Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Ny læge på vej til praksis i Hadsund

Udgivet:
Kommentarer (0)

Det bliver Anne Wigh og Monica Sveistrup fra Lægerne Wigh og Sveistrup, der overtager den nye 0-kapacitet i Hadsund.

Region Nordjylland har tildelt en såkaldt 0-kapacitet til Lægerne Wigh og Sveistrup i Hadsund. Der var to ansøgere til den annoncerede kapacitet.


Region Nordjylland har besluttet at tildele en 0-kapacitet til Lægerne Wigh og Sveistrup i Hadsund, der længe har haft ønske om at udvide den eksisterende praksis med en ekstra læge, så der bliver tre i kompagniskabet.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Den nye kompagnon Laura Kirkegaard Læssøe Bakke overtager 0-kapaciteten og indtræder som kompagnon 1. april 2022, og samtidig skifter klinikken navn til Lægerne Ved Stranden. Hun har haft sin gang i klinikken siden december 2020 som uddannelseslæge.

»Vi har på den måde haft god tid til at se hinanden an, og samarbejdet har fungeret rigtig godt mellem både os læger, resten af personalet, øvrige samarbejdspartnere og ikke mindst patienterne,« siger Anne Wigh og Monica Sveistrup fra Lægerne Wigh og Sveistrup.

To ansøgere

Regionsrådet i Region Nordjylland vedtog 29. september 2020 en model for, hvordan regionen tildeler sine lægekapaciteter.

Modellen er baseret på en samlet vurdering af kvalitet og pris. Som udgangspunkt er kvalitet det af de to parametre, der vejer tungest i den samlede vurdering. Kun i den situation, hvor to ansøgere vurderes som værende ens ud fra de kvalitative udvælgelseskriterier, vil prisen være afgørende.

Der var to ansøgere til kapaciteten i Hadsund.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere