats for at opsøge de udeblevne børn, der ofte var fra sårbare familier.

De første beslutsomme skridt fra Helle Skou medførte et tværsektorielt samarbejde i Aalborg Kommune og Region Nordjylland, der nu har betydet, at læger landet over har fået et redskab til at finde de udeblevne børn og kan honoreres for den ekstra tid, de giver til familier med behov for ekstra støtte.

Der er nemlig kommet en ekstra ydelse med i overenskomsten fra 2022. Den har nummer 0128 og er forbeholdt børn i alderen 1-5 år, som er udeblevet fra én eller flere børneundersøgelser, og hvor udeblivelsen vurderes at skyldes manglende ressourcer.

»Det er utrolig meningsfuldt for os her i Nibe. Og jeg er sikker på, at det også er meningsfuldt for andre praktiserende læger, siger Helle Skou.

Begyndte med en undren

Helle Skou, som har 16 års erfaring som speciallæge i almen medicin, var i 2020 blevet inviteret til at holde oplæg for den forhandlingsdelegation fra PLO og regionerne, der mødtes for at drøfte forslag til nye ydelser i overenskomsten. Og fra 1. januar 2022 kom ydelsen med.

»Jeg er da beæret over, at min idé er blevet landsdækkende. Jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være et nationalt projekt,« siger Helle Skou.

Forud var gået ti års arbejde med at opsøge de udeblevne børn. En håndholdt indsats uden ekstra honorar, baseret på en udbygning af det tværsektorielle samarbejde i kommunen og samarbejde med regionen om at finde et enkelt opsporingssystem.

Det hele begyndte med en undren.

»Hjertet slår, helt som det skal. Hvor er du dygtig.« Praktiserende læge Helle Skou smiler og har hele tiden øjenkontakt med lille Sofie, mens hun lytter via stetoskopet.Foto: Hans Ravn

Når et barn kom ind i konsultationen i Nibe – akut – med for eksempel børneorm, en faldskade eller fnat, viste det sig overraskende ofte, at barnet slet ikke havde været inde til en eller flere af de regelmæssige børneundersøgelser.

»Vi begyndte at se et mønster. Nogle af børnene havde det rigtig skidt,« fortæller Helle Skou.

Hun kunne konstatere, at de udeblevne børn typisk kom fra familier, hvor såvel børn som forældre havde mange udfordringer.

»Mange af de sårbare familier kommer først til sundhedsvæsenet, når noget er helt galt og ofte sent i et sygdomsforløb,« lyder erfaringen hos Helle Skou.

Helle Skou var dengang den yngste læge hos Lægerne i Nibe, hun var blevet tilknyttet på et O-ydernummer uden patienter. Derfor havde hun ofte akutvagten – og som yngre kvinde var hun desuden hurtigt blevet populær blandt nytilflyttede børnefamilier.

»Jeg havde rigtig mange børneundersøgelser hver dag. Vi satte tid af til fire om formiddagen og fire om eftermiddagen.«

I alt rummer børneprogrammet ni konsultationer i almen praksis, fra barnet er fem uger, til det er fem år.

19 pct. udeblev

Da Helle Skou i 2012 begyndte at samle data, viste det sig, at hele 19 pct. af børnene var udeblevet fra regelmæssige undersøgelser. Der var selvfølgelig de forældre, der havde glemt at bestille tid. Men der var tydeligvis også en overvægt af børn fra ressourcesvage og sårbare familier.

Det kunne Helle Skou konstatere, da hun gennemgik journalerne.

»Som praktiserende læger kender vi jo hele familien, og vi ved oftest, hvor skoen trykker. Vi ved, hvis der er en far, der drikker. Vi ved, hvis mor har haft en fødselsdepression.«

For mig er det meningsfuldt at give lidt mere til dem, der har et større behov, så der på den måde bliver tid til at afklare familiens udfordringer, der ofte hænger sammen i en negativ spiral

Helle Aarup Skou, praktiserende læge, Nibe

I lægehuset besluttede de at opsøge samtlige forældre til de børn, der ikke var dukket op. Det blev en håndholdt indsats, hvor lægesekretæren fik en nøglerolle.

»Sekretæren ringede rundt og spurgte, om vi kunne finde en tid, der passede familien. Og så satte vi dobbelt så lang tid af til konsultationen som normalt,« fortæller Helle Skou.

En normal børneundersøgelse, hvor barnet vejes, måles og lyttes på, tager 15-20 minutter.

Helle Skou fortæller, at det gjorde en stor forskel, at der blev sat god tid af til de børn, der i første omgang var udeblevet fra børneundersøgelsen.

»Det gav en ekstra ro, og vi kunne tale lidt mere om forskellige ting. Vi havde tid til at komme ind på andre problemer. Og det kom til at handle om hele familien,« fortæller Helle Skou.

Ekstra tid gør en forskel

Den ekstraordinære opsøgende indsats, som lægehuset ikke kunne tage honorar for, gjorde en stor forskel i mange familier.

Helle Skou giver et konkret eksempel, hvor en dreng på tre og et halvt år var udeblevet fra 3-årsundersøgelsen. Drengen trivedes ikke rigtig i børnehaven, holdt sig for sig selv og var generelt utilfreds. Storesøster havde desuden problemer med at holde på både urin og afføring. Mor var opgivende og trist og gik hjemme på kontanthjælp. Og far stod lidt for ofte i værkstedet og delte en øl med naboen.

Helle Skou, praktiserende læge, NibeFoto: Hans Ravn

Ved den håndholdte børneundersøgelse viste det sig så, at drengen havde problemer med at se, og at der var mistanke om depression hos moren. Drengen fik tid hos øjenlæge og derefter briller, hvilket hjalp betydeligt på trivslen i hjemmet og i børnehaven. Mor fik samtaleforløb og antidepressiv medicin.

Tre måneder senere fik moderen fast arbejde, og søsterens inkontinensproblemer forsvandt, samtidig med at faren droppede flaskerne på værkstedet til fordel for at hjælpe mor med at lave aftensmad til familien.

Helle Skou har altså erfaret, at en lille indsats fra lægen kan betyde en stor forandring for familien.

»For mig er det meningsfuldt at give lidt mere til dem, der har et større behov, så der på den måde bliver tid til at afklare familiens udfordringer, der ofte hænger sammen i en negativ spiral. Hvis man får den brudt, så hjælper det alle. Det behøver ikke nødvendigvis at være de tilfælde, hvor der efterfølgende laves en underretning, som er de mest meningsfulde,« fortæller hun.

I alt 500 børn var med i den første undersøgelse af, om en opsøgende indsats ville give værdi.

Og da den første periode sluttede i 2013, kunne det tælles på to hænder, hvor mange der aldrig var dukket op. Nemlig to pct.

I en periode blev der sat en stopper for den forebyggende indsats, fordi det ikke længere var muligt for lægerne selv at hente data på de børn, som var udeblevet.

Læs også: Model for opsporing af udeblevne børn i almen praksis kan nu udbredes til hele landet

Indsatsen blev i 2015 taget op i det sundhedsstrategiske team i Aalborg Kommune.

Der var behov for, at den særlige indsats over for de sårbare børn blev systematiseret og blev honoreret.

»Vi er nok lidt idealister herude, men det var ikke gangbart, hvis indsatsen skulle bredes ud. Man kan ikke få ret mange praktiserende læger til at bruge ekstra tid – uden honorar,« konstaterer Helle Skou.

Det tværsektorielle arbejde blev lidt en hjertesag for Helle Skou, der også i en periode har været formand for PLO i Aalborg.

Samarbejde på tværs

I 2019-2020 blev der lavet et egentligt tværsektorielt projekt mellem PLO i Aalborg, Aalborg Kommune og Region Nordjylland.

Tanken var at få samtlige 130 læger i Aalborg Kommune involveret – foruden 42 småbørnssundhedsplejersker og 19 skolesundhedsplejersker.

Ambitionerne var høje. Det tværsektorielle projekt havde flere formål: tidlig indsats for udsatte børn, bekæmpe ulighed i sundhed, øge vaccinationstilslutning, udnytte hinandens ressourcer på tværs, forbedre samarbejde og kommunikation tværsektorielt og nudge læger til at gøre en særlig indsats for de udsatte og sårbare børn.

Helle Skou, 54 år, praktiserende læge i Nibe

26 års erfaring som læge

16 år som speciallæge i almen medicin

2 års erfaring som plejehjemslæge

En af syv læger, der indgår i kompagniskabet Lægerne i Nibe

2 år som klyngekoordinator i Aalborg Klynge Vest

6 år i KLU (Kommunalt Lægeligt Udvalg) og bestyrelsen for PLO-K i Aalborg

4 år som formand for de praktiserende læger i Aalborg (indtil 2021)

Udpeget til Honorarstrukturrådet (PLO)

Lægehuset i Nibe har 10.000 patienter tilknyttet.

Lægehuset har fire uddannelseslæger, fire sekretærer, tre sygeplejersker, to laboranter og otte medicinstuderende.

Men desværre blev tomlen vendt nedad fra regionspolitikernes side i forhold til at finansiere projektet.

Så blev der mulighed for at komme med forslag til overenskomstforhandlingerne. Blandt ønsker om nye honorarer til plejehjemsfunktion, dosisdispensering og akutsygeplejersker kom Helle Skous forslag om ekstra honorar til børnefamilier.

Helle Skou blev inviteret ind og holdt et oplæg på en time. Reaktionen var positiv. Og så endte indsatsen altså med at få betydning i national sammenhæng.

Helle Skou føler sig overbevist om, at det var involveringen af mange gode kræfter – også i de øverste ledelseslag, der i sidste ende har givet projektet vind i sejlene.

»For at kunne flytte noget er det vigtigt med opbakning mange steder fra,« siger Helle Skou og krediterer især direktøren i Sundheds- og Kulturforvaltningen, Bente Graversen, Aalborg Kommune, professor Janus Laust Thomsen, Aalborg Universitet, og praksischef Carsten Kvist fra Region Nordjylland.

Stille start

Endnu er det meget begrænset, hvor mange der har trukket på ydelsen. På landsplan er det 238 gange i første halvår af 2022.

Helle Skou tænker, at det da lige skal løbes i gang. Selv har hun kun fået én opgørelse fra Region Nordjylland indtil videre i år. Der var 27 på listen, hvoraf seks kunne noteres som forglemmelser.

De 21 vil blive kontaktet af sekretæren, og hvis forældrene vælger at takke ja til invitationen til en udvidet konsultation, giver det 315 kr. i honorar for den ekstra tid udover den gængse takst på 212 kr. for en børneundersøgelse.

For Helle Skou er det ikke taksten, der i sig selv er afgørende. Det er muligheden for at gøre noget ekstraordinært for ‘sin population’ uden at sætte penge til.

»Vi er jo idealister alle sammen. Vi vil rigtig gerne give mere til dem, der har et større behov,« pointerer hun.