Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Ny formand for Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

Udgivet:
Kommentarer (0)

Niels Ulrich Holm overtager formandsposten fra Karsten Rejkjær Svendsen og vender dermed tilbage til den post, han også beklædte i årene 2016-2019.


Det er et velkendt ansigt i PLO-kredse, der fremadrettet skal stå i spidsen for de praktiserende lægers arbejdsgiverforening, PLA.

57-årige Niels Ulrich Holm, der til daglig er praktiserende læge i Roskilde, overtager formandsposten, som han også tidligere har varetaget i årene 2016-2019. Og så har han desuden tidligere været næstformand i Praktiserende Lægers Organisation.

Dermed har Niels Ulrich Holm allerede stor erfaring med at forhandle de overenskomster på plads, som PLA indgår med fagforeninger for eksempelvis lægesekretærer og sygeplejersker på vegne af de praktiserende læger.

»Jeg ser frem til at videreføre det gode arbejde, den tidligere formand sammen med den øvrige bestyrelse og sekretariatet i PLA har stået for. PLA er inde i en god udvikling med stigende medlemstal, en god medlemsservice og gode aftaler og overenskomster, der styrker almen praksis og speciallægepraksis som attraktive arbejdspladser,« siger Niels Ulrich Holm i en udsendt pressemeddelelse.

Flere ansatte i almen praksis

Niels Ulrich Holm arbejder selv i en relativ stor kompagniskabspraksis i Roskilde med fire læger, hvor der er fire sygeplejersker og en lægesekretær ansat. Og netop væksten i antallet af ansatte i almen praksis er en positiv udvikling, mener Niels Ulrich Holm.

»Vi ser på landsplan en ret markant vækst i antallet af ansatte i almen praksis, det gælder bl.a. både sygeplejersker, sosu’er, lægesekretærer, medicinstuderende og jordemødre. Det er en positiv udvikling, som PLA fortsat skal være med til at understøtte med de overenskomster, vi indgår,« siger Niels Ulrich Holm.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere