Når sociale og psykologiske faktorer påvirker medicinudskrivningen

Mange praktiserende læger kommer jævnligt i en situation, hvor det kan være svært at vurdere, om udskrivningen af en medicinrecept til patienten var det rigtige valg, og hvor ikke-farmakologiske rationaler i større eller mindre grad kan have påvirket ordinationen.

Jeg håber, at det bliver en øjenåbner for, at der er forskning, som beskæftiger sig med de ikke-farmakologiske aspekter af medicinudskrivning

Sofie Rosenlund Lau, samfundsfarmaceut og ph.d. i antropologi

Den problemstilling var i dag rammen for sessionen ‘Lægemidlernes sociale liv’ på årets Lægedage i Bella Center. Underviserne var speciallæge og lektor i almen medicin Torsten Risør og Sofie Rosenlund Lau, samfundsfarmaceut og ph.d. i antropologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin på KU.

Lægedage 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af Lægedage 2021 her.

»Vores ønske for sessionen var at bidrage til at bygge bro mellem naturvidenskabelige, sociologiske og antropologiske aspekter af de processer, som kan påvirke udfaldet af mødet mellem læge og patient, og hvorvidt mødet eller konsultationen ender med, at patienten får udskrevet en recept,« siger Sofie Rosenlund Lau.

Recepten som symbolsk handling

»Recepten kan i nogle situationer fungere som en form for kommunikation. Det kan være en symbolsk handling, som består i, at lægen giver patienten recepten som et udtryk for omsorg eller empati. Man vil gerne gøre noget godt for patienten, og at give patienten en recept kan også være en måde at sige til patienten, at ‘nu får du noget med hjem’, og alle er tilfredse« siger hun og fortsætter:

»Recepten kan også have betydning i en hverdag med travlhed, hvor recepten bliver afslutningen på en kommunikation. Her bliver recepten en form for strukturel markør for, at nu må dialogen mellem læge og patient slutte for i dag,« siger Sofie Rosenlund Lau.

Som farmaceut er det ikke udskrivningen af måske unødig medicin, der bekymrer Sofie Rosenlund Lau så meget.

»Selv om der kan være en latent risiko for at udlevere medicin, der ikke er behov for, er min største bekymring især, hvis der ikke bliver fulgt op på ordinationen. Dialogen om medicin skal være en kontinuerlig proces,« Sofie Rosenlund Lau.

Ordination eller ikke-ordination?

Antibiotika nævnes hyppigt som en type medicin, hvor ordinationen kan være påvirket af andre faktorer end farmakologiske overvejelser. Men også medicinering af ældre patienter kan ofte være svært for den praktiserende læge.

»I forhold til overvejelser om ordination af antidepressiv medicin til ældre personer kan det være svært for den praktiserende læge at stille diagnosen, vurdere behovet, og at følge op på patienten. Så nogle gange kan ordinationen ske ud fra et ønske om at prøve at se, om det virker, og se hvad der sker,« siger Sofie Rosenlund Lau

Hun nævner i den sammenhæng polyfarmacipatienten som et andet typisk eksempel på en patienttype, hvor valget af ordination eller ikke-ordination kan være svært for den praktiserende læge.

Sofie Rosenlund Lau håber, at deltagerne i dagens session efterfølgende vil reflektere over, hvilke faktorer der påvirker deres medicinudskrivning.

»Jeg håber, at det bliver en øjenåbner for, at der er forskning, som beskæftiger sig med de ikke-farmakologiske aspekter af medicinudskrivning. Og at det er legitimt at snakke med sine kolleger om emnet – og med sine patienter for den sags skyld – og få sat ord på det usagte.«

Læs også:

Store forskelle i udskrivning af uhensigtsmæssige lægemidler