Almen praksis
Nu skal almen praksis styrke arbejdet med borgere på bosteder og med psykisk sygdom
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Jeg er især godt tilfreds med, at aftalen sikrer, at der tages nogle vigtige skridt for at skabe mere lighed i sundhed. Jeg tænker blandt andet på praktiserende lægers fremtidige sundhedstjek af borgere på botilbud og opsøgende indsats over for mennesker med psykisk sygdom og børn i familier, der ikke har mange ressourcer,« sagde Bo Libergren, chefforhandler for regionerne og næstformand i RLTN, da den nye overenskomst blev fremlagt tilbage i juni måned. Nu går det arbejde så småt i gang.
Ved årsskiftet trådte den nye overenskomst for almen praksis i kraft, og med den følger særlige ydelser for borgere på bosteder med nedsat funktionsevne og borgere med psykisk sygdom. »Umiddelbart tror jeg, at det bliver nemmest at implementere i de større lægehuse,« lyder det fra ulighedsordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Ved årsskiftet trådte den nye overenskomst for almen praksis i kraft, og med overenskomsten fulgte en styrket indsats over for borgere på bosteder og med psykisk sygdom, der gennemsnitligt lever 15 år kortere end den øvrige befolkning.
Aftalen betyder, at den praktiserende læge kan tage et særskilt honorar for at foretage somatiske undersøgelser af personer med psykisk sygdom – og så opfordres lægerne til at lave sundhedstjek af borgere på bosteder for at forebygge og evt. behandle somatiske sygdomme.
»Jeg synes, at det er et rigtigt fint, at de her ulighedsydelser nu bygges ind i overenskomsten. Det sender et signal om, at det også er en del af det at være familielæge, og det, tror jeg, er vigtigt, hvis vi i almen praksis skal holde fast i vores tovholderrolle i fremtiden,« siger Søren Due-Andersen, praktiserende læge i Stevns og ulighedsordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Behandlingsvejledning på vej
For at hjælpe kollegerne godt i gang med de nye ydelser er DSAM undervejs med en ny vejledning, der indeholder forslag til, hvordan arbejdet med de særligt sårbare grupper kan gribes an. Det videnskabelige selskab er desuden i dialog med foreningen LEV og Interesseorganisationer mod ulighed i sundhed samt professor Torsten Risør, afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet.
»Det bliver en skabelon, hvor vi opridser, hvilke patienter de her ydelser er målrettet. Og så vil den også indeholde forslag til, hvordan undersøgelserne rent praktisk kan foregå, afhængigt af om patienten eksempelvis har en eller flere psykiske lidelser,« siger Søren Due-Andersen.
Mere i system
Når det kommer til sundhedstjek på landets bosteder, er der dog mange lægehuse, som allerede har gjort sig erfaringer på området.
»Arbejdet har ikke tidligere været udspecificeret på samme måde, men det betyder jo ikke, at det ikke er blevet gjort. I forhold til bostederne er der mange aftaler rundt om i landet. Vi har eksempelvis en aftale med et bosted i nærheden af vores lægepraksis i Stevns, hvor en af vores læger er fast tilknyttet, og al kontakt går så gennem hende,« siger Søren Due-Andersen.
At arbejdet med bostederne og patienter med psykisk sygdom nu tilføres en særlig pose penge, kan forhåbentlig være med til at sætte arbejdet i system flere steder i landet, vurderer Søren Due-Andersen.
»De her patienter råber jo ikke nødvendigvis op om deres problemer eller ringer og bestiller en tid hos lægen. Når aktivitetsniveauet i almen praksis samtidig er steget voldsomt de seneste år, også blandt de bekymrede raske, så falder de sårbare grupper meget let ned mellem to stole. Nu sættes der noget økonomi bag, og så bliver det forhåbentligt lettere at finde tid til arbejdet med de her skrøbelige grupper,« siger Søren Due-Andersen.
Tror du størstedelen af de praktiserende læger vil gøre brug af de nye ulighedsydelser?
»Ja, men det bliver interessant at følge. Umiddelbart tror jeg, at det bliver nemmest at implementere i de større lægehuse, hvor arbejdet måske i højere grad kan sættes i system. Og så vil det ikke ske fra dag ét. I DSAM har vi jo heller ikke vejledningen klar endnu, selvom de første læger formentlig gør brug af de nye ydelser allerede,« siger Søren Due-Andersen.
FAKTA: De to nye ulighedsydelser i OK22
Sundhedstjek af borgere på botilbud med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne:
1.412,77 kr. (apr. 2021-niveau). Dertil tillægges tidsforbrug ved transport i henhold til overenskomstens § 95, stk. 2 pkt. c og evt. kørselsgodtgørelse i henhold til § 61
Der ventes i overenskomstperioden at blive udført ca. 25.000 sundhedstjek.
Fokuseret somatisk undersøgelse af personer med psykisk sygdom:
Honoreres med 395,14 kr. (april 2021- niveau) og udgør en tillægsydelse til en konsultation (0101) eller årskontrol (0120).
Det anslås at cirka 60.000 borgere er i behandling med Lithium eller større doser af antipsykotisk medicin og dermed i målgruppen for en årlig fokuseret somatisk undersøgelse, hvoraf de ca. 5.000 dog formodes at opholde sig på botilbud og derfor modtager sundhedstjek. Målgruppen udgør derfor ca. 55.000 borgere.
Del artiklen: