Mogens Vestergaard: Uanset hvilken model vi ender op med, så er dette en hasteopgave

For Mogens Vestergaard kom opkaldet helt ud af det blå, da telefonen ringede midt i madlavningen en søndag aften i marts sidste år.

Og da sundhedsminister Sophie Løhdes ærinde stod klart, kom tvivlen krybende.

Som praktiserende læge i Grenaa, forsker i multisygdom og social ulighed i sundhed og initiativtager til Deep-End netværket, som består af de praktiserende læger i Danmark med størst andel af patienter med færrest socioøkonomiske ressourcer, var politik og forvaltningsprocesser ikke en verden, Mogens Vestergaard havde de store erfaringer med.

Så hvorfor var han udset som den eneste læge i Sundhedsstrukturkommissionen, der skulle sætte kursen for en større omorganisering af sundhedsvæsenet? Havde han overhovedet kompetencerne?

I dag står ræsonnementet anderledes klart.

Almen medicinske tilbud skal styrkes

For uanset hvilken af Sundhedsstrukturkommissionens tre forvaltningsmodeller, som står tilbage, når de forestående politiske forhandlinger er afsluttet, så slog kommissionen ved sin præsentation 11. juni fast, at der skal ske en massiv kapacitetsudvidelse i almen praksis.

Ifølge Sundhedsstrukturkommissionen skal kapacitetsudvidelsen blandt andet være med til at rette op på den ubalance, som i dag betyder, at de områder med flest syge patienter ofte også er de områder med færrest praktiserende læger. Den såkaldte omvendte omsorgslov.

Jeg er personligt ikke bange for, at de almindelige klinikker konkurrenceudsættes, men jeg synes, at det er afgørende, at alle klinikformer bygger på de almen medicinske kerneværdier

Mogens Vestergaard, læge, Grenaa

»Et af vores hovedbudskaber i Sundhedsstrukturkommissionen er, at tiden nu er kommet til, at vi retter opmærksomheden væk fra sygehusene og investerer en større andel af de samlede sundhedsudgifter i primærsektoren. Lytter politikerne til vores anbefalinger, så bliver det en gamechanger for almen praksis,« siger Mogens Vestergaard.

Mere tid til patienterne

Skal missionen lykkes med at behandle flere borgere tættere på hjemmet og holde de mange ældre og multisyge patienter ude af de dyre hospitalssenge i fremtiden, så kræver det en stærk praksissektor i hele landet.

Og dermed står Sundhedsstrukturkommissionen foran en udfordring, som regionerne trods flere lægedækningsstrategier kun i ringe grad er lykkedes med de senere år: At lokke praktiserende læger ud til de områder af landet, hvor behovet er størst – som for eksempel på Lolland.

»Det er en stor udfordring, og penge kan ikke gøre det alene. Jeg tror i høj grad, at nøglen til succes bliver at sikre en bedre balance mellem de opgaver, som den praktiserende læge skal løse og de ressourcer, som er afsat til dem,« siger Mogens Vestergaard.

Så hvad bliver anderledes denne gang?

Konkret anbefaler Sundhedsstrukturkommissionen, at alle praktiserende læger ikke skal have mindst 1.600 patienter som i dag. I stedet skal antallet af patienter afhænge af populationens sammensætning.

»Praktiserende læger skal have tid til at tage sig af deres patienter, og nogle patienter tager mere af lægens tid end andre. Derfor er det kun rimeligt, at lægens patienttal og basishonorar afhænger af patientsammensætningen i den enkelte klinik. Det betyder, at en læge på Vestlolland måske i fremtiden skal have 1.000 patienter, mens en læge med mange unge og raske borgere, skal have flere end 1.600 patienter,« siger Mogens Vestergaard.

Og selvom Mogens Vestergaard erkender, at det bliver svært at skabe en algoritme, som tager højde for både behandlingsbehov og sundhedskompetence, så er han sikker på, at det er muligt at lave en model som er mere fair, end den vi har i dag.

»Det er vigtigt, at modellen bygger på data om patienter i den enkelte klinik, for der kan være stor forskel på patientpopulationen hos to nabopraksis. Vi ved samtidig fra Deep End-organisationen, at der også findes mange praksis med komplekse patienter i de store byer,« siger Mogens Vestergaard.

Strammere styring af ydernumre

Bedre arbejdsvilkår kan dog ifølge Sundhedsstrukturkommissionen ikke stå alene, hvis praktiserende læger igen skal dække Danmarkskortet.

Derfor lyder et af forslagene fra kommissionen, at de ydernumre, som regionerne i dag udmønter til praktiserende læger, som ønsker egen praksis, skal underlægges en strammere national styring.

»Det skal sikre, at de nye ydernumre oprettes der, hvor behovet i befolkningen er størst. I dag står de fem regioner selv for at udmønte ydernumrene, og det har skabt en ukoordineret indsats, der har haft regionernes egne interesser for øje,« siger Mogens Vestergaard.

Til gengæld kan den myndighed, som i fremtiden får ansvaret for almen praksis, se frem til mere frihed, når det kommer til at oprette alternativer til den klassiske lægeklinik, som ejes og drives af en speciallæge i almen medicin.

Der er ingen tvivl om, at det kræver politisk mod at gennemføre mange af de forslag, vi lægger op til. Men det er nødvendigt for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen og gøre det mere lige, nært og bæredygtigt

Mogens Vestergaard, læge, Grenaa

»Da det er den lokale myndighed, som har ansvaret for at sikre almenmedicinsk lægehjælp i et område, så er det også kun fair, at myndigheden har nogle redskaber til at løse udfordringerne med,« siger Mogens Vestergaard.

Derfor åbner Sundhedsstrukturkommissionen op for et mere mangfoldigt landskab af almenmedicinsk lægehjælp i fremtiden. Ønsker regionerne eksempelvis selv at drive lægeklinik i et givent område i dag, skal der indhentes en dispensation fra Sundhedsministeriet.

»Når almen praksis skal løfte flere opgaver og passe patienter med mere kompleks sygdom, så vil det også gøre det mere komplekst at drive praksis. Det er ikke alle læger, som ønsker at påtage sig den opgave. Særligt ikke blandt vores yngste og ældste kolleger. Derfor forestiller vi os, at almen medicinsk lægehjælp i fremtiden kan leveres i flere former. Jeg er personligt ikke bange for, at de almindelige klinikker konkurrenceudsættes, men jeg synes, at det er afgørende, at alle klinikformer bygger på de almen medicinske kerneværdier,« siger Mogens Vestergaard.

Om Sundhedsstrukturkommissionen vil lykkes med at sikre en stærk almen praksis i hele landet afhænger dog i første omgang af, hvad udfaldet af de politiske forhandlinger bliver, som igangsættes efter sommerferien.

Og det udfald er ikke blevet mere forudsigeligt efter Europaparlamentsvalget, der efterlod regeringen med et svækket mandat.

»Vi er enormt spændte på, hvordan politikerne vil tage imod vores anbefalinger. Der er ingen tvivl om, at det kræver politisk mod at gennemføre mange af de forslag, vi lægger op til. Men det er nødvendigt for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen og gøre det mere lige, nært og bæredygtigt. Men når det kommer til at sikre flere praktiserende læger til de mest syge patienter, så er det decideret en hasteopgave,« siger Mogens Vestergaard.

Almen medicin i kommissionens anbefalinger

Efter mere end ét års arbejde præsenterede Sundhedsstrukturkommissionen 11. juni sit bud på en omorganisering af det danske sundhedsvæsen.

Den mere end 600 sider lange rapport indeholder tre bud på en fremtidig forvaltningsmodel af sundhedsvæsenet og seks tværgående anbefalinger, hvoraf en betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud udgør den ene.

Sundhedsstrukturkommissionen har 9 forslag til, hvordan almen praksis skal Udover, de i denne artikel nævnte forslag, er de vigtigste:

• Sundhedsstrukturkommissionen foreslår, at der nationalt udformes en veldefineret og forpligtende opgavebeskrivelse for det almen medicinske tilbud, fastlagt af nationale myndigheder i samarbejde med relevante faglige selskaber. Som en del af denne opgavebeskrivelse skal der fastlægges en basisfunktion, der omfatter en faglig beskrivelse af de funktioner, opgaver, kompetencer, kerneværdier og basal tilgængelighed, som alle klinikker, uanset om det er en almindelig klinik, udbudsklinik eller offentligt drevet klinik, skal leve op til.

• Ændringen betyder, at fastlæggelsen af opgaveporteføljen i det almenmedicinske tilbud adskilles fra forhandlinger om de økonomiske vilkår, som de alment praktiserende

• Honorarstrukturen skal revideres med fokus på forenkling, sammenhæng mellem patienternes sundhedsbehov og honorering, styrket samarbejde med andre aktører og realisering af løbende produktivitetsgevinster til gavn for det samlede sundhedsvæsen.

• Databaseret kvalitetsudvikling i det primære sundhedsvæsen skal styrkes markant.

Aktører vil have mulighed for at indsende høringssvar til og med 6. august 2024. Herefter præsenterer regeringen sit sundhedsudspil.

Kilde: Strukturkommissionen