»Moderne diabetesmedicin har gjort det meget sjovere at være diabetesprofessor i dag«

Mulighederne for behandling af personer med type 2-diabetes er i dag meget bedre, end de var for 20 år siden.

Det skyldes primært tilkomsten af nye og helt og aldeles fænomenale behandlinger til ikke bare at sænke blodsukkeret, men også sænke risikoen for udvikling af nyresygdom, hjertesygdom samt at reducere overvægt.

Selvom de nye lægemidler har revolutioneret behandlingen af personer med type 2-diabetes, er mange patienter dog stadig i behandling med de lægemidler, som efterhånden hører fortiden til.

Det sker især i almen praksis, hvor 90 pct. af alle recepter til personer med diabetes bliver udskrevet.

Derfor er der ifølge overlæge og professor Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center Copenhagen også en stor opgave for de fem store danske diabeteshospitaler i at støtte de praktiserende læger i at vælge den rette behandling til den rette patient.

»Moderne diabetesmedicin har gjort det meget sjovere at være diabetesprofessor i dag sammenlignet med for 20 år siden. Vi kan i dag give vores patienter medicin, der tager sig af mange af de problemer, som er forbundet med en diagnose med type 2-diabetes. Men selvom vi meget hurtigt tager nye behandlinger til os på diabeteshospitalerne, bliver størstedelen af patienter med type 2-diabetes behandlet i almen praksis. Og dér er det også vores opgave som læger på diabeteshospitalerne at støtte op om almen praksis, hvor læger naturligt nok ikke kan dedikere alt deres tid til at følge op på, hvad der sker inden for diabetesområdet,« siger hun.

Hurtigst til at tage nye behandlinger til sig

Tina Vilsbøll fortæller, at lægerne på Steno Diabetescentrene er rigtig gode til at tage de nyeste behandlinger til sig, så snart der er god evidens for en effekt, som ikke kan opnås ved brug af andre lægemidler.

Der går for lang tid, fra at man ser en veldokumenteret god effekt af et lægemiddel, til at det kommer med i de danske guidelines på området

Tina Vilsbøll, professor, Steno Diabetes Center

Taler vi specifikt om de nyeste lægemidler til behandling af type 2-diabetes, GLP-1-receptoragonister og SGLT-2-hæmmere, har der i flere år været god evidens for, at lægemidlerne ikke bare er blodsukkersænkende, men også hjertebeskyttende, nyrebeskyttende og oftest kommer med et betydelige vægttab, hvilket alt andet lige har en positiv effekt på andre helbredsmæssige risikofaktorer så som forhøjet kolesteroltal, blodtryk mm.

»Det er velkendt, at hospitalerne meget hurtigt tager nye behandlinger til sig og putter dem i deres værktøjskasse. Sådan må det også være, når vi nu tager rundt til forskellige kongresser og på den måde er med helt fremme indenfor vores felt. Men jeg synes, der går for lang tid, fra at man ser en veldokumenteret god effekt af et lægemiddel, til at det kommer med i de danske guidelines på området. Her ville jeg ønske, at man i højere grad var hurtigere til at ‘kopiere’ de internationale guidelines,« siger hun.

Guidelines er blevet mere simple

Tina Vilsbøll mener, at det faktisk er blevet meget simpelt at behandle personer med type 2-diabetes, og at guidelines bør afspejle det.

Har patienter nyresygdom eller hjertesygdom eller høj risiko for at udvikle de to, skal de i behandling med en GLP-1-receptoragonist eller en SGLT-2-hæmmer.

Derefter er det et spørgsmål om også at se på vægt, idet de forskellige lægemidler inden for klasserne har vist sig at have forskellige vægtreducerende egenskaber.

GLP-1-receptoragonisterne og SGLT-2-hæmmerne har vist sig at have en god effekt på BMI, mens DPP-4-hæmmere og sulfunylurinstoffer ikke rykker ved vægten.

»De nye internationale guidelines fra september 2022 er supergode, fordi de rent faktisk reflekterer over effekten på både blodsukkeret og på vægten, hvilket der ikke i samme grad er fokus på i de danske guidelines, hvor DPP-4-hæmmere og sulfunylurinstoffer efter min mening har for prominent en plads. De har begrænset glukosereducerende virkning, er uden effekt på vægten og har ikke vist kardio-nefro-protektiv effekt,« fortæller Tina Vilsbøll.

Prisen er en faktor i danske guidelines

Økonomi har en naturlig betydning for, hvad der kan blive gjort tilgængeligt for patienter, men Tina Vilsbøll mener, at vi i de danske guidelines skeler for meget til prisen og glemmer at vurdere det store billede.

Hun mener, at der skal være mere fokus på, at meromkostningen pr. tablet for de dyrere lægemidler kan hentes ind igen, når risikofaktorer hos en person med type 2-diabetes behandles – og ikke kun blodsukkeret.

»Det er centralt, at de nye klasser af glukosereducerende lægemidler har effekt på vægten. Det at gå mod en mere sund krop med bedre glukosekontrol og et vægttab er helt central og har været en game changer inden for medicinsk behandling af diabetes, fordi vi nu ikke bare tager hånd om blodsukkeret, men også mange af de afledte konsekvenser af den høje vægt og komplikationerne til diabetes,« siger Tina Vilsbøll.

Hospitalerne skal række ud til praksis

Ifølge Tina Vilsbøll består opgaven lige nu og her i at sikre, at alt den viden om de nye behandlinger, som er en integreret del af tilgangen til patienter på de danske hospitaler, også kommer ud i praksis.

Den opgave hænger i særdeleshed på specialisterne.

»Vi skal have bedre interaktion med lægerne ude i praksis. I mange lægehuse sidder der praktiserende læger, som har godt styr på sine ting, men lægerne skal have bred viden indenfor alt fra fodvorter til demens, og så er det ikke sikkert, at de har tid til at sætte sig ind i, hvordan tilgangen har ændret sig i forhold til behandlingen af den enkelte patient med type 2-diabetes. Derfor gør nogle måske bare det, som de altid har gjort, hvilket vores seneste data også afspejler,« siger Tina Vilsbøll og fortsætter:

»Noget kan måske skyldes, at de – baseret på gamle studier – er bange for at behandle langtidsblodsukkeret for langt ned, men det skal man ikke være med de nye lægemidler, så længe patienterne ikke er i behandling med insulin eller sulfunylurinstoffer. De nye lægemidler har gjort, at vores opgave som specialister i endnu højere grad er at rådgive praksis om den enkelte patient, så vi kan hjælpe de praktiserende læger og understøtte dem bredt i deres tilgang til patienter med type 2-diabetes.«