Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Nordjysk lægevagt milevidt fra at overholde mål for ventetid

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Det kan ikke blive ved med at gå. Vi får mange klager. Det kan vi simpelthen ikke byde borgerne, og derfor skal vi have fundet ud af, hvordan vi gør det bedre,« siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland, til Nordjyske.

Ventetiden fortsætter med at stige for borgere i Region Nordjylland, der ringer til lægevagten. Det får regionens politikere til at kalde på handling, selvom handlemulighederne reelt er få. 


Nordjyderne bruger alt for lang tid på at få fat i lægevagten.

Sådan lyder konklusionen fra medlemmerne af Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, der på et møde 3. maj udtrykte utilfredshed over seneste opgørelse over aktiviteten i lægevagten.

Her kan man blandt andet læse, at nordjyderne i marts måned i gennemsnit måtte vente 20 minutter på at komme i kontakt med lægevagten. Måneden forinden var ventetiden oppe på 28 minutter, og dermed befinder lægevagten sig i øjeblikket milevidt fra servicemålet, om at 90 pct. af opkaldene til lægevagten skal være besvaret inden for fem minutter.

»Det kan ikke blive ved med at gå. Vi får mange klager. Det kan vi simpelthen ikke byde borgerne, og derfor skal vi have fundet ud af, hvordan vi gør det bedre,« siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland, til Nordjyske.

Læger inviteres til møde

Hvordan Region Nordjylland skal sænke ventetiden i lægevagten under det nuværende setup, hvor ordningen bemandes af et skrumpende lægekorps, der tæller langt færre individer end i landets øvrige regioner, er dog uvist.

Over for Nordjyske erkender Pia Buus Pinstrup da også, at løsningen ikke ligger lige for.

»Nej, vi har ikke nogle oplagte løsninger. Vi har drøftet det mange gange, men vi kan jo ikke opsige kontrakten med lægerne. Til vores næste møde inviterer vi repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland, og så håber jeg, at vi sammen kan finde en løsning, der kan få ventetiden lidt ned,« siger Pia Buus Pinstrup.

Af den seneste opgørelse over aktiviteten i lægevagten fra april 2023 fremgår det også, at ca. 30 pct. af opkaldene til lægevagten afbrydes, inden vedkommende er kommet igennem til lægevagten.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere